Iskos-Berlin: Sidespring, krumspring og fremspring

”Velkommen til 2400 NV”, siger Boris Berlin med et stort grin og byder indenfor i et aflangt lokale på anden sal med småsprodsede vinuer, som man kender fra 1930ernes industribyggerier. Området er temmelig nedslidt, men ikke uden charme med sin pudsige blanding af lejeboliger, kontorer og let industri - den sidste rest af det ægte Nørrebro - og det var netop de kvaliteter, som Boris Berlin og makkeren Aleksej Iskos faldt for i 2010, da de besluttede sig for at forlade Komplot Design og etablere deres egen tegnestue.

 

Boris Berlin har været medejer og medstifter af Komplot Design sammen med Poul Christiansen siden midten 1980erne, men for fire år siden følte de to designere en trang til at prøve noget andet.

 

- Vi ville gi’ hinanden noget mere luft, og en mulighed for at ’spille’ solo eller med andre musikere, fortæller Berlin, som samtidig understreger, at Komplot Design eksisterer i bedste velgående, og at man stadigvæk arbejder sammen om nye modeller til den gamle kreds af kunder. Eksempelvis Gubi, hvor den oprindelige stoleserie fra 2003 stadig vokser og får flere medlemmer - senest et spisebord.

 

Et andet godt eksempel er den minimalistiske stabelstol Dry, der er udført i PUR og rundstål, og som blev tegnet i 2012 til Radius + Randers A/S. Blandt stakkevis af prototyper og forskellige eksperimenter får Berlin og Iskos gravet et eksemplar frem og vender bunden i vejret på den, så de kan vise det enkle, men ret geniale koblingsbeslag i støbt plast, der kan vippes ud fra undersiden af sædet og kobles med nabostolen og låse den fast i rækker.

 

En spids blyant til en dame i snor

Et at de første møbler, som Boris Berlin og Aleksej Iskos udviklede i eget navn, er lænestolen Bunny, der blev præsenteret i 2011. Det er en opulent sag med markante snøringer, der giver stolen sin karakteristiske, organiske form; men kunne den ikke lige så godt være skabt af Komplot Design?

 

- Nej, nok ikke, siger Boris Berlin og fortsætter:

 

- Men den peger tilbage på Bound - un - Bound, som vi lavede i 2002, og som var et slags ”bondage-eksperiment” med en tynd skal i krydsfinér og en læderbeklædt skummadras, der blev snøret stramt sammen med reb. Der var noget, der skulle afprøves, men med Bunny har vi spidset blyanten lidt mere og strammet tingene op, så vi kunne lave en serie.

 

Aleksej Iskos nikker og tilføjer:

 

- Det ene projekt afløser det andet, og det er nok meget typisk for os, at designprocessen ikke er en lineær proces efter en snor, men fyldt med zig-zag undervejs, hvor vi hele tiden krydser vores spor. Se bare vores tegninger - de er allesammen fyldt med små skitser af løsninger på forskellige problemer. Og måske kan de afføde nye produkter!

 

 

Uforudsigelighed driver værket

Ser man på Bunny og sofaserierne Basset fra 2011 og Macaroon fra 2013 (begge tegnet for Versus), er der et synligt slægtskab, men de to designere vil ikke høre tale om en bestemt stil:

 

- Det ville være døden for os, hvis vi tænkte i bestemte stilretninger og trends, siger Boris Berlin og pointerer:

 

- Vi vil hellere være uforudsigelige - det er det, der driver os fremad.

 

Og netop det uforudsigelige passer meget godt, når man kigger på deres øvrige produktion med f.eks. stabelstolene Dry og Just (sidstnævnte for Normann Copenhagen i 2013), og eksperimenterne med formpresset polyesterfilt i form af den plisserede pendel The Birth of Marilyn fra 2014 og designobjekterne til udstillingen Lost Control i 2012. De ligger milevidt fra hinanden, og det er lidt svært at få øje på en forbindelse.

 

- Jamen, der er faktisk en forbindelse, smiler Boris Berlin og uddyber:

 

- Forbindelsen er udforskningen af materialet - hvad det kan og hvor langt, vi kan gå med det. Det er nok lidt specielt for os, at vi altid afprøver grænser, men det er helt nødvendigt for at komme videre.

 

Aleksej Iskos tilføjer:

 

- Hvis man bare følger ”Tidens Trend” så er man på spanden, men følger man sine egne veje, så får man et meget bredere arbejdsfelt.

 

Fællesnævner og fuldtræffere

Men er det så kombinationen af uforudsigelighed og udforskning af grænser, der er fællesnævneren for de to designeres arbejde? Den tygger Boris Berlin lidt på, inden han svarer:

 

- Vi tegner ikke bare møbler eller lamper, eller whiskyglas for den sags skyld. Det er der alt sammen nok af. Vi tegner det, vi tænker om tingene. Altså: Vi prøver at fortælle historier om objekter, funktioner, materialer og teknologier. Nogle gange går det hele op i en højere enhed - og så er det en fuldtræffer!

 

Som eksempel på, hvad der menes, får de to designere gravet en prototype af skalstolen Fiber frem fra tegnestuens righoldige kulturlag. Stolen er tegnet til Muuto og blev lanceret på møbelmessen i Milano i foråret 2014, og repræsenterer en teknologisk landvinding, idet den er sprøjtestøbt i et kompositmateriale med et stort indhold af træfibre. Boris Berlin fortæller, at Muuto har været meget tålmodige under udviklingsprocessen:

 

- De troede virkelig på projektet, og vi fik lov at lave et hav af forsøg for at finde frem til den rette løsning med udformning af skallen, godstykkelser og dimensionering.

 

Det er et smukt eksemplar, som Berlin viser frem - en udgave, hvor skallen er i materialets naturlige farve og ikke pigmenteret i en af de øvrige fem standardfarver, og derfor minder en del om ubehandlet MDF. Den burde hedde ”Architects Edition, hvisker Boris Berlin.

 

Den lille skalstol overrasker med en særdeles god siddekomfort, som ganske naturligt inviterer til skiftende siddestillinger, og hvor den siddende understøttes fint af en smal, udkraget kant i siderne, der lige præcis er bred nok til at stabilisere skallens fjedring og samtidig fungerer som armlæn.

 

Det er også interessant at se, at de fire typer understel - fire ben i massivt træ, stjerneunderstel i stålrør, medestel i ståltråd eller fire ben i rundstål - er designet på en sådan måde, at Fiber fremtræder med et harmonisk helhedsudtryk, uanset om man vælger en model til brug i en kantine, til undervisning, til store konferencerum eller til de bonede gulve i direktionslokalerne. Det er meget godt gået, og ude i horisonten kan man lige ane konturerne af den omtalte fuldtræffer.