Nicolai de Gier. Foto af Bo Nymann
Portræt af Nicolai de Gier: En stol har altid været en stol
Finn Juhl-prismodtageren, professor Nicolai de Gier har et blødt punkt for stole – og for at hjælpe sine studerende til at stå stærkt i en stadigt mere kompleks verden.
Nicolai de Gier viser frem på Det Kongelige Akademis stolesamling. Foto af Tim Panduro
Nicolai de Gier har valgt et af Kunstakademiets mere hemmelige hjørner til interviewaftalen. Stolesamlingen, der gemmer sig bag en låst dør for enden af en trappe i en af akademiets gamle bygninger.
Et paradis for designelskere, der her kan hilse på gamle bekendte fra den danske og internationale møbelskat; Wegner, Mogensen, Kjærholm, Klint – og møde nogle af dem, der måske ikke står i første række, når det pæne hjem skal indrettes, men som har spillet vigtige roller i møbeldesignhistorien – eller blot er faldet i skiftende professorers smag, når der har skullet købes ind til samlingen.
- Enten ser man en masse gamle stole, eller også ser man en masse viden, konstaterer Nicolai de Gier.
Den 58-årige arkitekt og professor MSO på Det Kongelige Akademis Institut for bygningskunst og design, og leder af Furniture Design, hører tydeligt til i den sidste kategori.
Han griber begejstret ud efter en lav træstol i et enkelt design og holder den op. Den kunne være fremtryllet af en af mellemkrigstidens danske møbelarkitekter. Men det bud rammer både 3500 år og nogle tusinde kilometer skævt.
- Det er en kopi af en stol fra Tutankhamons grav, forklarer han.
- Den fortæller det enkelte, at en stol altid har været en stol. Man kan nærmest have en samtale med håndværkeren bag og læse de tanker, der er tænkt, selv om han har været død i årtusinder. På samme måde kan man have en samtale med en romersk designer eller med Wegner.
At Nicolai de Gier ikke bare har en svaghed for stole, men også har et godt greb om dem, blev senest dokumenteret ved uddelingen af Finn Juhl-prisen i sommer. Prisen fik han delvist for at være med til at præge branchens selvforståelse gennem sit arbejde med de studerende, og delvist for sin egen produktion af stole igennem sit medejerskab af møbelbrandet Takt.
Turn Chair af Michael Lysemose og Nicolai de Gier for TAKT. Foto af Claudia Vega / Ocean Productions
Zen
Stolesamlingen er ikke kun til pynt. Den bliver brugt til at hjælpe de studerende med at forstå, hvordan møblerne er opbyggede, og hvordan de enkelte dele spiller sammen.- Vi tager de studerende med herop og diskuterer proportioner og ergonomi. Så bruger de fire-fem dage på at opmåle og tegne stolene. Det er udfordrende for dem kun at lave en ting ad gangen og virkelig skulle gå i dybden. De fleste får en nærmest zen-agtig oplevelse ud af det, siger Nicolai de Gier.
- Der er mange ting på færde, når man går i dybden. Der er både kultur, statik, historie og menneskets behov repræsenteret i hver eneste stol. Det er både et blik ind i en gammel verden og på en flig af en ny verden.
Langt de fleste kunstnere står på skuldrene af andre – og det gælder ikke mindst i dansk møbeldesign. For selv om danskere står bag flere af verdens vel nok vigtigste stoleklassikere, har danske designere i høj grad ladet sig inspirere af det eksisterende.
- I forhold til møbler, har Vi har ikke rigtig opfundet noget i Danmark, men vi har altid været gode til at transformere og tilpasse ideer og gøre dem til vore egne, siger han og peger på FDB-fabrikkernes arbejde med Windsorstole og Wegners interesse for kinesiske stole som eksempler.
Det er ikke ment som en kritik, men er blot en konstatering af, at ting hænger sammen på tværs af både tid og geografi. Nicolai de Gier er da også selv optaget af de historiske linjer.
- Det har været min egen mission i mange år at bruge historien til at skabe nyt. Hvis en tradition ikke bliver udviklet, bliver den statisk, og ender som historie som vi kan gå på Designmuseet for at se, siger han.
Stol til Thorvaldsen - Snedkernes efterårsudstilling 2018
Snedkeren
Nicolai de Gier blev uddannet møbelsnedker, inden han søgte ind på kunstakademiet. Kombinationen af håndværk og det akademiske er efterhånden sjælden, og Nicolai de Gier svarer da også 'ja og nej' på spørgsmålet om, hvorvidt det har været en fordel at have arbejdet med den praktiske udførelse af designernes ideer.- Det er godt at have færdighederne, men håndværkskultur er meget firkantet, der er noget, man må og noget man ikke må, og det tog mig flere år at aflære mig mange ting, siger han og understreger, at man ikke nødvendigvis skal kunne alt.
- De tider er forbi, hvor man sidder på en enmandstegnestue og skaber for sig selv. Vi arbejder meget med grupper, hvor vi sætter forskellige kompetencer i spil.
Kernekompetencen for møbelarkitekter er dog stadig den samme som altid – at designe møbler.
- Vi skal holde fast på, at man først og fremmest skal være en supergod formgiver. Det er afgørende for holdbarheden af et møbel, for den visuelle kvalitet er med til at sikre, at møblerne får lov til at et længere liv. Man skal kunne holde ud at se på dem i lang tid.
Det kræver også, at møblerne kan indgå i forskellige sammenhænge. Møbler er med til at forme de rum, de befinder sig i, og det stiller krav til designet – uanset om det er boligens eneste bord, der fungerer som en moderne udgave af familiens bålsted eller det ultradesignede og skulpturelle siddemøbel.
- De frie kunstnere kan putte hvad pokker de vil på lærredet. Men hvis du tegner en stol, formidler du en måde at være i et rum og koreograferer de handlinger, der er en omkring den. Det stiller andre krav til udformningen.
Stol til Løgumkloster Kirke
En branche i forandring
Et er traditioner og kunstneriske visioner – et andet er fremtiden. Den formes ikke blot af de studerende på kunstakademiet – men også i høj grad af omgivelserne. Bæredygtighed, design for dissambly og right to repair er bare nogle af nøgleordene i en udvikling, der – i hvert fald for nogle forbrugere – også betyder mindre forbrug og mere fokus på det eksisterende.- Det kommer til at betyde rigtig meget, og det vil slå ind i hele branchen. Mange vil være uforberedte, når det slår igennem for alvor, siger Nicolai de Gier, der indtil videre ser et vægelsind hos forbrugerne.
- De vil gerne have bæredygtighed og certificerede møbler, men de vil ikke betale mere for det.
Det til trods er der tydelige strømninger, og det kan mærkes i livet som formgiver. Studiet og de studerende har ændret sig, siden Nicolai de Gier begyndte på sit studie på arkitektskolens møbellinje på Charlottenborg.
- Det var et sted, hvor opfattelsen af den gode smag lå ret fast. I da ger der så mange ting, vi ikke længere kan give svar på som undervisere, så uddannelsen er i højere grad blevet et sted, hvor vi sammen stiller spørgsmål. I dag er der ikke et enkelt svar. Verden er kompleks. Rollen som designer handler ikke kun om formgivning. Der er masser, man skal afsøge, før man sætter pennen på papiret. Der er spørgsmål om etik, hvordan varen er blevet transporteret, selve produktionen og hvordan møblet skal bruges i sidste ende, samt en række overvejelser om genanvendelse og cirkularitet, siger han.
Flytbare møbler og alter til Sdr. Asmindrup Kirke
Den rumlige kontekst
Nogle tænker måske designermøbler som enkeltstående skulpturer, men når Nicolai de Gier underviser, forsøger han at hjælpe studerende ind i et mindset, hvor den rumlige kontekst og brugskonteksten bliver vigtig.- Vi siger ikke ”Tegn en stol”, men kigger i stedet på anvendelsen. Vi præsenterer de studerende for en problematik, i nogle brede, tematiske opgaver. Det kan for eksempel være at undersøge, hvordan møbler kan understøtte det at blive ældre i sit eget hjem. Når de studerende arbejder med det, fører det ikke nødvendigvis til at de laver en ny stol, men at de måske finder nogle andre objekter, der kan understøtte projektet, siger han og nævner som et eksempel, at en af hans studerende lavede en nyindretning til et nattog, mens andre elever har arbejdet med sanitet og undervisning i slumkvarterer i Mozambique.
De store omvæltninger i branchen vil ikke nødvendigvis betyde at mere eller mindre bæredygtige materialer kommer mere i vælten. Træ vil stadig være et kernemateriale i møbeldesignet, mener professoren, da han bliver bedt om at se 30-40 år ud i fremtiden.
- Når man ser en 3500 år gammel egyptisk stol, der minder om det, vi har i dag, vil det nærmest være arrogant at tro, at vi ændrer så meget på designet fremover. Der kommer nye krav, men kigger vi tilbage på for eksempel Kaare Klints safaristol har den en tektonik, nogle sammenføjninger, der gør, at den let kan skilles ad og få udskiftet dele. Det er et eksempel på design for dissambly før man tænkte på den slags, siger han.
Han forudser også en nyopfattelse af, hvilke former for træ, man kan bruge. Der er stadig en snedkerforståelse i Danmark, der gør, at man helst ikke bruger træ med knaster i – og udvalget af sorter er også meget konservativt.
- Det er svært at sælge stole i andet end egetræ i Danmark, og generelt er bøg, eg og ask de træsorter, man arbejder med. Designerne skal være med til afmontere den opfattelse af de rette træsorter, de selv har været med til at skabe, siger han.
Han forudser, at mange af forandringerne vil kunne ses i faserne rundt omkring designet og i forretningsmodellerne. Transport, emballage og forskellige etiske hensyn – og måske også i salgs-leddene.
- Hvis vi køber møbler, skal de kunne holde i længere tid, både materialemæssigt og visuelt. Men det kan også være, at man slet ikke skal eje møblerne, men leje dem, så de kan sendes tilbage og repareres, inden de kommer videre, siger han.
Møbler og inventar til Ribe Kunstmuseum
Flere funktioner
Nicolai de Gier medgiver, at det kræver en ændret opfattelse i samfundet og et opgør med den købskultur, mange stadig ligger under – og foreslår, at folkeskolen burde have et fag, der handlede om ressourcebevidst forbrug. Men han er sig også bevidst, at en ændring til færre, mere holdbare møbler også vil ramme i hans egen branche - for hvorfor skal der formgives så mange møbler, hvis de ikke skal skiftes ud så tit.- I mange år har vores mindset været, at man skal lave et produkt og så sælge det. Nu skal vi hen til et mindset, hvor vi sælger mindre, men må tage en højere pris for det. Og så skal vi arbejde videre på det fokus, vi allerede har i uddannelsen. Formgivningen er vigtig, men de studerende skal også kunne træde ind i andre funktioner. De kan arbejde i en masse processer, og de kommer til at vide en masse om bæredygtighed og processer. De vil blandt andet kunne arbejde med byrum og hjælpe med bæredygtig omstilling i private virksomheder, fordi de har den nyeste viden om certificeringer og livscyklusberegninger.
Læs flere artikler om Møbler på vores temaside