Lysdesigner Mette Hvass: At blive venner med mørket

Mette Hvass, arkitekt, lysdesigner og forsker

I uderum bliver mørke ofte forbundet med utryghed og lys med tryghed. Mange tænker ikke over, at et højt lysniveau kan føre til høje kontraster, som medfører, at vi ikke kan se omgivelserne. At undersøge udendørs belysning handler både om arkitektoniske og sociale forhold, men også øjets evne til at omstille sig fra lyset til mørket, lyder det fra arkitekt, lysdesigner og forsker, Mette Hvass, som i sit seneste forskningsprojekt, ’at leve med mørke’, undersøger, hvordan mennesker lever med mørket på steder med sparsomt lys, hvilke oplevelser med naturen mørket kan give, og hvordan mørke påvirker vores fornemmelse af tryghed.

 

- Jeg har undersøgt menneskers oplevelse af lys og mørke gennem interviews i tre forskningsprojekter i tre forskellige uderum. Det er henholdsvis oplevelsen af lys og mørke ved en hverdagsaktivitet i et byrum, Aarhus Letbane stationer, oplevelsen af lys og mørke i naturen, på øen Anholt samt oplevelsen af lys og mørke på et universitets campus, som både er en arbejdsplads og et uddannelsessted, siger Mette Hvass, som er en del af lysdesign uddannelsen og forskningsgruppen, Lighting Design Lab, på Aalborg Universitet København.

 

Lysdesignuddannelsen blev grundlagt i 2014 af Ellen Kathrine Hansen, og Mette Hvass blev en del af uddannelsen i 2016.

 

- Efter 15 år i praksis som arkitekt og lysdesigner var det spændende at skifte til lysdesign undervisning, og i 2022 afsluttede jeg et Ph.d.-projekt om menneskers oplevelse af udendørs belysning, siger Mette Hvass og fortsætter:

 - I samarbejde med Ellen Katrine Hansen har jeg forsket i, hvordan lys og mørke påvirker menneskers oplevelse af arkitektoniske og sociale byrum.  Ellen Kathrine Hansen var som vejleder på mit Ph.d.-projekt, ’Balanced Brightness Levels’, med til at forme min ’lysrejse’ fra primært at have arbejdet med dagslys og indendørs belysning til forskning inden for lys og mørke i uderum.

Den scenografiske linse

Når man taler om belysning i byrum, kobles lys ofte med tryghed og mørke med frygt. Men meget lys behøver ikke nødvendigvis give mere tryghed, påpeger Mette Hvass, hvis udgangspunkt er at skabe det rigtige lys i den rigtige mængde.

 

- I mit Ph.d.-projekt udviklede jeg et redskab, som jeg kalder ’den scenografiske linse’. Med reference til opbygningen af en teaterbelysning undersøger jeg lyset i forhold til stedet (scenen), mennesket (skuespilleren) og aktiviteten (handlingen). Min opbygning af interviews og analyse af resultater strukturerer jeg efter dette redskab for både at undersøge de fysiske og sociale forhold som belysningen påvirker, siger Mette Hvass og fortsætter:

 

- Belysning i byrum kommer ofte til at handle om tryghed, men på Lighting Design Lab og i lysdesignuddannelsen arbejder vi også med, hvordan vi kan få et andet syn på lys, som tager højde for stedets kvaliteter.

 

Ifølge Mette Hvass kan en bedre balance mellem lys og mørke, hvor lyset er dæmpet, skærpe vores sanser og medvirke til en mere afslappet atmosfære. Det reducerer desuden energiforbruget og sænker graden af lysforurening, som er en fordel for vores døgnrytme, i forhold til biodiversitet samt vores mulighed for at se stjerner på nattehimlen.

 

- Der er i dag begyndt at komme mere og mere fokus på effekterne af det udendørs lys, og flere begynder at værdsætte og efterlyse mørke. Det er heldigvis ikke kun mig, der værdsætter mørket i vores uderum, hvilket f.eks. det interessante projekt på Anholt er et godt eksempel på, fortæller Mette Hvass og understreger, at øboerne lever med årets rytme i forhold naturligt lys som f.eks. månelys.

Intimiderende spotlight

En af hendes interviewpersoner kom med et tankevækkende udsagn om, at det ikke var mørket, som opleves som en mur – det er lyset. Hun ser derfor en parallel til en interviewperson på letbanens perron i Aarhus, som gav udtryk for, at det var som at stå i en ’lysbobbel’ når belysningen var kraftig. I disse to udtalelser handler det om at lyset og kontrasten forhindrer os i at se – ikke mørket.

- Overbelysning kan resultere i det modsatte af tryghed, nemlig at man står i en udsat position – som i et spotlight. Det kan være intimiderende, at man f.eks. ikke kan se, hvad der er på den anden side af vejen, når man står på et overbelyst sted, siger Mette Hvass og fortsætter:

 

- Man kan slukke lys på steder, hvor der ikke er mennesker, f.eks. på byggepladser, parkeringspladser eller i reklamer. Ligesom lyd kan irritere os, kan ’støj’ fra lys gøre det samme. Det behøver være lyset, der skaber en by – det kan også være mørket.

 

Det gode lys skal planlægges i forhold til konteksten, og det kræver en mere holistisk tilgang til den æstetik, som både lys og mørke kan tilføre et sted, påpeger Mette Hvass, som mener, at betydning af lys ofte er undervurderet.

 

Hun er tilknyttet Lighting Design Lab, som er en del af et europæisk forskningssamarbejde, hvor fem universiteter er gået sammen med henblik på at undersøge, hvordan man bedst muligt skaber lys og mørke omkring kulturarv.

 

- Forskningsprojektet ’Art of Darkness’ starter op til januar 2025 og vi ser frem til at undersøge menneskers oplevelse af lys og mørke i forhold til oplevelsen af historiske bygningsværker i fem byer i Europa, slutter Mette Hvass, som har fundet sin niche inden for belysning, hvor hun gerne vil kæmpe for en øget bevidsthed om lysets og mørkets kvaliteter.

En af konklusionerne i hendes Ph.d. er netop, at vi skal lære at dæmpe og balancere lyset i forhold til konteksten, da for meget lys kan ødelægge oplevelsen af et sted, ligesom mere lys ikke nødvendigvis er lig med mere tryghed.