Boris Berlin: Infinity.
Møbeldesign i dialog med impressionisterne
På Snedkernes Efterårsudstilling på Ordrupgaard mødes lys, form og materialer i en poetisk dialog mellem nutidens design, impressionisternes malerier og museets arkitektur.
Traditionen tro udstiller medlemmer og inviterede gæster på Snedkernes Efterårsudstilling (SE26), hvor man har forholdt sig årets tema Lys og form i Museum Ordrupgaards smukke følsomme rammer, hvor der bliver skabt en dialog mellem udstillingens designværker, den franske samling af impressionister og selve arkitekturen.
Snedkernes Efterårsudstilling kan ses på Museum Ordrupgaard frem til d. 13. december 2026. Foto: SE26 // Peter Vinther
Jonas Trampedach og Viola Heyn-Johnsen: ZERO. Foto: SE26 // Maya Matsuura
Anna Søgaard: Kurvet Profil (tv) og Niels Gammelgaard og Nick Rasmussen: Fantasma Vase. Foto: SE26 // Maya Matsuura
Jonas Lyndby Jensen: Komorebi. Foto: SE26 // Peter Vinther
Andre har arbejdet med at tage lyset ind og lade materialer og overflader reflektere rummet og dets malerier og skulpturer, som Thomas Bentzens sidebord i glas. Leif Hagerups galaktiske ståltaburetter, Dögg Gudmundsdôttir og Isabella Rosendorfs bænke i egetræ og keramiske trekanter der spejler Himmelhavens tag.
Fine værker opstår også, når der leges med optiske bedrag som Niels Gammelgaard og Nick Rasmussens lette Fantasma Vase i akryl og Anna Søgaards trærammer Kurvet Profil.
Lyset får flade i Karin Carlander møbel Ensemble i samarbejde med Christian Street, hvor lyset optræder som indvævede rumlige lysindfald.
Det flimrende spil, som opstår mellem lys og skygge, når sollyset falder ned mellem træer og på skovbunden som afbildet i nogle af museets værker, har inspireret Jonas Lyndby Jensen til møblet Komorebi, hvor skåle i træ malet i lette pasteller kan fange lyset på den lette konstruktion af rundstokke.
Læs også portrættet:
Som møbelsnedker og designer er Jonas Lyndby Jensen ikke bange for at tage udgangspunkt i de store koryfæer inden for dansk designs guldalderDer er meget at opleve og man kan også glæde sig over udstillingens smukke katalog, designet af On Display, hvor man føler sig trygt og godt underholdt gennem formidlingen af dialogen mellem den franske samling og de nye værker. Lys og skyggetema er samlet med en gennemgående tråd med skrifter i sort og grå, matte og blanke billeder. Flot udført.
Snedkernes Efterårsudstilling 2026 – Lys & Form
Museum: Ordrupgaard.
Udstillingsperiode: 23. oktober – 13. december 2026.
Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 11-17, onsdag kl. 11-19. Mandag lukket.