Lars Hauch, landechef i Sono Danmark.
20 års jubilæum: Fra nordisk opstart til dansk indretningspartner
Efter to årtier i Danmark står Sono som en veletableret leverandør af indretningsløsninger til landets største virksomheder.
Sono Danmark mærker fremgang i indretningsløsninger til industrien.
Da Sono Danmark blev etableret i 2005 som en dansk afdeling af det daværende Scandinavian Storage Group (SSG), var ambitionen at skabe lokal tilstedeværelse i et marked under udvikling. Tyve år senere fremstår virksomheden som en selvstændig og strategisk aktør i markedet for erhvervsindretning – med kunder blandt både offentlige og private bygherrer.
– Først efter 2018 fik vi et reelt gennembrud mulighed og for at gentænke organisationen og analysere markedet med danske briller. Det gjorde, at vi kunne hæve ambitionsniveauet og positionere os som en seriøs og værdiskabende partner, fortæller Lars Hauch, landechef for Sono Danmark, i en pressemeddelelse.
Virksomheden har base i Ikast og er i dag en del af den norske Sono Group, som siden 2014 har været gennem flere strategiske opkøb og konsolideringer – senest med ACAP Invest og svenske brands som Sonesson.
Læs også:
Sono Danmark deler her deres bedste tips til at optimere arbejdsmiljøet og minimere opsigelser
Et marked i bevægelse: Fra funktion til fordybelse
Sono Danmark leverer i dag indretningsløsninger til blandt andet hospitaler, uddannelsesinstitutioner, hoteller og industrien – med referencer som Skejby Sygehus, Københavns Professionshøjskole og Østjyllands Brandvæsen samt flere af landets største koncerner.
Ifølge Lars Hauch har de seneste årtier bragt en markant forskydning i markedets præferencer.
– Tidligere var funktion og pris i fokus. I dag spiller bæredygtighed, indeklima og medarbejdertrivsel en langt større rolle. Kunderne efterspørger dokumenteret CO₂-aftryk og løsninger, der kan bidrage til langsigtet arbejdsglæde og fastholdelse, forklarer han.
Også de fysiske rammer er under forandring. Med stigende kvadratmeterpriser og krav til effektiv arealudnyttelse er fleksible og digitale løsninger kommet i centrum.
- Man tænker mere i fleksible løsninger, der både optimerer pladsen og skaber rammer, der inspirerer og motiverer medarbejderne. Det hele bliver mere intelligent – fra elektronisk styring af garderobeskabe til fleksible arbejdsstationer, der kan tilpasses skiftende behov. Det handler ikke kun om at spare plads, men om at skabe inspirerende og funktionelle miljøer, siger Lars Hauch.
Medarbejderne skal trives og forventer også mere af de fysiske rammer i dag, fortæller Lars Hauch.
Sono Danmark mærker fremgang i indretningsløsninger til industrien.
Optimistisk trods lavkonjunktur
Selvom 2025 har været præget af lavere anlægsaktivitet og afventende beslutningsprocesser i byggeriet, melder Sono Danmark om fremgang i udvalgte segmenter.
- Vi har oplevet vækst i industrien, hvor efterspørgslen efter ergonomiske og robuste indretningsløsninger er i stigning. Samtidig mærker vi, at tilbudsgivningen igen tager fart, og vi går 2026 i møde med optimisme, slutter Lars Hauch.
Læs flere artikler om indretning, der understøtter bygningens funktioner
