Array pendel - Legende voluminøs belysning i tråd
Den britiske arkitekt og designer Umut Yamac har sammen med VIBIA skabt pendlen Array, som udforsker tråds potentiale for at skabe belysning og rumlige oplevelser.
Umut Yamac sammen med Judith Hernández og Aral Sabuncuoglu fra VIBIA
Array er en lampe, der overrasker ved sin lethed og dynamik – den kan pakkes i en nærmest pizzabakke-flad æske og folder sig først helt ud, når den hænges op. Effektiv udnyttelse af volumenet var et af to centrale aspekter i designet af lampen, som Umut Yamac har udviklet lampen sammen med det spanske designbrand VIBIA.
Indret var med, da lysdesignvirksomheden Møller & Rothe, VIBIA og Umut Yamac præsenterede den prisvindende pendel.
Tråds potentialer i belysning
Oprindelig uddannet arkitekt fra Bartlett School of Architecture, arbejder Umut Yamac multidisciplinært og med en praksisorienteret tilgang i krydsfeltet mellem arkitektur, kunst og lysdesign. Han er optaget af, hvordan lys kan aktivere og skabe bevægelse i rummet, og netop denne fascination danner grundlaget for Array-projektet.
Interesse for tråd som materiale startede helt tilbage i 2018 i at undersøge tråd som materiale, hvor Yamac undersøgte, hvordan tråd kan bruges til at forme volumen og struktur for lys.
Under arbejdet med et værk, som blev for stort til at kunne komme ud ad døren i hans studio, opstod ideen om at skabe produkter, der kunne foldes sammen og udvides igen, uden at miste deres æstetiske og rumlige styrke.
- Jeg begyndte at tænke over, hvordan man kunne skabe produkter, som kan kollapses og foldes ud med et effektivt volumen. Samtidig begyndte jeg at samle på forskellige typer af tråd og kunne se et potentiale for at arbejde med tråd i belysning, fortæller Umut Yamac:
Fra eksperiment til form
I tidligere værker som lysskulpturen Spun Halo eksperimenterede Yamac med komplekse strukturer i udspændte tråde gennem ringe og forme volumener med lys. Udfordringen i designet var at løse, hvordan kan man få alle tråde til at arbejde ens, så man kan skabe ensartet mønster eller moiré, som skaber en illusion af bevægelse, forklarer Umut Yamac.Designprocessen var dog udfordrende
- Jeg forsøgte i hver prototype at finde den mest effektive måde at tråde ringen og lave hullerne, men mødte udfordringer i forhold til at finde det rette materiale.
Samarbejdet med VIBIA satte fart på designet
Et afgørende vendepunkt kom i 2021, da Umut Yamac mødte VIBIA’s CEO Pere Llonch. Teamet fandt et japansk firma, der kunne levere 3D printede polystertråde, som viste sig ideelle til designets behov.
VIBIA er kendt for sin innovative og legende tilgang til design og for at skabe stoflige og atmosfæreskabende design, der forener teknologi og poesi. Alle komponenter bliver lavet i Europa og lamperne samles i hånden i Barcelona.
- Samarbejdet med VIBIA’s tekniske team og Pere gav den tekniske injektion, der skulle til. Vi forenklede designet og rationaliserede proportioner og størrelser af ringe for at finde balancen mellem lethed og tyngde.
Array består af to ringe, en i messing og en i aluminium, som sikrer den rette vægt i forhold til trådene. Lysfaldet blev gradvist udviklet, så det nu graduerer opad langs trådene og skaber et blødt og funktionelt lys.
Lethed og fleksible designmuligheder
Array skaber en særlig atmosfære og emotionel relation. Det enkle design bevirker, at lampen kan have et stort volumen uden at dominere rummet, men komplementerer arkitekturen. Den findes i både runde og lineær udgave. Og farvemæssigt har man til en start valgt en enkel farvepalet - beige, terra rød og grøn.
- Farverne gør, at Array passer ind i mange typer af projekter og rum. Men kan også få flere farver senere, fortæller Yamac.
Den lineære version fuldender konceptet, oplever Umut Yamac, men han holder døren på klem for at der kan komme flere variationer med tiden.
Array føjer sig til VIBIA’s øvrige kollektioner, herunder Plusminus, et fleksibelt belysningskoncept med et stofligt ledende bælte, der gør det muligt at placere armaturer frit i rummet og giver arkitekten dynamiske indretningsmuligheder.
Læs flere artikler om belysning
