Lyskunst som tryghed og nyt liv i oversete byrum

I Vejlby Vest i Aarhus har midlertidige lysværker tegnet en rute gennem et boligområde i forandring. Værkerne er skabt af den internationalt anerkendte lyskunstner Jakob Kvist i samskabelse med beboere og brugere og har synliggjort forbindelser af stier, ophold og passager for at sætte lys på stedets potentialer og et stærkt lokalt fællesskab i et boligområde, der står over for fornyelse.

En beslægtet tilgang er anvendt i Gentofte, hvor tunnelen under Helsingørmotorvejen ved ungdomsboligerne har fået ny stemning med det permanente lysværk Kalejdoskop. Værket er ligeledes udført sammen med lokale brugere og kombinerer funktionel belysning med et kunstnerisk lag, hvor farvede lysforløb af lamper i et takket mønster guider fodgængere og cyklister. Tunnelen fremstår nu vel belyst og både overskuelig og oplevelsesrig. Et murmaleri lavet af graffitikunstnere og armaturer placeret på ydermuren inviterer ind i tunnelens lys, som er ligesom at gå gennem en prisme. Med værket er Jakob Kvist nomineret til Den Danske Lyspris 2025.

Dette spektrum af midlertidige og permanente værker er arbejdsrummet for lyskunstneren, som udover de boligsociale projekter er kendt for værker til en lang række festivaler og i samarbejder med musikere og lydkunstnere. Vi taler med Jakob Kvist fra en hel anden tids- og lyszone i Osaka, hvor han sammen med familie befinder sig over foråret.

Lys som rumligt greb og orientering

I begge byprojekter er lys et aktivt, arkitektonisk virkemiddel og selve strukturen, hvorved Jakob Kvist organiserer bevægelse gennem et offentligt rum.

– Det handler ikke om at putte mest muligt lys ind. Det handler om at bruge det rigtig, siger han.

I stedet for direkte belysning arbejder han med indirekte lys, der rammer vægge, beplantning og terræn. Det reducerer blænding og gør rummets geometri aflæselig.

Lyskunsten erstatter i flere tilfælde den almindelige belysning og får dermed en dobbelt rolle som kunstnerisk bearbejdning og funktionel almenbelysning.

Steder, man tidligere passerede hurtigt igennem, bliver gennem lyskunsten steder, man opholder sig i. Tryghed opstår ikke alene gennem synlighed, men ved aktivitet og tilstedeværelse.

For kommuner, boligorganisationer og bygherrer peger projekterne på, at lys kan mere end at opfylde normkrav. I det offentlige rum kan lyskunst adressere mørke, manglende orientering og oplevet utryghed, samtidig med at give stedet en stærkere identitet.

– Mine boligsociale projekter ligger ofte i et område, som er overset eller gemt væk. Ofte med et stort engagement hos beboerne og et tydeligt ønske om forbedringer, men også en risiko for, at stederne reduceres til rene drifts- eller sikkerhedsproblemer, fortæller Kvist.

Når lys tænkes som både funktion, kunst og social proces, opstår en anden type byrumsløft, der er forankret lokalt.

Trygheds- og utryghedspoler

- Tryghed er vanskeligt at måle præcist. Men mine erfaringer fra projekterne er, at værkerne bliver positivt modtaget, at de bruges og at de undgår den modstand, som andre indgreb i byrummet kan møde. Jeg har heller ikke oplevet hærværk på mine værker.

Hvordan lyskunst skaber en oplevelse af tryghed i os mennesker, sker ifølge Jakob Kvist ud fra to poler.

– Selve lysdesigndelen kan mindske utryghed ved at lyse op. Men der hvor lyskunsten kommer ind med al sin borgerinddragelse, samskabelse, farver osv., det øger trygheden. Hvis man stopper op og betragter lysinstallationen som et kunstværk og altså opholder sig i et sted, hvor man normalt ikke vil opholde sig og alligevel føler sig tryg, så løfter værket også området.

Samskabelsen tilfører værdien

Fælles for projekterne er, at de tager afsæt i en samskabelsesproces med brugerne af området.

– For mig giver det noget helt særligt at arbejde ude i det offentlige rum og have en en-til-en interaktion med beboere, brugere og naboer til området. De mennesker som går igennem den her tunnel eller ad stien hver dag. Måske har nogen oplevet et eller andet eller føler, at der er utrygt. Her kan lyskunstværket og at arbejde med det giver et løft til dem. Jeg er selv opvokset i et boligsocialt område og det giver en form for forståelse.

– Det overrasker mig altid at opleve så stort et lokalt engagement og dermed er halvdelen af min opgave jo løst. Fordi projekterne handler netop om at få folk til at forholde sig til sit område i fællesskab.

– Jeg tror, man selv skal prøve at have lamperne i hånden og se, hvad lyset gør ved en selv og omgivelserne. Derfor tager vi lamperne ud på lokationen og lyser med dem. Så vi kan afprøve både farver og placering på vægge. I anden del af workshoppen skitserer vi opsætning, tegner og arbejder videre med farver.

Teknisk er løsningerne enkle og robuste. Værkerne er lavet af standardarmaturer uden avanceret styring og med direkte tilslutning til 230 volt. Det minimerer vedligehold og gør projekterne anvendelige i hverdagens drift.

Farver skaber bevægelse

Jakob Kvist arbejder ud fra en bred farveskala af både varme og kolde farver. Men oftest er det varme, mættede toner som gul, orange og violet, gerne neonfarver, som udvælges af workshopdeltagerne.

– Hvordan man farvemæssigt vil komme fra A til B er op til beboerne at vælge. Derefter er det et større teknisk puslespil for mig at realisere. Opgaven for mig er at tage beboernes ønsker og definere farveforløb, så deres oplevelse bliver aktualiseret ud i et værk. Det tager jeg med tilbage til mit tegnebræt og tester af.

Farver gør installationerne interaktive, siger Kvist:

– Farver skal invitere dig videre. Du skal kunne se, at der er et forløb og der sker noget rundt om hjørnet. Jeg arbejder med begrebet passiv interaktion, der handler om værkoplevelsen. Mine værker er passive – de står ikke og blinker og er ikke dynamiske - men gennem farveløb og udformning inviterer værket beskueren til at forholde sig aktivt til det ved at bevæge sig igennem værket og opleve de farver eller farveovergange, der er blevet sat sammen i samarbejde med beboerne, og magien ved stedet.

Lys imellem funktion og magi

Tilbage i Osaka fortæller Jakob Kvist om et byrum, der er et lagdelt lyslandskab, hvor neonskilte dominerer, men på sine aftenture oplever han en anden by, hvor varme toner gløder fra papirlamper og åbner til et ellers skjult landskab af butikker og restauranter.

Her skaber lys en åbning til mere end orientering: Det aktiverer nysgerrighed og trækker en ind i rum, der om dagen kan virke lukkede. Den dobbelthed – mellem det funktionelle og det fortryllende – peger tilbage på de danske projekter.

Også i tunnelen i Gentofte eller stiforløbene i Aarhus opstår denne balance. Lyset leder sikkert gennem rummet, men rummer samtidig en antydning af noget mere – en invitation til at blive lidt længere og opleve magien.

– Lys kan mange ting. Både være funktionelt og magisk og fortryllende - især i det offentlige rum. Det gør noget ved et kedeligt sted. Om det er et byområde som Osaka, en park i Aarhus eller en tunnel i Gentofte.

 

Læs flere artikler om belysning ude og inde