Tæpper inspireret af farvepaletten på historiske bygninger
Kasthall lancerer en ny tæppekollektion Tegel i samarbejde med arkitekten David Chipperfield. Tegel forbinder svensk håndværk og moderne designæstetik og er inspireret af de smukt patinerede farver i fabrikkens murstensfacader.
Under Milan Design Week og Salone del Mobile i Milano i april kunne Kasthall præsentere et nyt designsamarbejde med arkitekten David Chipperfield, vinder af Pritzker Architecture Prize 2023.
Kasthall er kendt og anerkendt for sin ekspertise og høje kvalitet – og for at producere tæpper, der blander traditionelt svensk håndværk med moderne designæstetik. David Chipperfield har en lang portefølje af ikoniske projekter, der både på det funktionelle og visuelle plan er i højeste klasse.
Tegel er navnet på den nye tæppekollektion, som er inspireret af farvepaletten på murstenene og facaderne på de historiske bygninger på Kasthalls fabrik og hovedkvarter i Kinna. Tegel er designet ud fra både Kasthall og Chipperfields principper om og krav til kvalitet og passion.
– Sammen har vi skabt et kunstnerisk og kreativt tæppe med rødder i Kasthall, men alligevel med et så alsidigt og spændende design, at det kan bruges i en lang række sammenhænge. Et tæppe, der ikke kun er smukt, men også funktionelt og bæredygtigt. Vi er sikre på, at denne kollektion vil appellere til alle designentusiaster – både private og professionelle, siger Lena Jiseborn, Design and Range Director hos Kasthall i en pressemeddelelse.
Læs også:
Tegel inkorporerer de murstenenes smukt patinerede farver og naturligt ældede variationer i stenene. Det ligger i de jordagtige toner i harmoni med hinanden.
Kollektionen er håndtuftede bouclétæpper i uld og hør, der giver en dybde og varme. Visionen har været at mime måden, man ofte lægger forskellige tæpper ind over hinanden. Derved opstår en illusion om flere tæpper i lag, skriver Kasthall.
Man kan få tæppet i tre designvarianter: Corner, Side og Center, der fås i flere størrelser. Alle er med tre farveområder, og hver model findes i syv forskellige farvevarianter.
OM KASTHALL
I 1889 etablerede den svenske iværksætter Ludvig Anderson virksomheden Kasthall i Sverige.
Med produktionen i gang, begyndte rygtet om virksomhedens store design og produkter af høj kvalitet hurtigt at brede sig, og i løbet af få år var Kinna blevet hjertet i Sveriges tekstilindustri. Kasthalls yderst kreative miljø har siden tiltrukket nogle af Sveriges mest fremtrædende designere, såsom Ingrid Dessau, Viola Gråsten, Astrid Sampe og Gunilla Lagerhem Ullberg samt Claesson Koivisto Rune. Kasthall og dets designere har modtaget adskillige prestigefyldte designpriser gennem årene, både nationalt og internationalt. I over 130 år har Kasthalls arkitekter og designere skabt smukke hjem, kontorer, butikker, hoteller og lystbåde, og som leverandør til det svenske kongehus ligger Kasthalls tæpper også i historiske bygninger og på slotte. Alle Kasthalls tæpper produceres stadig lokalt i Kinna sydøst for Göteborg.