To unge lysdesignere omsætter videnskabeligt princip til en kunstnerisk lysinstallation

 

Dagmar Bille Multhers er Hum.Bach i Kunst og Teknologi fra Aalborg Universitet (2019) og Cand.Scient i Lighting Design fra Aalborg Universitetet, København (2022)

Oplysning af det offentlige rum er langt fra en ny opfindelse – tænk blot på de gamle lygtemænd i København, der gik rundt for 500 år siden og tændte lys i byens gaslamper.

Siden 1500-tallet har man forsøgt at belyse byernes gader efter mørkets frembrud, og i dag er LED-oplyste byrum det mest naturlige i verden.  Spørger man to unge, nyuddannede lysdesignere om, hvordan de opfatter brugen af lys i både det private og offentlige rum, lyder svaret:

- Lyset i det offentlige rum skal kunne mere end at give folk mulighed for at kunne se, når det er mørkt. Lys kan skabe indbydende og behagelige rum, markere byens kulturarv, men kan også være kunst i sig selv.

Det er derfor vigtigt, at vi indtænker lysets mange funktioner, når vi planlægger og udvikler vores byer, da det er essentielt for, hvordan en by opleves efter mørkets frembrud, forklarer 28-årige Dagmar Bille Milthers, som er nyuddannet lysdesigner og formand for Ungt Lys, en gruppe af unge medlemmer af foreningen Dansk Center for Lys (DLC).

Søren Norge Lauridsen har en bachelor i Kommunikationsdesign fra Designskolen Kolding (2017) og Cand. Scient i Lighting Design fra Aalborg Universitet København (2022)

Hun er sammen med sin makker gennem studietiden, Søren Norge Lauridsen, 28 år, frontløbere for nye måder at bringe belysning i spil, og deres fælles afgangsprojekt, Som Lyset Rejser, har de netop været i Aarhus for at installere og fernisere.

Deres lysværk lanceres som en del af Lysfesten 2022 og Videnskabens Ø under Aarhus Festuge, og det præsenteres som et af festugens højdepunkter. Rent fysisk befinder lysværket sig på Pier 2 i den nye bypark i Aarhus Ø.

Det består af 14 armaturer aktiveret af sensorer, som skaber en zigzaggende lyslinje gennem parkens rum, hvor pulser af skygge og lys løber igennem, når folk krydser lyslinjen.

 

- Vi har lavet vores lysværk på baggrund af de to aarhusianske videnskabsfolk, Ole Rømer og Lene Hau, da de begge er kendt for at have haft nøgleroller i opdagelserne af, at lyset har en hastighed og kan bremses.

Vi lægger en abstraktion, hvor man i stedet for forklarende skilte med tekstbudskaber selv skal opleve lyset via interaktion, siger Søren Norge Lauridsen og understreger, at man på den måde engagerer brugerne og gør belysning relevant.

 

Brugere udløser lyset

Det er afgørende for Dagmar Bille Milthers og Søren Norge Lauridsen, at man tilgår belysning med en både eksperimenterende og legende metode. Det gør det ifølge dem lettere at forstå lysets rolle.

- Når brugerne får en oplevelse, vil belysningen i højere grad engagere dem. Når man tilføjer visuelle virkemidler i udendørs arealer, hvor folk gerne må røre og pille ved det – i vores værk via en simpel ’trip wire’-effekt langs en sti – og derfor selv påvirker lyset bevidst eller ubevidst, skaber det interaktion mellem parkens brugere og værket, siger Dagmar Bille Milthers, der har haft et god parløb via forskellige projekter sammen med Søren Norge Lauridsen i løbet af studietiden.

 

I deres fælles afgangsprojekt har de valgt at skabe et lysværk, der kombinerer en formidling af lys som et fysisk princip og et smukt lysværk, hvor brugerne får et indblik i, hvordan man selv kan påvirke man videnskabelige love inden for fysikkens verden.

 

- Vores afgangsprojekt har helt fra start handlet om at undersøge, hvordan man laver en interaktiv lysinstallation i det offentlige rum, der fortæller noget byens historie.

Alle byer har en historie, som man normalt skal være aktivt opsøgende for at se, da den normalt er gemt væk på museer, forklarer Dagmar Milthers og fortsætter:

- Kigger man på f.eks. byens bygninger, statuer og buster fortæller de sjældent noget direkte om værket, så det er nemt at overse deres historie – især om natten. Derfor har vores benspænd været, hvordan vi kan bruge lys i det offentlige rum til at engagere folk i byens historie. Men hvordan fortæller man en historie med lys?

 

Der er ifølge Søren Norge Lauridsen visse udfordringer i forhold til, hvad man kan formidle med lys på grund af udformningen af selve mediet.

 

- Vi ville gerne undgå at anvende en meget direkte kommunikation igennem f.eks. skærme, som jo i bund og grund er en form for lys. Øvelsen for os har været at bruge lys i en ’naturlig’ form.

Det skulle passe til byrummet og ikke larme for meget uden at blive usynligt. Da det skal blive stående i længere tid, skal det tilføre stedet en æstetisk værdi uden at overdøve eller forstyrre det øvrige miljø.





Vores værk er tiltænkt som et øvre, forskønnende lag til den øvrige belysning, slutter Dagmar Bille Milthers.