Indretning og arkitektur skal spille sammen i nyt rådhus

Med ni etagers højde, en terrasse for alle byens beboere på toppen og en transparent facade, der skal knytte byens borgere, medarbejdere og ledelse sammen, er Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus, der blev taget i brug tidligere i år, et markant nybyggeri i forstadskommunen – og et nybrud inden for dansk rådhusbyggeri.

Huset er tegnet af PLH Arkitekter i samarbejde med  ALL og COWI ud fra tanken om at udvikle et moderne og fleksibelt arbejdsmiljø for de ansatte og om at skabe merværdi for borgerne – blandt andet ved at byrådssalen og andre dele af bygningen kan bruges til arrangementer, der ligger uden for de normale funktioner på et rådhus.

Arbejdet med at indrette bygningen til både borgere og omkring 500 arbejdspladser til deling mellem kommunens ca. 770 medarbejdere har ligget hos tegnestuen C.F Møller.   

– Det har været vigtigt for os at tilpasse os arkitekturen og at gøre indretningen til en del af bygningens udtryk, siger Sussi Osmark, der er arkitekt og projektleder på indretningen.

 

At indrette en bygning, der både skal være arbejdsplads for forskellige faggrupper og fungere som mødested mellem kommunen og borgerne, stiller store krav. Derfor har flere brugergrupper været involveret i processen, og det viste et ønske om variation hos medarbejderne.

 

– Rummene er ens med de samme lofter og glasvægge, så variationen har været meget vigtig. Det er blandt andet sket ved at variere de møbler, der bliver brugt på de enkelte etager, så der for eksempel er høje stole ved nogle tekøkkener, mens andre har en sofa og at møderummene har fået forskellige farver på væggene. Det er vigtigt, at stedet både er rart og funktionelt som arbejdsplads, siger projektlederen.

 

Foto af Kontraframe

Noget inventar er specialfremstillet. Blandt andet har Sussi Osmark designet mødebordet til byrådssalen. Bordet kan let skilles ad og flyttes væk, når der er andre arrangementer. Det nydesignede møbel står sammen med elementer fra den tidligere rådhussal – blandt andet et stort maleri af Wistremundo Artero Báez og 21 Verner Panton-lamper. Det valg er taget for at trække historiske tråde til det tidligere rådhus – men genbrugstanken er også gennemført andre steder i bygningen.

 

– Det mest bæredygtige, man kan gøre, er at undlade at købe nyt. Mange arbejdsborde er genbrugt, men har fået nye bordplader. Der er også bragt en del kontorstole og et mødecenter med fra det gamle rådhus. Når vi ikke har genbrugt, har vi brugt meget massivt træ og polstring i uld eller ikke-kromgarvet læder, siger Sussi Osmark, der understreger, at genbrugsmøblerne ikke alene skyldes økonomiske hensyn.

– Vi har for eksempel fået sat nogle Wegnerstole i stand, selv om det ikke var billigt. De var i en kvalitet, man ikke kan få i dag, siger hun.

 

Foto af CF Møller 

Sikkerhed og rare omgivelser

Et rådhus er ikke kun en arbejdsplads – det er også borgernes hus, og det har været vigtigt at formidle, fortæller projektlederen.

– Når jeg selv tænker borgerservice, tænker jeg lavt til loftet og lange rækker af skranker. Det ville vi gerne bevæge os væk fra.

Arkitekturen lægger i sig selv op til det opgør – de lave lofter er erstattet af et 37 meter højt rum med en trappe, hvor man er velkommen til at slå sig ned som borger. Og C.F. Møller har leget videre med dette koncept.

– I stedet for egentlige skranker er der sat hævesænkeborde, der er specialdesignede og holdt i asketræ ligesom byrådsmøblerne, så de ellers meget forskellige funktioner ikke står tilbage for hinanden, siger Sussi Osmark, der også fremhæver gode overflader, bløde møbler og planter som kvaliteter, der skal gøre mødet med kommunen mere behageligt. Det bliver igen hjulpet af arkitekturen, siger hun.

– Huset er meget åbent. Når man står i borgerservice, kan man se medarbejderne på de andre etager. Man føler ikke, at man er i et isoleret område kun for borgerne.