Plejehjemmet Bauneparken i Hillerød. Foto: Chromaviso
Døgnrytmelys giver ro på plejehjem
Plejehjemmet Bauneparken i Hillerød oplever mindre natlig uro og færre migrænetilfælde blandt medarbejdere efter installation af døgnrytmelys fra Chromaviso.
På Plejehjemmet Bauneparken i Hillerød er belysningen blevet et redskab til bedre trivsel blandt beboerne. Plejehjemmet har installeret døgnrytmelys i alle fællesarealer og i 22 af centrets 48 boliger. Lyset følger dagens naturlige rytme med køligt og kraftigt lys i dagtimerne og gradvist varmere og dæmpet lys om aftenen, og ifølge plejehjemsleder Gitte Ellekilde Andersen har løsningen haft mærkbar betydning for både borgere og personale.
– Borgere, der tidligere var urolige og gik rundt om natten, finder i dag oftere ro, når lyset dæmpes langsomt. De registrerer mørket og går tilbage i seng. Vi kan virkelig mærke forskellen mellem de lejligheder, der har installeret lyset og dem, der ikke har, fortæller hun i en pressemeddelelse.
Hun understreger samtidig, at belysningen ikke ændrer på selve demensdiagnosen, men understøtter borgernes biologiske rytme og søvnmønster. Plejehjemmet oplever, at borgere med depressive symptomer i højere grad opsøger fællesarealerne.
– Borgere med depressive lidelser holdt sig tidligere meget for sig selv, men nu søger de lyset og fællesskabet. Særligt i vintermånederne oplever vi mere energi og aktivitet i dagtimerne, siger Gitte Ellekilde Andersen.
Anders Sode West. Foto: Kaare Viemose
Neurolog: Lys påvirker hjernens biologiske ur
Ifølge speciallæge i neurologi og ph.d. Anders Sode West stemmer erfaringerne overens med den viden, man har om døgnrytme og hjernens biologiske funktioner.
– Døgnrytmen styrer en lang række basale funktioner i hjernen. Hos demente og hjerneskadede er den ofte forstyrret. Når vi justerer lyset, påvirker vi nogle af hjernens mest primitive systemer, der fortæller os, om det er nat eller dag, siger han.
Han peger på, at bedre regulering af døgnrytmen kan mindske agitation og aggressiv adfærd blandt demensramte borgere.
I tidligere kliniske studier har Anders Sode West registreret markante fald i udadreagerende adfærd samt forbedringer i parametre som angst og velvære. Samtidig er der målt ændringer i stresshormoner hos strokepatienter.
– Søvn er afgørende. Hvis man ikke sover, bliver man mere kognitivt forstyrret og mere agiteret. Hos demente er hjernen ekstra skrøbelig. Omkring 20 % af vores gener er koblet til døgnrytmen. Når den kommer i ubalance, påvirker det både humør, energiniveau og fysiologi, siger han.
Bedre arbejdsmiljø i aftenvagter
På Bauneparken mærker medarbejderne også en forskel i arbejdsmiljøet. Ifølge ledelsen falder aften- og nattevagter hurtigere til ro efter arbejde og får mindre hovedpine.
Sten Hatting Søgaard. Foto: Chromaviso
– Vi ser færre migrænerelaterede sygemeldinger. Selvom vi ikke kan dokumentere en direkte årsagssammenhæng, er det tydeligt, at lyset sandsynligvis spiller en rolle, siger Gitte Ellekilde Andersen.
Indendørsliv øger behovet for biologisk lys
Hos Chromaviso, der udvikler evidensbaseret døgnrytmelys til sundheds- og plejesektoren, peger direktør Sten Hatting Søgaard på, at mange institutioner fortsat er oplyst ensartet gennem hele døgnet.
– Biologisk er vi indrettet til tydelige forskelle mellem dag og nat. Især for demensramte borgere bliver lyset en afgørende faktor for døgnrytme og trivsel, siger han.
Han mener, at øget indendørsliv generelt øger behovet for mere bevidst lysdesign i sundheds- og omsorgsmiljøer.
– Eftersom næsten alt i samfundet foregår indendørs i dag, er der et stort potentiale i at arbejde mere strategisk med belysning. På plejehjem giver det særlig mening at tage højde for den evidens, der ligger bag døgnrytmelys, fordi både borgere og personale er sårbare over for forstyrret døgnrytme, slutter Sten Hatting Søgaard.
