
Fra standard til intelligent LED: Tid til næste skridt i belysning
Mange virksomheder nøjes med standard LED-løsninger og går dermed glip af markante energibesparelser og bedre indeklima. NordikLED peger på, at intelligent lysstyring kan sikre bedre trivsel og lavere CO2.

LED er ikke længere bare LED. I moderne belysning handler det ikke blot om at udskifte gamle armaturer til LED. I dag bør man også vælge intelligente systemer, hvor hver enkelt lyskilde er udstyret med sensorer for dagslys og bevægelse.
- Det giver jo ingen mening at lyse en hel hal op, når en enkelt medarbejder træder ind ad døren, siger Kenneth Pedersen, CEO i NordikLED, som netop har gennemført et udskiftningsprojekt hos en stor virksomhed med mange kvadratmetre. Her blev cirka 4.500 armaturer udskiftet til SMART belysning med integreret styring, der automatisk sikrer korrekt belysning og reducerer unødigt energiforbrug.
I dag handler det om intelligente LED-løsninger
NordikLED har erfaringer fra projekter, hvor kunderne har reduceret elforbruget med op til 90 % på tværs af belysningsbehov.
- Mange virksomheder tror, at det er nok at udskifte til LED. Men udviklingen er gået stærkt siden 2008. Intelligent LED er ikke længere fremtiden – det er nutiden, understreger Kenneth Pedersen.

Lys som en del af arbejdsmiljøet
Ud over energibesparelsen spiller trivsel en central rolle.
- Vi udvikler løsninger, hvor medarbejderne selv kan justere lyset ved deres arbejdsplads. Forskningen viser, at det er individuelt, hvor meget lys man trives bedst i. De rette LUX-niveauer skaber både bedre arbejdsmiljø og reducerer sygefravær, forklarer Kenneth Pedersen.
Fra manuel kontakt til intelligent styring
Hvis lyset stadig brænder hele dagen – eller døgnet rundt – fordi lysstyringen er baseret på manuelle kontakter, er der meget at spare på både energibesparelser og reduceret lysforurening.
Den intelligente styring bør derfor ligge i selve armaturerne, lyder rådet fra NordikLED. Samtidig er tiden moden til at genbesøge ældre installationer.
- Mange virksomheder skiftede til LED for ti år siden. Men nu er LED'erne ved at være udbrændte, og her giver det mening, at kigge på de intelligente løsninger, hvor der udover intelligensen også er markant mere lys i LED'erne i dag, hvilket kan reducere wattforbruget yderligere, konstaterer Kenneth Pedersen.
Et opgør med lysforurening
Ifølge NordikLED er det tid for mange virksomheder at tage en kvalificeret beslutning om belysning, både for at nå klimamål, skabe højere trivsel og spare på energien.
- Med intelligente løsninger tænder lyset kun, når der er behov for det. Så slipper vi også for skilte med ’sidste mand slukker’, for styringen sker automatisk, slutter Kenneth Pedersen.
Læs mere om lysdesignløsninger