100 år i år: Verner Pantons universer

 Foto: Astrid Ellemo

For designinteresserede over hele verden ringer der formentlig en klokke, når Verner Panton nævnes. Han var unægtelig en af de største – og mest produktive – danske designere, der i dag nyder samme respekt som Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Det får man f.eks. bekræftet, når man under designugen i Milano kan konstatere, at en af de mest spektakulære og tankevækkende udstillinger er Verner Pantons – en lounge skabt i samarbejde med Capsule.

Men det slås også fast ved, at man har valgt genskabe Verner Pantons farve- og lysunivers fra 1984 i publikumsområderne i forbindelse med restaureringen af den fredede Cirkusbygning i København. Bag projektet står Lundgaard & Tranberg i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Verner Panton Design AG, som har genoplivet de gennemgående farver – rød, gul, orange, lilla, blå og grøn – dækkende alle stort set alle overflader. Et sandt sansebombardement lige i Pantons ånd.

Nøgleordene i Pantons aftryk på designverdenen er hans formidling af miljøer, farver, systemer og mønstre – temaer, som bliver fremhævet i den flotte coffeetable bog, Verner Panton, skrevet af Ida Engholm og Anders Michelsen, 2. udgave udgivet på Strandberg Publishing i 2024.

”Det er for os klart, at hans arbejde – under de givne præmisser for udfoldelse fra 1950’erne til 1990’erne – vedbliver at være en interessant sparringspartner for aktuelle temaer og kreative sammenhænge, som er betingelserne for unge nutidige designere,” lyder i forordet til bogen.

Med andre ord er Verner Panton aktuel den dag i dag, og de to forfattere beskriver ham som en banebryder, da han konstant udforskede muligheder og begrænsninger samt forsøgte at flytte grænserne for, hvad der var teknisk muligt. Han overdrev gerne sine virkemidler for at overraske beskueren. Han delte motto med sin faglige mentor, Poul Henningsen, som sagde; Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke. Pantons anden mentor var Arne Jacobsen.

- Han blev i sin samtid af noget set som en enfant terrible, men han var reelt en trailblazer – en, der baner vejen – som kombinerede designpraktiske tilgangsvinkler, hvilket ses i hans skitser på kvadreret papir, med en direkte tilgang til de muligheder, som nye teknologier, materialer og produktionssystemer stillede til rådighed i efterkrigstiden,” beskrives det i bogen.

Dette syn var dog primært i Danmark, for i udlandet blev han betragtet som en visionær designer.

Valgte kunststof frem for træ

Selv om Panton var elev hos Arne Jacobsen og var præget af ideen om funktionalisme, havde samtiden svært ved at forstå, hvad han ville. I 1961 designede han f.eks. en oppustelig fodskammel af plastik, mens de andre møbeldesignere gik den klassiske vej og arbejdede med træ. Han designede i det hele taget så opsigtsvækkende design, at det den dag i dag kan være svært af afkode, om det er skabt sidste år eller for 50 år siden.

I år i 2026 ville Panton være fyldt 100 år, og med et kig på hans enorme bagkatalog af design, er det nærliggende at spørge sig selv om, hvad det var, han kunne set i forhold til sine kolleger? Hvorfor valgte han at arbejde med forskellige nye materialer som glas, plast, plexiglas, krom, stål, skumgummi og glasfiber i en tid, hvor det fine var håndværket udtrykt i ædle træsorter? Han nørdede i stedet med tekstiler, formgivning af møbler, belysning og farver – resulterende i næsten surrealistiske totaloplevelser i hans interiørmiljøer.

”I flere danske fagkredse blev Panton stemplet som en utilpasset avantgardist, og det var et omdømme, som han ikke gjorde noget for at afværge. Derimod kørte han entusiastisk videre ud ad det, mange opfattede som et sidespor. I Danmark endte det blindt, men i udlandet førte det til international anerkendelse og en verdensberømmelse,” forklarer Ida Engholm og Anders Michelsen i bogen.

Læs også:

Peter Thule Kristensen: Stigende interesse for interiør og rumdesign

Mere kunstner end arkitekt

Den meget anderledes tilgang til design betød, at han valgte at flytte væk fra Danmark – først til Sydfrankrig, siden til Basel i 1963, hvor han etablerede sin egen tegnestue. Han indgik i de år et samarbejde med Vitra om at få Panton-stolen i produktion. Om årsagen til flytningen siger Carin Panton:

- Min far sagde altid, at det som designer er afgørende, at man finder en producent, som tror på ens ideer. Og selvom han havde gode samarbejdspartnere i Danmark, var der ganske enkelt flere muligheder for ham i udlandet på det tidspunkt.

Verner Pantons datter fortæller også, at hendes far mere arbejdede som en kunstner end som en klassisk møbelarkitekt, da hans formsprog og farveglæde ikke rigtig passede ind i den nordiske designtradition. Selv om han valgte at arbejde med nye materialer og nye produktionsmetoder – ofte i serieproduktioner – har er en af de mest ikoniske skandinaviske designere.

Panton kunne finde inspiration i alt – fra en gåtur langs vandet ved familiens sommerhus i Hornbæk, et besøg på en fabrik, et sjovt træ i haven. Han holdt meget af farver og deres betydning for menneskers velvære, ligesom han var fascineret af geometri og mønstre, som det fremgår af hans mange tekstildesigns.

- Han var rigtig gode venner med mange af samtidens store danske designere, og han beundrede dem for deres arbejde. Men han elskede selv farver og ekspressive former, og han ønskede at eksperimentere og valgte derfor at gå en anden vej. Han ville gerne udfordre konventionerne for, hvordan man kan bo og leve, siger Carin Panton, direktør i Verner Panton Design AG, som varetager arven efter sin far – indeholdende mange hundrede design.

Læs også:

Portræt af designer Knud Holscher

Panton Chair. Design by Verner Panton

Farve ind i hverdagen

Carin Panton fortæller, at hendes far forsøgte at inspirere folk til ikke bare at gøre det samme som naboen. Han beskrev det selv således: ”Et af de vigtigste formål med mit arbejde er at provokere folk til at bruge deres egen fantasi.”

- Min far var meget optaget af velvære, og han ønskede at bringe mere farve ind i hverdagen. Han troede fuldt og fast på, at farver kan påvirke vores humør, og hvordan vi ser verden, siger Carin Panton og fortsætter:

- Min far sagde altid, at det som designer er afgørende, at man finder en producent, som tror på ens ideer. Og selvom han havde gode samarbejder i Danmark, var der ganske enkelt flere muligheder for ham i udlandet på det tidspunkt.

Årene i Schweiz, hvor Verner Panton boede indtil sin død i 1998, blev især præget af, at han havde mødt grundlæggerne af det internationale designfirma, Vitra i Basel. Hans mest berømte design, Panton Chair, er produceret i samarbejde med Vitra, som kunne sende den på markedet i 1967 – efter flere års arbejde med den. Vitra hylder Panton Chair i år ved en onlinekonkurrence, hvor man kan stemme på sin favoritfarve af den nye Limited Edition 2026-stol. Farver har en mening og en funktion, mente Verner Panton, som satte stor pris på samarbejdet med Vitra.

- Det betød rigtig meget for ham, at han mødte Willi og Rolf Fehlbaum, som skulle vise sig at være lige så vedholdende og nysgerrige som ham selv. Efter i årevis at have hørt producenter sige, at Panton stolen var umulig at fremstille – og det så alligevel gik –gjorde ham endnu mere insisterende på at fastholde sine ideer. Han ville jo aldrig være kommet så langt, hvis ikke han havde været vedholdende og selv havde troet på sine designs, slutter Carin Panton, der er født i Basel som datter af Verner Panton og Marianne Pherson Oertenheim.