Boris Berlin: Blyanten er det mest præcise værktøj til design
Design har været Boris Berlins liv. Han kom til Danmark for 40 år siden og var en af de første, der talte om materialers bæredygtighed. Han er aktuel med endnu en stol – og opfordrer her branchen til at tage blyanten i brug igen.
I et kulørt kvarter på det ydre Nørrebro, ofte kaldet Lille Istanbul, har den russiskfødte designer Boris Berlin siden 2010 haft designstudio. Han har to ansatte, som hjælper ham i det daglige, bl.a. med at få sine mange ideer og håndtegnede skitser omsat til digitale 3D-tegninger – klar til en videre maskinel forarbejdning. Det er en selvfølge anno 2024, at designere leverer tegninger og 3D-filer genereret i et tegneprogram. Sådan foregår kommunikation med produktionen i dag, men Boris Berlin undrer sig over, at selv den spæde designfase foregår på computer, og det er noget, som han er godt træt af. Hans opfordring lyder; blyanten skal i brug igen, da man ellers mister følingen med designets vej fra idé til produkt.
- Jeg ønsker ikke at lyde reaktionær, men jeg mener, at især de unge og nyuddannede designere kan lære rigtig meget af at tegne deres ideer i hånden. Det vil sige før, at de sætter sig ved computeren. Ligesom nogle arkitekter altid har gjort det, kan selv en god håndtegning og en simpel model give designeren – og på sigt producenten – en langt bedre fornemmelse af det færdige produkt, siger Boris Berlin, der er aktuel med en ny stol. Shrinx Easy Chair, udført i samarbejde med +Halle.
Boris Berlin er en produktiv designer med et enormt bagkatalog fra en karriere på 50 år, hvor han har modtaget et hav af awards, været kurator og udstillingsarkitekt, udstillet selv og været gæsteunderviser med master classes og workshops i ind- og udland. Mange danskere har været i kontakt med – eller i hvert fald set – hans design, for det første, han designede i Danmark, var busfirmaet Todbjergs grafiske identitetsprogram. Derefter kom den velkendte Penol speedmarker-serie, trehjulede cykler og den kompakte håndbagagetrolley til Kastrup Lufthavn.
CV’et er langt, og det er gennem årene blevet til over 25 læne- og spisebordstole, flere lamper, en kuffert, sofaborde, reoler og udstillingsmontrer. Hans stabelstol, Flax Stacker for Please Wait To Be Seated, som man kunne opleve under 3 Days of Design i foråret, er fremstillet af bæredygtig komposit af hørplantefibre og taler derfor direkte ind nutidens tendenser. Boris Berlin er desuden medlem af Snedkernes Efterårsudstilling (SE), hvor han ofte deltager på årets udstilling med noget nyt og meget anderledes design.
Brug blyanten først
SHRINX Easy Chair, som netop er blevet vist på SE 2024, er et modsvar til møbelindustriens største miljøsynder – den massive anvendelse af PU-skum.
- Det er et petrokemisk produkt, der kræver Isocyanater som drivmiddel ved fremstilling. PU-skum afgasser, mister egenskaber med tiden, er brandfarlig, har begrænset levetid, kan ikke recirkuleres uden at miste egenskaber. Den kan kun downcycles og ender i bedste fald i forbrænding og i værste fald i naturen, siger Boris Berlin og fortsætter:
- SHRINX-stolens specielle tekstil løser problemet radikalt og laver (R)evolution i polstermøbelverdenen ved at være helt frit for PU-skum. (R)evolution er også titlen på årets SE-udstilling.
Ud over den nye stol er han i øjeblikket gang med 10-12 andre projekter, som han dog ikke kan løfte sløret for. Noget af det er stole, både til stor skala produktion, og ned til ”one-off” – nærmest et ”møbelsmykke” til et designgalleri i Paris. Han står også bag den nye permanente udstilling på Designmuseum Danmark, som viser Die Frankfurterküche, designet sidst i1920’erne, og hvor den østrigske arkitekt Margareta Schütte-Lihotzky for første gang i designhistorien har taget husmødre alvorligt og betragtet køkkenet som en arbejdsplads.
SHRINX-stolen har Boris Berlin naturligvis tegnet i hånden inden rentegningen på computer. Han kalder processen – med et glimt i øjet – for PAD – Pencil Aided Design.
- For mig er blyanten er vigtigt værktøj. I øvrigt er en håndtegnet teknisk tegning vidunderlig smuk – tænk bare på Wegners flotte tegninger, der er lige til at indramme. At kunne tegne en teknisk tegning i hånden er et snart uddødt håndværk, som jeg blev uddannet til. Det var en anden tid, og når unge mennesker spørger mig, hvilket program jeg bruger, svarer jeg ”PAD”. Så spørger de, hvor de kan downloade det, siger Boris Berlin med en grin og fortsætter:
- De ved ikke, hvordan man laver eller afleverer en klassisk, teknisk tegning. Det er selvfølgelig et resultat af vores nutid, hvor man jo desværre ikke kan aflevere en håndtegning til produktion. Den enorme fordel af CAD er, at hele produktionens informationsmateriale kan redigeres koordineret hele tiden. Men desværre har dem, der har lavet programmerne, aldrig selv lært at tegne ordentligt.
Resultatet er ifølge Boris Berlin, at der ingen forskel er mellem stregtykkelser af emnets konturer og mållinjer, mellem synlige og usynlige streger, mellem vigtige og sekundære, mellem skraveringer af forskellige materialer og så videre. Resultatet er ikke bare grimt, men ofte også uforståeligt.
Form en klump ler
Ifølge Boris Berlin bruger en designer sin krop mere, når han tegner med en blyant frem for at taste på en computer. Blyanten forlænger bare fingrene, som ”tænker” på papiret sammen med hele idémandens krop. Computeren overlader intet til fantasien, og han henviser til, at det på den mexicanske tegnestue, Estudio af Tatiana Bilbao, er forbudt at bruge computere til visualiseringer. Blyanten er muligvis ’old school’, men den forsvinder aldrig.- Hjernen skal via den fysiske kontakt mellem hånd, papir og blyant, trænes, og bevægelserne indøves. Ellers får man en klodset forlængelse af tanken, som gør tanken grim. Det er forbundet til kvaliteten af tanken, når man øver hånden i den fantastiske finmotorik, som aktiv tegning er, forklarer Boris Berlin, som anbefaler at bruge blyanten mere eller tage en klump ler og forme den.
Spørger man, hvordan Boris Berlin vil beskrive sig selv som designer, lyder hans svar, at det er svært at sige, selv om han har beskæftiget sig med det i snart 50 år. Han har siden ankomsten til Danmark i 1983 været selvstændig med egen tegnestue, Boris Berlin Design og i partnerskaberne Komplot Design og Iskos-Berlin Design.
- Livet er jo fuldt af tilfældigheder, så jeg kunne jo i princippet også have endt som gadefejer – et fint arbejde – man ser resultaterne med det samme! Det er lige meget, hvad man laver, bare man fylder det med sin egen kærlighed. Godt design opstår der, hvor æstetik, teknologi og bæredygtighed mødes. Men økonomien mangler ofte, og derfor ender mange projekter på papiret, siger Boris Berlin og fortsætter:
- Det eneste, som er gratis i denne verden, er osten i musefælden, som min bedstemor plejede at sige. Det er realiteterne. Det handler som designer om at holde næsen i sporet. Man må ikke blive træt af det, men være stædig og lidt ’one-track-minded’. Man skal både være fokuseret og ikke alt for fokuseret for at kunne se nye muligheder hele tiden.
Læs også:
Portræt af designer Morten Voss: Modet til at skille sig udFlax Stacker for Please Wait To Be Seated
Æblerne rådner
Af aktuelle dagsordener i den danske designverden er Boris Berlin optaget af, at den ifølge hans opfattelse er udfordret af et seriøst problem. Design kan sammenlignes med æbler, som voksede på den industrielle produktions æbletræ. Når produktionen flytter ud af landet, svarer det til, at træet tørrer ud, og taber æbler.
- De falder ned fra træet. Først føles det dejligt at være fri, men snart begynder æblerne at rådne. Når produktionen flytter ud af landet, mister man den forankring, som design skal have, siger Boris Berlin og understreger, at unge designere skal færdes i produktionshaller og vokse fagligt i dialog med produktionen – med produktansvar, selv om værkføreren måske siger, at ”sådan har vi aldrig gjort før”.
Designere modnes af at skulle overbevise samarbejdspartnere om at lave netop det her design, men hvis produktionshallen ligger på den anden side af Østersøen, er det vanskeligt at starte denne dialog op, lyder det fra Boris Berlin.
- Vi mister det tekniske know how og ekspertisen som følge af, at globaliseringen både har positive og negative sider. Det bekymrer mig, da designeren som konsekvens kanaliserer sin energi over i immateriel design eller i noget andet som f.eks. at gå ned i sit lille værksted og opfindsomt lave det, man kan, og sådan som man kan, fortæller Boris Berlin og bemærker, at talentfulde mennesker kan gøre det til noget godt, dog næppe til industrielt design.
Personligt er han inspireret af kunstens verden, litteratur, historie, smukke landskaber, kønne mennesker og samtaler med nogle, der ved mere, end han selv gør.
- Jeg har altid set op til Marco Zanuso, en italiensk arkitekt og designer, der kunne kombinere alle de ting i en højere enhed – fra poesi til konstruktion, ligesom Eames-parret kunne. Men også tyske Dieter Rams’ soberhed er jeg fascineret af, slutter Boris Berlin.