
Råt sofabord i ny version
Arc Table, som den franskfødte designer Toan Ngyuen har designet for Wendelbo, kommer nu i en ny materialekombination i et lettere udtryk.
Toan Ngyuen lægger vægt på at lytte til tiden og mennesker omkring ham for at skabe holdbare designs. Arc sofabordet, som han har designet for Wendelbo, fortsætter med at udvikle sig ud i flere versioner. Ud fra dets klare geometriske stelform leges der videre med nye materialemøder.
I den seneste version balancerer det rustfri stålstel med en klar glasbordplade. Den lette overflade reflekterer omgivelserne og tillader samtidig et kig til stellets flotte skulpturelle silhuet i midten.
- I stedet for at dominere designet bliver bordpladen en slags linse for stellets enkle geometri. Samspillet af materialerne i Arc skaber en oplevelse af vægtløshed, der fremhæver den skulpturelle kvalitet på en helt ny måde, siger Louise Mengel Læsø, Head of Design hos Wendelbo i en pressemeddelelse.
Tre kombinationer
Arc Wendelbo bordserien for indeholder nu tre forskellige materialekombinationer:
Rustfrit stel med klar glasplade
Bronzelakeret stel med røgfarvet glasplade
Sortlakeret stel med sort glas.
Med sit enkle design passer Arc ind i mange typer af indretning. Kollektionen inkluderer tre borde i forskellige højder og størrelser, så man kan finde lige det bord der passer til sine rum og ønskede funktioner.
Hvad enten man stiller bordene sammen som par, eller i små grupper eller anvender det som et enkeltstående bord, kan Arc tilføjer en ny dynamik til rummet.
Arc Table
Designer Toan Nguyen
Dimensioner:
Lille: H 410 x Ø 500 mm
Medium: H 345 x Ø 750 mm
Stor: H 280 x Ø 1000 mm