Wayfinding er vigtig – men har ofte lav prioritet
Det står generelt sløjt til med wayfinding i danske byggeprojekter, mener arkitekt Michaela Pihl Olsen. Kunsten at lede et menneske effektivt og empatisk gennem et givent område er trængt. Men der er også gode eksempler til efterlevelse.
Michaela Pihl Olsen
Der var engang, da arkitekten tog hånd om hele byggeriet. Også møblering, håndtag, skilte, ja helt ned i detaljen til typografien. En af dem var Arne Jacobsen. Hans ikoniske Aarhus Rådhus er eksempel på et gesamtkunstwerk, som står i skærende kontrast til den nutidige praksis, hvor den holistiske vision ofte går fløjten.
- I dag er kan wayfinding i mange tilfælde ende som en ”sideting”. Jeg oplever ganske vist, at en del arkitekter har fokus på det, men der kan også ske det, at arkitekten har fået nogle penge til det i budgettet, og der kan være gode intentioner, men når hverdagen melder sig, bliver det noget, der lige skal løses til sidst, som man nu bedst kan, siger arkitekt Michaela Pihl Olsen.
Hun har en kandidatgrad i Type & Wayfinding fra Det Kongelige Akademi og er partner i designbureauet Urgent.Agency, der er specialist i blandt andet wayfinding. Blandt hendes og bureauets seneste projekter er Danske Banks nye hovedsæde og Malmö Stadsteater.
Dem vender vi tilbage til. Først må vi have begrebet wayfinding helt på plads.
Universelt design er fundamentet
- Wayfinding er ikke blot funktionel skiltning. Det kan også være en sanselig oplevelse, som kan skabe en stærk forbindelse til en bygnings ånd og overordnede formål. Det kan blandt andet ske ved at udvælge de rigtige materialer, formsprog og grafiske udtryk, siger Michaela Pihl Olsen.
Overordnet set handler det om universelt design, altså design og formgivning af miljøer, der tager højde for menneskelig mangfoldighed. Det fokuserer ikke alene på det praktiske, men også på æstetiske og sanselige tiltag, så alle inkluderes, uanset krop, køn, etnicitet, seksualitet, kultur og alder.
- Universelt design er i virkeligheden mere et mindset end et begreb, og der er mange gode takter i vores arbejde med det i Danmark. Vi er generelt problemløsende, men vi har behov for, at det bliver en mere naturlig del af vores tankegang, siger Michaela Pihl Olsen.
Her kan vi lade os inspirere af udlandet, hvor wayfinding mange steder er en vigtig, selvstændig disciplin. Mange bygninger og byer har imponerende wayfinding systemer, som gør det nemt at finde rundt. Legible London er et godt eksempel.
USA, Australien, Storbritannien og dele af Mellemøsten er også kendt for mange innovative løsninger og wayfinding bureauer.
Læs også:
Indretning af ATP Ejendommes hovedkvarter: Medarbejderne skal have lyst til at komme på arbejde
Der skal handling til!
Det niveau kommer vi ikke op på herhjemme uden at sætte handling bag, og Michaela Pihl Olsen foreslår, at wayfinding løftes op på et politisk niveau og tages med i Bygningsreglementet.
- Det vil være helt i tråd med den funktionsbaserede udvikling, som Bygningsreglementet har gennemgået, siger Michaela Pihl Olsen.
- Samtidig bør wayfinding have en plads i ydelsesbeskrivelserne, hvor der i dag ofte kun er et punkt om skiltning, siger hun.
Og det bør opprioriteres i undervisningen på arkitektskolerne. Her er det tidligere toårige kandidatprogram reduceret til et månedskursus.
Modige Danske Bank dropper kønsopdeling
Danske Banks nye hovedsæde er på mange måde et godt eksempel på universelt design og wayfinding.
- En stor del af løsningen var at kigge ind i et logisk navngivnings- og nummereringssystem, designet rundt om bygningens fire primære vertikale navigationer og en bro, der forbinder begge bygninger. Gennem overensstemmelse mellem dette system og det naturlige bevægelsesflow er det gjort nemt og intuitivt for de ansatte at finde vej, siger Michaela Pihl Olsen, der tilføjer, at denne disciplin ofte fylder meget i et wayfinding projekt.
Som en del af løsningen er der designet et helt nyt sæt piktogrammer. Et af dem er til at skilte toiletterne, og netop dette piktogram er udtryk for den inklusion uanset køn, der ligger i universelt design.
- Toiletterne markeres ikke med kønsrelaterede piktogrammer men med ”WC”, og det er faktisk et stort skridt, Danske Bank har taget her, siger Michaela Pihl Olsen.
Endvidere er der lavet en såkaldt skiltefamilie, der har til formål at favne forskellige navigationsbehov.
Løsningen i hovedsædet er også et glimrende eksempel på, hvordan wayfinding spiller sammen med bygningens design, idet skiltene på elevatortårnene tager udgangspunkt i tårnenes teglstensformede vægbeklædning.
- Vi har arbejdet med kontrastfyldte farver, og alle skilte er udhængt fra væggene for bedre synlighed.
Lysskilte hjælper teatergæster i proppet gangareal
En anden større opgave, Michaela Pihl Olsen og hendes team har løst på det seneste, er wayfinding i Malmö Stadsteater.
Her lød opgaven blandt andet på at lede gæsterne hurtigere og mindre ”smertefrit” gennem det mørke, buede gangareal uden for scenen.
- Vi fandt på at bruge lyskasser og lod os inspirere af udtrykket, som vi kender fra On air skiltene på tv- og radiostationer, fortæller Michaela Pihl Olsen.
Løsningen fokuserer overalt på tilgængelighed og universelt design, som leder den besøgende ubesværet rundt. Gennem tydelig skiltning og taktil vejledning er der skabt et inkluderende miljø.
I de store Wayfinding projekter indgår altid et indledende analysearbejde, og det er en stor fordel, at disciplinen inddrages tidligt i et nybygnings- eller ombygningsprojekt.
- I Malmö havde vi mulighed for at bruge Tilgængelighedsrådet som rådgiver og sparringspartner, siger Michaela Pihl Olsen.
Se flere indretningsprojekter på vores temaside
