"Muligheden for at justere belysningsniveauer – Designeren kan i dialog med brugeren hæve niveauer fra det anbefalede niveau i forhold til aktivitet, bruger og øjets beskaffenhed" - Iben Winther Orton fra Lightscapes, som har stået for lysdesign på DTU Skylab.
Ny standard for belysning giver mere indflydelse til lysdesignere
Fra årsskiftet gælder den nye standard DS/EN 12464-1 for indendørs belysning på arbejdspladser, og ifølge Inger Erhardtsen fra IVE Rådgivning, så introducerer den nye lovgivning et mindset med fokus på visuel tænkning, hvor man i højere grad skal se på helheden i de enkelte rum og brugernes behov, fremfor udelukkende at være styret af lyset på arbejdspladsen.
"Beregning med reflektanser og ubehagsblænding. Der er fokus på ”best practice” i den nye standard, f.eks. er forventninger til en standardiseret dokumentation på lampernes ’præstation’ i rummet skærpet. Dette kan åbne op for nuancerede reflektanser og kontrastforhold, lysrum-i-rummet og brug af varierende materialer/farver osv." – Iben Winther Orton. Lysdesign og foto af Lightscapes.
Den nye udgave af DS/EN 12464-1 er obligatorisk at anvende i arbejdet med belysning af arbejdspladser, da den er indskrevet i bygningsreglementet BR18. Standarden indeholder en række væsentlige ændringer, der skal sikre design af bedre lys på arbejdspladserne, og ifølge Lise Schmidt Aagesen, seniorkonsulent i Dansk Standard har der været en markant dansk deltagelse med flere konkrete ændringer på baggrund af danske udmeldinger:
– Standarden har gennemgået en markant revision, og der er indført et afsnit om lysdesign, som omhandler krav, overvejelser og tiltag i forbindelse med lysdesign og projektering af belysningsanlæg. Fra dansk side har der været et stort ønske at se på særlige synsforhold afhængig af arbejdssituationer, opgaver og synsevne, hvilket er introduceret med det nye begreb ”context modifiers”, der nu indgår i tabellerne, fortæller Lise Schmidt Aagesen.
Inger Erhardtsen fra IVE Rådgivning er ligeledes med i den europæiske arbejdsgruppe, som har arbejdet med at revidere standarden, og hun mener, at ændringerne er noget, som arkitekter og lysdesignere bør glæde sig over, da der nu er flere muligheder for at skabe differentierede belysningsløsninger.
– Nu er tiden inde til at se op og fokusere på de rum, vi sidder i, og det giver en større rolle til lysdesignere og alle med viden og holdninger til belysning.
"Cylindrisk belysning" – At tænke lys rumligt er ikke et nyt fænomen. Men DS/EN 12464-1 giver et supplerende behjælpeligt værktøj for ansigtsmodulering i undervisningsrum, endda med vejledning." - Iben Winther Orton fra Lightscapes, som har stået for lysdesign på DTU. Foto: Adam Mørk
”Vi skal se på det lys, som øjet ser”
Hvis Inger Erhardsen skal pege på de mest afgørende forandringer i den nye standard, så er det, at der nu i tabellerne tydeligt er inkluderet elementer som cylindrisk belysning samt belysningsstyrker på lofter og vægge, ligesom den nye standard er mere vejledende med færre deciderede krav på andre punkter:
– Grundlæggende skal vi til ikke bare se på de flade tal for belysningsstyrken, men se på det lys, som øjet ser. For nogen vil det ikke betyde det store i forhold til hvordan, man allerede arbejder med belysning, men for andre vil den nye standard introducere en ny tankegang. For en el-installatør er det f.eks. nemmere med én samlet standard-løsning, hvor man arbejder med højeffektive 60X60 paneler i loftet, men de fungerer ikke længere som eneste belysning i et rum, da de ikke altid rammer lofter og vægfladerne, som vi nu skal tage højde for.
Inger Erhardsen fornemmer, at mange arkitekter og lysdesignere er overraskede over, at der nu er kommet krav om dokumentation af belysningen på væggene med i projektbeskrivelsen.
– Der er mere at tage stilling til med cylindrisk belysning, og ved at indtænke lyset på lofter og vægarealerne er der fokus på det lys, der er behageligt at være i, ligesom man kan give rummet et spil og udnytte kontraster mellem lys og mørke fremfor at skabe en helt jævn belysning, som kan opleves som gråvejr indenfor, forklarer hun.
”Skala for belysningsniveauer – Det er en kerneopgave for designeren at sikre en udvidet zoneinddeling af et arbejdsrum, således at tablerede luxniveauer ikke tager overhånd for designet eller går i konflikt med vigtigt sol- og dagslysindfald, energiberegninger og brugerønsker.” – Iben Winther Orton fra Lightscapes, som har stået for lysdesign på DTU. Foto: Adam Mørk
Stort fokus på human centric light
Inger Erhardsen påpeger, at det er mere oplagt at starte med at tænke dagslyset ind i belysningen i et rum, således man først fokuserer på dagslys, så kunstlys og så lysstyring.
– Det burde være sund fornuft, at man starter med at se på dagslyset, og med den nye standard er det mere tydeligt, at det er en måden at gå til en opgave på. Vi skal se på selve lokalet og tænke mere differentieret fremfor at pladre rummet til med lux – der er mange steder i et rum, hvor der godt må være mere blødt lys, siger Inger Erhardtsen og slutter af:
– Det er også centralt i standarden, at der skal tages udgangspunkt i de mennesker, som bruger et rum, og derfor skal vi arbejde med modificerede belysningsniveauer, som tager hensyn til ældre og personer med særlige behov. Det er værd at have i baghovedet, at hvis et lokale skal have flere funktioner, eksempelvis et klasselokale for en 5. klasse, der anvendes til aftenskole med ældre personer, så skal belysningsniveauet kunne gå fra 300 lux til 500 lux. Kernen er, at vi skal lave bedre biologisk fremmende lys – human centric light – og jeg kan allerede løfte sløret for, at dette fokus vil fylde endnu mere i næste standard.
