Lysdesigner Lisa Dam Trapp: Få greb og midler skaber bedre arbejdsmiljø

Når man taler om lysdesign, har der i de senere år været et fokus på energi- og renoveringsopgaver. Rundt omkring i byerne findes mange nedslidte og utidssvarende belysningsanlæg, ligesom mange arbejdspladser er domineret af belysningsløsninger af ældre dato, som gør medarbejderne trætte og uoplagte. Derfor vil lysdesigner, Lisa Dam Trapp hos ingeniørvirksomheden Niras, gerne slå et slag for, at man sagtens kan energioptimere og samtidig opnå større værdi i form af et bedre arbejdsmiljø.

 

- Det er en gennemgående problematik, som lysdesignere i dag står over for. Det er samtidig en positiv ting, da vi kan gøre noget ved det i form af energi- og renoveringsprojekter. Vi ser rigtig mange renoveringsopgaver med nedslidte belysningsanlæg, hvor man primært tænker på, hvordan man kan skabe størst mulige energibesparelser. Man indførte for år tilbage nye krav til lysstyring, som kan hjælpe med at nedbringe energiforbruget, siger Lisa Dam Trapp, som har 10 års professionel erfaring med opgaver inden for arkitektonisk lysdesign, sundhedsbelysning og landskabsbelysning.

Lisa Dam Trapp bidrager med bl.a. konceptudvikling, projektering og verificering til indregulering af belysningsprojekter i primært kontormiljøer. Hendes arbejde er kendetegnet af en holistisk tilgang, da hun arbejder i tværfaglige teams med arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer.

- Mine projekter udarbejdes altid med et bæredygtigt mindset, hvor mennesker og miljø er i centrum. Nøgleordene er f.eks. lysdesign, rumanalyser, koncept, teknisk specifikation, designmanualer og lysstyring. Når det handler om belysningsprojekter, skal man ikke kun fokusere på energikrav, men man skal også huske på, hvordan belysning kan være med til at skabe bedre arbejdsmiljøer og med højere effektivitet blandt medarbejderne, siger Lisa Dam Trapp, som bl.a. har løst opgaver for Egmonts direktion, Enghaveparken for Københavns Kommune, Steno Diabetes Center for Region Hovedstaden, Lyngby Svømmehal for Lyngby-Taarbæk Kommune og Grønlands Landsbibliotek i Nuuk for TNT Nuuk.

 

Øget behov for fleksibilitet

Når det handler om lysrenovering af større belysningsanlæg som f.eks. i storrumskontorer, er belysningsløsningerne udført efter ældre tiders belysningsstandard.

 

- Det er ikke noget problem at udskifte de gamle lamper i forholdet en til en, men det er vigtigt at stoppe op og spørge sig selv om, hvordan skal vi egentlig bruge rummet idag og fremover? Der er formentlig forskel på de behov, man havde, dengang rummet blev tilført belysning, og på det, man har behov for i dag, hvor vi arbejder på en anden måde. I dag ser vi et øget behov for øget fleksibilitet, så vi f.eks. kan tilføje nogle ting til belysning, siger Lisa Dam Trapp og fortstætter:

 

- Det er f.eks. ikke nok at spare energi i dag, men vi skal også tænke på at optimere arbejdsmiljøet. Man kan for få midler skabe et mere spændende arbejdsmiljø for dem, der bruger rummet. Og det er her, at lysdesignerne kommer ind. Når vi møder brugerne, hører vi typisk klager over dårligt lys. Folk føler sig ofte trætte og uoplagte, og når vi spørger dem om, hvornår på dagen, de føler sig trætte, har vi næsten kunne opsætte en tommelfingerregel om, at det er omkring kl. 14.00.

 

 

Som lysdesigner med mange års erfaring har Lisa Dam Trapp konstateret, at det stadig er et meget udbredt problem, at dårlig belysning i kontormiljøer nedsætter medarbejdernes trivsel. Hun har set, at kommer der positive tilbagemeldinger i langt de fleste tilfælde, hvor man skifter til ny og god belysning til kontorarealer.

 

- Brugerne fortæller, at de slet ikke føler sig trætte længere omkring kl. 14.00, og når de kommer hjem fra arbejde. De får mere overskud på og uden for arbejdspladsen. Vi kan måle en helt utrolig effekt ved at udskifte belysningen, og vi bruger derfor meget tid på at tale med bygherrer om det. Vi anbefaler, at man ikke kun har energirenovering for øje, men også ser på kvaliteten for medarbejderne i bygningen, forklarer Lisa Dam Trapp og fortsætter:

 

- Men det er svært at lave beregninger på, hvad to timers produktivitet koster. Hvis medarbejderne er trætte kl. 14.00, er det to lige vigtige faktorer at øge produktivitet og livskvalitet. Når vi skal skabe gode arbejdsmiljøer, arbejder vi med forskellige designgreb inden for belysning som f.eks. oplevelseslys i hverdagen. Det kan være lys på vægge, planter eller kunstværker, som er forskellige små detaljer, der ikke koster så meget, Man kan nemlig skabe et fuldstændig andet rum end ved kun at udskifte den traditionelle grundbelysning med 300 lux.

 

Hitliste til det gode belysningsprojekt

Det er ifølge Lisa Dam Trapp vigtigt også at overveje, hvordan rummet opleves. Hos Niras har hun bidraget til at udarbejde en hitliste til, hvordan man udfører det gode belysningsprojekt til arbejdspladser.

- Vi har opstillet en række elementære principper og sat ord på, hvad det er, vi gør – fra vi screener rummet og foretager en hurtig analyse i forhold til, hvad er muligt. Med alle de lysstyringsredskaber, vi bruger i dag, kan vi hurtigt holde energiniveauet nede. Men jeg plejer at sige, at der er mange måder at tænke belysning på for at bryde med den traditionelle vanetænkning. Med få greb kan man transformere et rum til noget helt andet, siger Lisa Dam Trapp, som i øjeblikket arbejder med et projekt på Lolland.

 

Projektet er i sin opstartsfase, og Lisa Dam Trapp arbejder meget med mødelokaler, hvor der bl.a. afholdes personalemøder og møder med borgerne. Niras skal lysoptimere 20 møderum, der har gamle T8-lysstofrør som lyskilde.

 

 

 

- Det er ofte nogle triste rum at komme ind i, så det er min opgave at skabe et mere roligt og imødekommende rum med min belysning. En bedre belysning kan lette f.eks. svære samtaler med store konsekvenser for folks liv, få brugerne til at sænke skuldrene, give en bedre ansigtsgenkendelse og farvegengivelse samt skabe et trygt miljø. Det betyder rigtig meget, om skyggerne falder rigtigt, så vi arbejder med en blanding af diffust og rettet lys, forklarer Lisa Dam Trapp og påpeger, at det er vigtigt at få blødhed ind, hvilket kan ske i form af f.eks. farvede pendler og malede vægge.

 

- Personalet kan vælge rum efter typen af samtale eller møde, de skal deltage i. Vi kan tilpasse belysningen og arbejde med farver og design på lamperne. Blødhed kan man f.eks. opnå ved hjælp af pendler med skærme af papir. Og har man f.eks. ikke midler til at male, kan man også transformere et rum blot ved hjælp af belysningen, siger Lisa Dam Trapp, som anbefaler følgende 10 tip til gode belysningsprojekter:

- Arbejd med lag af lys for at fremhæve rumlige dimensioner.
- Anvend forskellige spredningsgrader.
- Bland diffust og rettet lys.
- Vælg den rette farvetemperatur- og gengivelse alt efter, hvad der belyses.
- Anvend gerne forskellige farvetemperaturer i rummet.
- Varierede lyspunktshøjder og intensiteter leder naturligt beskueren rundt i rummet.
- Lyssæt rummets detaljer, planter, kunst, håndtag, mønster i fliser, friser og lign.
- Vælg altid god blændingsafskærmning,
- Arbejd gerne med flere scenarier, der sætter stemningen.
- Implementer altid god lysstyring og husk energien.