Spacelab: Arkitekturen skal give mennesker berøring med hinanden

 

Det er med en reference til Jan Gehl, Spacelab-arkitekter Dorte Friis og Bjørn Sommer indledningsvis beskriver Spacelabs tilgang.

- Når vi re-tænker eksisterende byggeri, er vi optaget af at skabe interaktion mellem mennesker. Vi disponerer bygninger på en måde, så alle har en anledning til, eller ret til, at komme alle steder.

Det giver et naturligt flow, hvor mennesker krydser hinanden i løbet af dagen, mødes og samtale, men kan også være private, siger Dorte Friis.

 

Spacelabs projekter er gerne bygninger, hvor der kommer mange mennesker. Referencerne dækker storcentre som Frederiksberg Centret og Lyngby Storcenter. Virksomheder som Metronome Filmproduktion, Coloplast og Clever. Skoler som Det Internationale Gymnasium Niels Brock.  

 

Et andet særkende hos tegnestuen er anvendelsen af elementer af specialdesign for at udnytte rum bedst mulig. I deres eget kontor på toppen af Kapselfabrikken i Valby, giver en lang specialbygget reol langs vinduerne plads til at rumme materialesamling, kataloger m.m.

- Specialdesign giver også identitet. Til Inviso lavede vi f.eks. et skab, der nærmest svævede, fordi det var hængt op imellem to søjler. Vi synes, at det er enormt tilfredsstillende, når vi kan kombinere vores bygningsforståelse med specialinventar.

Lytter og udfordrer

Udover det professionelle parløb, danner de to arkitekter også par privat og var egentlig i gang med hver sin karriere. Dorte som arkitekt, og Bjørn som selvstændig designer med masser af projekter i Københavns Lufthavn, da finanskrisen i 2008 fejede opgaver væk fra den tegnestue, hvor Dorte var ansat.

I stedet besluttede de at starte Spacelab sammen, tog lån i huset, og tegnestuen i Valby har nu et team på 6-8 arkitekter, designere og grafikere.

- En af vores styrker er, at det ligger os virkelig på sinde at lytte og udfordre, og vores kunder sætter pris på at blive udfordret, fordi de bliver det på en respektfuld måde. Vi kan aldrig lave et godt projekt, hvis ikke kunden vil noget med sine fysiske rammer og har en grad af ambitionsniveau. For vi skal have en bruger at spejle os op imod.

 

 

Rum der giver lyst til at lære og være

Et af deres projekter er ombygningen af Zahles seminarium til Niels Brocks Internationale Gymnasium, hvor trapperum blev åbnet og vægge brudt ned ud mod Ørstedsparken for at få mere dagslys. Samtidig var der taget en organisatorisk beslutning om, at der skulle være 32 hjemklasser til eleverne.

- Vi fik noget forærende ved at få den udfordring at blive presset på kvadratmeter, siger Bjørn Sommer.

- Vi lavede derfor en struktur, hvor alle klasselokaler kun var 40 kvm, som blev indrettet som dagligstuer med hjørnesofa, højborde, lave borde og tavler.
Så det blev anderledes dynamiske rum frem for det typiske klasselokale. Det frigav kvadratmeter til ti traditionelle rum til tavleundervisning, 4 store open learning, mange grupperum og et stort lærerværelse.

- Dagligstuerne blev elevernes baser, men ikke sådan, at hver har sin egen plads. For vi skulle have implementeret i deres kultur, at de ikke måtte have faste pladser, da der ikke er nogen af de måder, de sidder på, som er ergonomisk rigtige. Og for at de stærkeste elever ikke shanghajede de bedste pladser.

Det Internationale Gymnasium Niels Brock

 

Inspirationen til indretningen kom fra workshops med de unge.

 

- Vi ser det jo på cafeer og hos vores egne børn derhjemme. Når de laver lektier, er det jo aldrig ved et bord, siger Dorte Friis:

- I alle de år, jeg har været arkitekt, har man talt om ’new ways of working’. Måske er det først nu, at vi for alvor kan implementere det, også på arbejdspladserne.

Tilbagemeldingerne fra de unge har været, at de har mere lyst til at komme i skole, klassen fungerer bedre socialt, gruppearbejdet går nemmere, og de bliver hængende, fordi der er fedt at være. Og det rører Spacelab.

 

Clever

 

Clever

Det legende og hjemlige

Et andet eksempel på Spacelabs projekter er kontorindretning, hvor hjemmearbejde og skype-møder er nogle af de problemstillinger, mange virksomheder henvender sig med.

Ladeoperatør-virksomheden Clever havde behov for en række møderum i storrumskontoret, og der blev bygget 4-5 møderum formet som små huse med vinduer i. De skaber en opdeling af rummet, men medarbejderne får stadig kig både på langs og tværs af bygningen.

- Hos Clever har vi lavet en fortælling, der tager det udendørs ind på deres kontor, fordi deres metier er ude på landevejen, hvor deres kunder kører i elbiler. Hele midterstykket i rummet med husene blev ’asfalteret’ med gummigulv, og møblerne er udendørsmøbler med puder i. Lamperne er gadelamper, og selv stikkontakterne på husene er udendørs stikkontakter.

- Der kommer det legende og det hjemlige ind. Alle husene er indrettet som små hjem med hver sin farve. Et hus har en væglampe, et andet har et spejl osv. Hvert hus har et hjemligt element, med en vis abstraktion.

- Vi hører fra kunderne, at når de får lavet en arbejdsplads, som er tip top, har de fysiske rammer betydning for rekrutteringen, siger Dorte Friis.

Herlighedsværdier og humor

I Nasa-terminologi bliver er Spacelab lavet til at blive genbrugt på flere missioner, og det kendetegner måske Spacelabs blik for at bringe bygningers herlighedsværdier i spil og tilføre nye.

 

- Ingen af os er klassiske arkitekter og laver strømlinet topæstetisk arkitektur, som jo er fascinerende og inspirerende. Det kan noget, men vi repræsenterer den ikke. Vi vil gerne have humor ind i vores projekter og få folk til at smile.

 

- Et eksempel på at fremhæve herlighedsværdierne er Metronome Filmproduktion, hvor vi fik skrællet alle de lag af, der var kommet på i løbet af tiden, og fik bygningens historie frem.

Metronome Filmproduktion

Et andet eksempel er et indretningsprojekt, vi arbejder på i øjeblikket, for Danske Regioner. Der er nogle smukke gule mursten med forskelligt farvespil i, og de er fuldstændig rammesættende for, hvad vi gør i de rum. For det er simpelthen den historie, der er det steds herlighedsværdi.