
Fra kaffeaffald til cirkulært lysdesign
Mater føjer en ny lys nuance til sin Terra-lampeserie i det cirkulære materiale Matek. Den nye taktile variant, Coffee Waste Light er skabt i tæt samarbejde med OEO Studio.

Med efterårets lancering introducerer Mater en ny farvetone i sin Terra-serie: Coffee Waste Light. Lampeserien er udført i virksomhedens egenudviklede materiale Matek, der består af e-waste plastik kombineret med affald fra kaffeproduktionen. Den nye farve tilfører serien et lysere og mere stofligt udtryk, der åbner for nye anvendelsesmuligheder i arkitektoniske og indretningsmæssige sammenhænge.
Designet med materialet som udgangspunkt
Det minimalistiske og koniske formsprog er udviklet af OEO Studio, der i mange år har samarbejdet med Mater om at gentænke materialeanvendelse i design. Ifølge Thomas Lykke fra OEO Studio har materialets struktur og tyngde været afgørende for udformningen:
- Designet er udsprunget af de muligheder, som MatekTM tilbyder. Den enkle koniske form er tidløs og harmonisk, mens materialets struktur tilføjer et særligt spil og taktilitet til lampen, man sjældent oplever i belysningsdesign.
Terra-serien består af tre modeller:
- Pendel- Væglampe (fås både med synlig ledning og som hardwire-version)
- Transportabel lampe med tre lysniveauer og op til 10 timers batteritid
Alle varianter fås nu i tre farver: Coffee Waste Black, Coffee Waste Red og den nye Coffee Waste Light.
Fra restmateriale til designobjekt
Med introduktionen af den nye farve viderefører Mater sin ambition om at transformere industrielle restmaterialer til æstetiske og funktionelle produkter:
- Tilføjelsen af Coffee Waste Light giver kollektionen et nyt æstetisk udtryk og viser endnu en gang, at affaldsmaterialer kan omdannes til smukke og funktionelle designprodukter, siger CEO Ketil Årdal i en pressemeddelelse.
Terra-kollektionen henvender sig til professionelle aktører, der søger belysning med et bæredygtigt aftryk og et stærkt, materiale-bårent design – velegnet til både private og offentlige projekter.
Produktspecifikationer
Terra Wall Lamp
- Mål: H: 12 cm x B: 17,5 cm x D: 24 cm
- Montering: Ledningsudtag eller hardwire
- Farver: Coffee Waste Black, Red, Light
- Pris: DKK 2.495,- (inkl. moms)
Terra Pendant Lamp
- Mål: H: 12 cm x Ø: 17,5 cm
- Farver: Coffee Waste Black, Red, Light
- Pris: DKK 1.995,- (inkl. moms)
Terra Portable Lamp
- Mål: H: 25 cm x B: 17,5 cm
- Funktion: Tre lysniveauer, op til 10 timers lys
- Farver: Coffee Waste Black, Red, Light
- Pris: DKK 2.395,- (inkl. moms)