Specialinventar kan ramme behovet mere præcist

Jensen Plus: Puffen – en overraskelse i en garderobe

Et specialinventar kan tale ind i en ønsket stemning, udnytte kvadratmeterne bedre, og tilføje noget unikt til det samlede arkitektoniske udtryk i bygningen. Der kan være flere behov, som skal løses på lidt plads, og her rammer et specialdesignet møbel bare mere rent. Men andre fordele er også design til en vis robusthed og tanke for den daglige drift.

For Spacelab Arkitekter, som er ejet af Bjørn Sommer og Dorte Friis, er form og funktion i den givne opgave altid udgangspunktet, når de designer et specialinventar. Spacelab har specialiseret sig i ombygning af eksisterende bygninger og indretning og her tegner de ofte specialdesigns ind.

- Det er ikke sådan, at vi sidder med en skuffe fuld af allerede udarbejdede møbeldesigns, som vi trækker på. Det er opgaven, der sætter ideerne i gang.

Vi får selvfølgelig et pitch, men designet af et specialinventar begynder også gerne i en stemning, man vil skabe i bygningen, fortæller Bjørn Sommer, og Dorte Friis føjer til:

- Samtidig er det vigtigt at få designet til at lykkes med den ønskede holdbarhed.

De bygninger, vi laver specialinventar til, er ofte steder, hvor møblet slides ganske voldsomt. I designprocessen taler vi derfor altid med bygningens driftsfolk, da de er en vidensbank af erfaringer. De skal dog også udfordres, for ellers bliver det hele i rustfrit stål.

 

Smykkeskrinet

Spacelab har et mangeårigt samarbejde med Danske Shoppingcentre og et af de nyeste designs er Servicecentret til Frederiksberg Centret i København.

- Pitchet var en smykkeskrin, fordi segmentet i de fleste centre overordnet er kvinder. Derfor endte den også med at have dette feminine udtryk. Den fungerer både som en arbejdsplads og skal servicere kunderne, plus at gøre opmærksom på sig selv som informationscenter og turistinformation. Den står på tredje etage, og man ser den let, når man kommer ind fra begge hovedindgange. Tidligere havde centret en servicekiosk, der lå under en rulletrappe, men det areal vil de gerne anvende til lejemål, fortæller Bjørn Sommer:

Udfordringen i opgaven var størrelsen og holde den inden for de givne mål.

- Da den står oppe på en bro, måtte den ikke veje for meget. Og samtidig har den en bred funktion og skal have plads til både to arbejdspladser, skabe, printer, køleskab m.m., og alt skal kunne låses af, så alting ikke er væk, hvis man forlader den for at gå på toilettet.

- Den skulle både se lækker og indbydende ud. Men den skal også være til at holde.

Man vil jo gerne vise et menneske, man kan henvende sig til i nogle fine rammer, men ikke kunne se al teknikken. Vi har lavet den af bukket MDF-plade med malet halvstaf lister på. Messing, der er et tema i centret, og corian, fordi den skal kunne holde i lang tid og være lidt eksklusiv. Smykkeskrinet er som alt design til Danske Shoppingcentre lavet i tæt samarbejde med Danske Shoppingscentres designchef, Eva Handest.

Smykkeskrinet: Frb Servicecenter

En sofa til at være fælles og alene

Butterfly sofaen er også lavet til Frederiksberg Centret, hvor den står på det nederste plateau, der i perioder også bruges kommercielt. Sofaen skulle derfor kunne skilles ad relativt hurtigt og stilles væk, når der er et arrangement. Man kan tage sæderne fra og inderkernen står på hjul, så man kan skubbe den væk, forklarer Bjørn Sommer.

Elle Kjær Lönrinc, som arbejder hos Spacelab, fortæller, at formen er helt speciel og rummer en fortælling om, at man kan vælge forskellige måder at sidde sammen, når man sidder sammen med fremmede mennesker. Man kan sidde overfor hinanden og snakke. Eller man kan sætte sig ved siden af nogen uden at skulle sidde lige op af dem:

- I forhold til drift er der tænkt på, at sofaen nemt skal kunne rengøres. Der er derfor valgt et slidstærkt kunstlæder, som samtidig er nemt at udskifte. Det kan være, at der bliver snittet i den, så hynderne skal hurtigt kunne skiftes, fordi det giver et forkert indtryk, hvis møblerne er hærgede.

Butterfly sofaen: Frb C Butterfly

 

Funktionsvæg i træ

Funktionsvæggen blev født af et ønske om at give kontorlejemålet i Købmagergade noget unikt og samtidig opfylde krav til garderobe, kopirum og depot. I processen viste det sig, at ventilationsrørene også kunne gemmes væk i den. Væggen er det første, man ser, når man kommer ind i lejemålet, og den slår en stemning an med det varme træ og den mørke rosa farve. Den lille siddeniche byder den besøgende velkommen, men her kan man også forberede vand og afløb, hvis en lejer skulle ønske at have en kaffemaskine i ankomstarealet.

Egetræet går igen i en fire meter lang indbygget og polstret sofa, køkkenelementer og rammer på glasvægge. Med den renæssance træ har fået i forbindelse med fokus på bæredygtighed gør det lejemålet moderne og tidssvarende.

Væg: Købmagergade

 

 

Tryg ankomst og venterum på Ishøjgård

Til specialskolen Ishøjgård var opgaven indretningen af et venterum ud for skolens kontorer. Men samtidig var hjørnet også et sted, hvor nogle af børnene gerne ville opholde sig. Her sad de gerne under trappen både for at være tæt på personalet og for at hilse en af medarbejdernes hund, der er med på arbejde. Elle Kjær Lönrinc fortæller:

- Det var et tryghedshjørne, men samtidig er rummet også et venteværelse for forældre, der skal komme til møde, og skolen syntes, at der var et clash imellem de ventende forældre og de udadreagerende børn, der kunne gemme sig under trappen. Men som Dorte Friis fortæller, foreslog vi at i stedet for at sige, at børnene ikke må være der, så kunne vi lave et rum, som inviterer de her børn til at komme og have et frikvarter fra de andre børn. Derfor har vi lavet bænken under trappen som en hule.

- Den brede briks passer ind under trappen, så børnene kan ligge på den eller gemme sig bag. Med farver er der skabt en hule, der giver de børn, der gerne vil opholde sig der, et hjemsted, som passer ind i trappens form. Samtidig er trappen blevet malet i samme farve som briksen, uddyber Elle Kjær Lönrinc.

- Overfor trapperummet har vi lavet bænke af træ med faste hynder på. De har en legende form, så man kan sidde flere veje overfor hinanden. Det tænkte vi, at børnene ville synes, var sjovt. Æstetikken går igen i en svævende bænk længere inde i rummet. Går man op ad trappen til første etage har vi taget et skab ud og lavet en indbygget siddeniche i væggen, som skaber et trygt sted, hvor børnene også kan sidde og vente.

Igen her har robusthed været vigtig. da der er brug for, at møblerne nemt kan rengøres og renoveres. Dog er der et kompromis med bænken under trappen, der lavet af MDF-plader og malet. Her har man tænkt ind, at den vil blive meget slidt, men besluttet at så man må male den op igen hvert halve år.