Umut Yamac: Design kan skabe nærvær og relationer

Umut Yamac. Foto: Kanat Atar

Byggeri+Arkitektur mødte designer og kunstner Umut Yamac i København, hvor han præsenterede lampeserien Array sammen med den spanske designvirksomhed Vibia hos Møller & Rothe i Nordhavn.

Yamac har vundet en lang række designpriser, blandt andet en Frame Awards 2024 for lampen Array for dens innovative design og minimale materialebrug. Han arbejder på tværs af discipliner og kombinerer produktdesign og kunstinstallationer, hvor bevægelse er det centrale element – både i belysning og møbler samt i hans kinetiske værker. Derudover underviser han på flere kunst- og arkitekturskoler i London.

Arkitekturen som udgangspunkt

For Umut Yamac begyndte det hele i arkitekturen.

- Jeg studerede arkitektur i London og blev færdiguddannet i 2006 fra Bartlett School of Architecture. Det er et meget kunstnerisk arkitekturprogram, hvor fokus er på at udforske egne interesser og finde sin egen vej. For mig handlede det i høj grad om det praktiske – at bygge, skabe installationer, udvikle detaljer. Mit afgangsprojekt var en kinetisk installation, altså noget bevægeligt, og jeg så arkitektur som noget eksperimenterende og skulpturelt.

Denne kunstneriske tilgang til rum og arkitektur – som noget sanseligt, levende og aktiverende – blev fundamentet for hans designproces.

Overgangen fra arkitektur og kunst til produktdesign skete glidende.

- I starten arbejdede jeg en smule som arkitekt, designede byrum og arbejdede for forskellige kunstnere. Samtidig begyndte jeg at eksperimentere med objekter. Et tidligt projekt var en prototype på lampen Perch Light, der er formet som en origami-fugl, der vipper, hvis man rører ved den, fortæller designeren.

Lampen blev vist på en designmesse i London i 2014, hvor Yamac mødte Caspar Vissers, som er medstifter af designvirksomheden Mooi.

- Casper Vissers foreslog, at vi udviklede den til en kollektion, og det blev starten på vores samarbejde. Indtil da havde jeg mest udforsket objekter på egen hånd o g rpøvet at finde min plads mellem arkitektur og design.

Udviklingsprocessen var iterativ, og indledningsvis en undersøgelse af både skala og materialitet.

- På den ene side handlede det om, hvordan et eller to stykker (oprindeligt en gulv- og væglampe) kunne udvides til en hel familie af produkter til forskellige rum. Samtidig udforskede vi materialer. Det var en proces, hvor et håndlavet objekt skulle oversættes til industriel produktion uden at miste sin kerne. Interessant nok bliver fuglene stadig håndlavet – nu bare i Holland i stedet for London!

Crush tæppe. Foto: Mooi, Andrew Meredith

Dynamiske værker

Yamac er optaget af objekters rumlige virkning på arkitekturen.

- Noget, der virker levende, skaber en dialog mellem objekt og beskuer - og bringer dynamik og sjæl ind i rummet. Jeg arbejder gerne med den forbindelse – at skabe noget fysisk, der ændrer oplevelsen af et rum. Mange af mine værker handler om bevægelse – eksempelvis Perch Light, der gynger blidt, eller Array, der skaber illusionen af, at trådene bevæger sig gennem moiré-effekten.

I Woven, en lysinstallation skabt til Michelin-restauranten i London af samme navn, bevæger lyset sig som stråler ad tråde. Installationen består af guldtråde spændt ud over lofterne i brede skærme, der leger med lys og transparens i oplevelsen af rummet.

- Woven var en unik mulighed for at skabe en storskala-installation med tråd. På det tidspunkt eksperimenterede jeg intensivt med materialet og dets muligheder, da Martin Hulbert (fra Martin Hulbert Design) kontaktede mig for at samarbejde. Der var ikke et egentlig brief, så projektet blev en forlængelse af mine eksperimenter – bare i større skala. Vi brugte en kraftigere line, som bruges til faldskærme, spændt ud over faste rammer, hvilket gav os præcis kontrol over geometri og afstand. Sådanne skræddersyede projekter er ofte værdifulde, fordi de giver mulighed for at udforske og teste nye koncepter, fortæller Yamac.

En almindelig dag i studiet

For den London-baserede designer og kunstner begynder arbejdsdagen cykelturen til  studiet sammen med sin hund. Studiet ligger i et industrikvarter, hvor andre kunstnere og designere også arbejder.

- Dagen afhænger af projektet – nogle dage er jeg i værkstedet og bygger prototyper, andre dage tegner jeg. Jeg elsker at tegne og forme i papir. Arbejdet er intenst, men det er sådan, jeg trives.

Yamac arbejder primært med et mindre team i sit studio.

- Jeg starter ikke på computeren, men begynder i værkstedet, bygger modeller og eksperimenterer. Først senere bliver designet digitalt. Den tilgang minder meget om, hvordan jeg arbejdede under studietiden.

Forbundne oplevelser

På spørgsmålet om hvilke projekter der har formet hans tilgang nævner Umut Yamac sit afgangsprojekt - en kinetisk installation; sin første lampe: Roller Clock; og Perch Light, der blev hans første internationale samarbejde.

- Håndværk, kunst og legetøj inspirerer mig. Jeg elsker gamle mekaniske legetøj og deres enkelhed og bevægelse.

Rum og tid er forbundne størrelser, som Yamac har forbundet i Roller Clock, der også er et ur og kombinerer belysning og en fysisk oplevelse af tiden.

 

1:1 skala

Alle projekter testes i fuld skala i værkstedet, styret af hånden og øjet.

- Materialer og det taktile er afgørende for projektet. Jeg har brug for at kunne røre ved og mærke proportionerne. Noget kan se godt ud på computeren, men virke forkert i virkeligheden. Derfor arbejder jeg helst i skala 1:1.

- Oftest starter jeg i papir, fordi det er hurtigt og fleksibelt at arbejde med. Det er også et arkitektonisk materiale, hvor lys kan passere igennem på en smuk måde.
Jeg er utrolig fascineret af papir. Det er enkelt, men nuanceret – fra kopipapir til japansk håndlavet washi. Den måde som lyset falder gennem papir er varmt og sanseligt.

- I øjeblikket udforsker jeg genanvendelige og genbrugte syntetiske papirer og tekstiler. Materialer der har samme lysgennemtrængelighed som papir, men som er mindre udsatte og mere robuste.

Materialeeksperimenter

- Til Array arbejdede jeg med mange typer af tråde – bomuld, silke, syntetiske – for at finde det rigtige udtryk og den bedste lyseffekt. Farve er også vigtig, fordi lysgradienten bliver tydeligere i lyse nuancer. Jeg vævede selv trådene på og testede afstande, transparens og skala.

- Modeller laver jeg i fuld størrelse og tester dem i rummet, indtil jeg finder den rette balance, hvor proportionerne fungerer både funktionelt og æstetisk.

Objekter, der responderer

Mange af Yamacs designs er inspireret af naturen, men generelt forholder han sig nysgerrigt til verden. For ham handler det dog ikke om at opfinde den næste must-have.

- Jeg følger med i arkitektur og kunst – læser fagblade, går på udstillinger og messer – men jeg lader mig ikke styre af tendenser.

Det er mere grundlæggende menneskelige og følelsesmæssige behov, som Yamac forsøger at imødekomme i sine projekter.

- Lys er for eksempel en basal nødvendighed, hvor jeg forsøger at tilføre en følelsesmæssig dimension – noget, der skaber varme, ro og en forbindelse til rummet, man befinder sig i.

- Gennemgående i mit arbejde prøver jeg at fastholde nogle temaer – bevægelse, lethed, lys – som jeg ofte tilbage til. Men jeg lader intuitionen styre mig. Det vigtigste er, at projektet føles meningsfuldt.

I en tid præget af afstand og digitale overflader, ønsker han at skabe objekter, der giver nærvær og forbindelse.

- Lige nu tror jeg, vi har et stærkt behov for at føle os forbundne – i en verden, hvor meget føles fragmenteret. Godt design kan give den menneskelige kontakt tilbage.

Kunstnerisk frihed – industriel forankring

Samarbejdet med producenter som Mooi og Vibia har åbnet nye muligheder for designeren. Senest også i design af en serie tæpper for Mooi. Her får han teknisk modspil, som gør designprojekterne stærkere, synes Umut Yamac:

- Samarbejder har gjort mine projekter mere tilgængelige. Tidligere var mine værker mere håndlavede og unikke, men samarbejder gør, at designet kan nå et bredere publikum. Det føles som en måde at demokratisere designet på – uden at miste den kunstneriske idé. Når det er sagt, skaber jeg stadig unikke værker indimellem. Begge verdener er vigtige for mig.

Læs vores serie af portrætter af designerne, møbelsnedkere og indretningsarkitekter