Dynamisk LED-lys skal løfte arbejdsmiljøet på EKJs hovedkontor
EKJ har udskiftet belysningen på deres 4.000 m² hovedkontor i København med døgnrytmelys, zoneinddeling og armaturer med hørbaserede rammer.
Da EKJ’s hovedkontor i København stod over for en nødvendig udskiftning af et forældet belysningsanlæg, valgte virksomheden en løsning, der rækker ud over almindelig kontorbelysning. På 4.000 kvadratmeter er der nu installeret dynamisk LED-belysning, som følger solens rytme gennem dagen og samtidig skal reducere energiforbrug og CO₂-aftryk. For el-installatør og fagleder i EKJ, Ulrik Ploug, var projektet en anledning til at samle arbejdsmiljø, teknisk rådgivning og materialevalg i én samlet løsning.
– Vores lyssætning skulle gerne bidrage til mindre sygefravær og større effektivitet, siger Ulrik Ploug.
Det tidligere anlæg var udtjent og kunne ikke længere vedligeholdes på normal vis. Blandt andet indeholdt armaturerne stoffer, der betød, at de enkelte lyskilder ikke længere kunne udskiftes. Derfor var en total udskiftning uundgåelig.
– Belysningen skulle jo skiftes før eller siden, og fordi vi har kompetencerne i huset, var det oplagt at byde ind som rådgiver på en løsning, der både følger solens gang over himlen – og dermed korresponderer med menneskers naturlige døgnrytme – og kan spare CO₂, siger Ulrik Ploug.
Et væsentligt greb er valget af armaturer med rammer af hør frem for plast. Ifølge EKJ reducerer det CO₂-aftrykket fra armaturerne med 13 procent.
– Jeg er virkelig glad for, at udlejeren endte med at vælge vores forslag til løsning, selvom den var lidt dyrere end et mere standardagtigt alternativ, siger Ulrik Ploug.
Samtidig er lysniveauet hævet markant. Hvor det tidligere anlæg leverede omkring 200 lux, er belysningen nu oppe på 500 lux i kontorområderne.
– Man får større velvære, mentalt fokus og trivsel, når lyset er dynamisk og følger solens rytme. Det er noget andet end den typiske kontorbelysning, der er statisk hele dagen, siger Ulrik Ploug.
Ud over den tekniske opgradering har lyset også en rumlig effekt. Loftsspots rettet mod vægfladerne skaber lysere lodrette flader, som får rummene til at fremstå mere åbne og mindre mørke. Dermed bliver belysningen ikke kun et spørgsmål om luxniveauer, men også om rumoplevelse, orientering og visuel komfort.
– Ideelt set passer belysningen sig selv, men man kan godt skrue op og ned for både kelvin og lux. Hvis man for eksempel arbejder over, kan man hæve kelvin-niveauet og få et boost. Og i sociale situationer kan man skrue ned og få et varmere, hyggeligere lys, siger Ulrik Ploug.
Placeringen af betjeningspanelerne har været en bevidst del af projekteringen. De er ikke placeret ved døråbningerne, hvor medarbejderne intuitivt ville kunne komme til at bruge dem som almindelige afbrydere.
– Hvis trykpanelerne sad, hvor folk går ind og ud, ville mange ubevidst bruge dem som en almindelig kontakt. Det ville skabe for meget uorden i den automatisk styrede, dynamiske belysning, forklarer han.
Nabozoner får samtidig et svagt grundlys, så medarbejderne ikke bevæger sig direkte fra fuldt oplyste arbejdsområder til mørke zoner. Det skaber både lavere energiforbrug og en mere behagelig overgang mellem rummene.
– Før blev større områder oplyst, når der var aktivitet. Nu tænder vi kun dér, hvor der er behov – og nabozoner får en svag belysning, så man ikke går fra lys til helt mørke. Det sparer energi og giver bedre komfort, siger Ulrik Ploug.
– Folk skulle arbejde, mens vi rev armaturer ned og støvede. Vi flyttede rundt på møbler og medarbejdere undervejs. Det krævede meget planlægning, men det er faktisk gået over al forventning, siger Ulrik Ploug.
Også dokumentationen af løsningens klimaaftryk krævede ekstra arbejde. Ifølge Ulrik Ploug var det vanskeligt at sammenligne data fra forskellige leverandører, fordi beregningsforudsætningerne ikke var ensartede.
– Det var svært at sammenligne klimaaftryk på tværs af leverandører, fordi de ikke bruger samme forudsætninger – nogle gange heller ikke internt mellem deres forskellige produkter. Derfor måtte vi standardisere data, selv beregne og eftervise de potentielle CO₂-besparelser, siger han.
– Det er en fordel at have et demonstrationsprojekt lige ved hånden. Så kan vi invitere kunder og samarbejdspartnere indenfor i vores hus og argumentere med mere vægt for den slags løsninger, siger Ulrik Ploug.
Dermed bliver hovedkontoret et konkret eksempel på, hvordan belysning kan tænkes som en integreret del af både drift, indeklima, arkitektur og rådgivning – frem for blot som en teknisk installation i loftet.
- Anlægget kører automatisk, men kan også styres manuelt via kontakter rundt omkring i bygningen.
- Belysningen skaber et mere behageligt og stimulerende arbejdsmiljø, som kan understøtte både koncentration og trivsel.
- Loftsspot på væggene sørger for en mindre mørk, mere lysende flade og gør også, at rummene føles større.
- Kontorområderne er inddelt i mindre områder, som oplyses ved aktivitet i rummet. Naboområder har også en svag belysning, så de ikke ligger mørke hen.
Kilde: Ulrik Ploug
Læs flere artikler om belysning og se projekter, hvor lyset spiller en vigtig rolle
– Vores lyssætning skulle gerne bidrage til mindre sygefravær og større effektivitet, siger Ulrik Ploug.
Det tidligere anlæg var udtjent og kunne ikke længere vedligeholdes på normal vis. Blandt andet indeholdt armaturerne stoffer, der betød, at de enkelte lyskilder ikke længere kunne udskiftes. Derfor var en total udskiftning uundgåelig.
Døgnrytmelys med fokus på komfort og CO₂
Da behovet for en ny løsning opstod, foreslog EKJ bygningens ejer, ATP Ejendomme, at gå efter et moderne LED-system med dynamisk lysstyring frem for en mere traditionel udskiftning. Løsningen er baseret på Tunable White-teknologi, hvor lysets farvetemperatur reguleres hen over dagen.– Belysningen skulle jo skiftes før eller siden, og fordi vi har kompetencerne i huset, var det oplagt at byde ind som rådgiver på en løsning, der både følger solens gang over himlen – og dermed korresponderer med menneskers naturlige døgnrytme – og kan spare CO₂, siger Ulrik Ploug.
Et væsentligt greb er valget af armaturer med rammer af hør frem for plast. Ifølge EKJ reducerer det CO₂-aftrykket fra armaturerne med 13 procent.
– Jeg er virkelig glad for, at udlejeren endte med at vælge vores forslag til løsning, selvom den var lidt dyrere end et mere standardagtigt alternativ, siger Ulrik Ploug.
Fra varmt morgenlys til køligt middagslys
Det nye anlæg arbejder med en farvetemperatur, der bevæger sig fra cirka 2.700 kelvin om morgenen og aftenen til omkring 6.500 kelvin midt på dagen. Dermed skifter lyset fra et varmere, mere dæmpet udtryk til et køligere og mere koncentrationsfremmende arbejdslys.Samtidig er lysniveauet hævet markant. Hvor det tidligere anlæg leverede omkring 200 lux, er belysningen nu oppe på 500 lux i kontorområderne.
– Man får større velvære, mentalt fokus og trivsel, når lyset er dynamisk og følger solens rytme. Det er noget andet end den typiske kontorbelysning, der er statisk hele dagen, siger Ulrik Ploug.
Ud over den tekniske opgradering har lyset også en rumlig effekt. Loftsspots rettet mod vægfladerne skaber lysere lodrette flader, som får rummene til at fremstå mere åbne og mindre mørke. Dermed bliver belysningen ikke kun et spørgsmål om luxniveauer, men også om rumoplevelse, orientering og visuel komfort.
Automatisk styring med manuel fleksibilitet
Anlægget er programmeret til at køre automatisk, men medarbejderne kan regulere både lysstyrke og farvetemperatur via trykpaneler placeret rundt omkring i bygningen.– Ideelt set passer belysningen sig selv, men man kan godt skrue op og ned for både kelvin og lux. Hvis man for eksempel arbejder over, kan man hæve kelvin-niveauet og få et boost. Og i sociale situationer kan man skrue ned og få et varmere, hyggeligere lys, siger Ulrik Ploug.
Placeringen af betjeningspanelerne har været en bevidst del af projekteringen. De er ikke placeret ved døråbningerne, hvor medarbejderne intuitivt ville kunne komme til at bruge dem som almindelige afbrydere.
– Hvis trykpanelerne sad, hvor folk går ind og ud, ville mange ubevidst bruge dem som en almindelig kontakt. Det ville skabe for meget uorden i den automatisk styrede, dynamiske belysning, forklarer han.
Zoneinddeling skal reducere energiforbruget
En anden central del af løsningen er en mere finmasket zoneinddeling. Hvor større kontorområder tidligere blev oplyst samlet ved aktivitet, er hovedkontoret nu opdelt i mindre felter, der kun tændes, når der er behov.Nabozoner får samtidig et svagt grundlys, så medarbejderne ikke bevæger sig direkte fra fuldt oplyste arbejdsområder til mørke zoner. Det skaber både lavere energiforbrug og en mere behagelig overgang mellem rummene.
– Før blev større områder oplyst, når der var aktivitet. Nu tænder vi kun dér, hvor der er behov – og nabozoner får en svag belysning, så man ikke går fra lys til helt mørke. Det sparer energi og giver bedre komfort, siger Ulrik Ploug.
Ombygning i drift krævede præcis logistik
Udskiftningen blev gennemført over tre måneder, mens kontoret var i brug. Det stillede krav til både koordinering, afskærmning og løbende flytning af medarbejdere og møbler.– Folk skulle arbejde, mens vi rev armaturer ned og støvede. Vi flyttede rundt på møbler og medarbejdere undervejs. Det krævede meget planlægning, men det er faktisk gået over al forventning, siger Ulrik Ploug.
Også dokumentationen af løsningens klimaaftryk krævede ekstra arbejde. Ifølge Ulrik Ploug var det vanskeligt at sammenligne data fra forskellige leverandører, fordi beregningsforudsætningerne ikke var ensartede.
– Det var svært at sammenligne klimaaftryk på tværs af leverandører, fordi de ikke bruger samme forudsætninger – nogle gange heller ikke internt mellem deres forskellige produkter. Derfor måtte vi standardisere data, selv beregne og eftervise de potentielle CO₂-besparelser, siger han.
Eget hovedkontor som demonstrationsprojekt
For EKJ fungerer projektet ikke kun som intern forbedring af arbejdsmiljøet. Det har også strategisk værdi som referenceprojekt, hvor kunder og samarbejdspartnere kan opleve løsningen i brug.– Det er en fordel at have et demonstrationsprojekt lige ved hånden. Så kan vi invitere kunder og samarbejdspartnere indenfor i vores hus og argumentere med mere vægt for den slags løsninger, siger Ulrik Ploug.
Dermed bliver hovedkontoret et konkret eksempel på, hvordan belysning kan tænkes som en integreret del af både drift, indeklima, arkitektur og rådgivning – frem for blot som en teknisk installation i loftet.
Dynamisk belysning i EKJ
- EKJ’s nye belysningsanlæg på hovedkontoret i København benytter tunable white-teknologi, som giver mulighed for at justere lysets farvetemperatur hen over dagen for at efterligner solens naturlige rytme. Spændet er fra 2.700 kelvin (morgen- og aftenlys) til 6.500 kelvin (middagslys).- Anlægget kører automatisk, men kan også styres manuelt via kontakter rundt omkring i bygningen.
- Belysningen skaber et mere behageligt og stimulerende arbejdsmiljø, som kan understøtte både koncentration og trivsel.
- Loftsspot på væggene sørger for en mindre mørk, mere lysende flade og gør også, at rummene føles større.
- Kontorområderne er inddelt i mindre områder, som oplyses ved aktivitet i rummet. Naboområder har også en svag belysning, så de ikke ligger mørke hen.
Kilde: Ulrik Ploug
Fakta om projektet:
Fakta om projektet:
- Bygherre: ATP Ejendomme
- Samarbejdspartnere: Stryhn Electric A/S (entreprenør), iGuzzini illuminazione S.p.A (belysningsleverandør), Glamox A/S (belysningsleverandør), ERCO Lighting AB (belysningsleverandør) og Zencontrol ApS (styringsleverandør)
Læs flere artikler om belysning og se projekter, hvor lyset spiller en vigtig rolle
