Fritz Hansens fejrer 150-års jubilæum med fornyelser af designikoner

I udkanten af Allerøds industrikvarter – mellem skoven og et større boligkvarter – ligger hovedsædet for møbelproducenten, Fritz Hansen, som de fleste danskere formentlig kender i kraft af deres verdenskendte møbler som f.eks. 7’er-stolen.

Møbelfirmaet Fritz Hansen blev grundlagt i 1872 af møbelsnedker Fritz Hansen (1847-1902) fra Nakskov. Det årelange samarbejde med Arne Jacobsen blev indledt i 1934, hvor Fritz Hansen producerede Arne Jacobsens ”Klampenborg-stol” til Bellevue Teatrets restaurant

Den grå betonbygning, der blander funktionalisme og brutalisme, ligger omgivet af grønne områder i den nordsjællandske forstad. Den naturskønne beliggenhed er en ekstra positiv ramme for den nyansatte Head of Design, Marie-Louise Høstbo. Hun er uddannet arkitekt og har i løbet af de sidste mere end 25 år beskæftiget sig med alt det, der ligger i krydsfeltet mellem design og arkitektur.

Hos Fritz Hansen er hun som en fisk i vandet og får lov til at favne både fortiden, nutiden og fremtidens designprojekter. Særligt fremtiden har hendes bevågenhed, da Fritz Hansens glorværdige fortid giver sig selv – i år kan designvirksomheden fejre sit 150-års jubilæum og står midt i en stor ombygning.

 

- I samarbejde med resten af teamet hos Fritz Hansen er det min rolle at være det samlende bindeled mellem samtlige faggrupper, så vi kan skabe det optimale design. For den succesrige historie forpligter os i nutiden – ikke mindst så vi til stadighed kan udvikle relevant, holdbart og tidløst design til fremtidens generationer, siger Marie-Louise Høstbo, som er tiltrådt for to måneder siden og er ansat til at kuratere nye kollektioner og udvikle nye designprodukter samt bidrage til forvaltningen af den unikke designarv.

 

Hun ser sig selv som en bro til at formidle Fritz Hansens ønsker til nyt design. Med sin arkitektbaggrund har hun arbejdet med de overordnede strukturer med respekt for andres håndværk. Efter endt uddannelse arbejdede hun tæt sammen med bygningsingeniører og tømrere, i dag er det designere, hvor de sammen indgår i fælles researchagtige undersøgelser af f.eks. nye materialer.

 

Kinastolen og den gyldne æra

På Marie-Louise Høstbos cv står der bl.a. – ud over en arkitektgrad med speciale i bygninger – at hun har arbejdet for arkitekt og kongelig bygningsinspektør David Bretton-Meyer (1937-2015). Han var bl.a. ansat hos Arne Jacobsen og Henning Larsen. Og netop Arne Jacobsen er en af Marie-Louise Høstbos egne favoritter inden for design og arkitektur.

 

- Arne Jacobsen fandt inspiration i naturen og kunne det hele – tegne huse, skabe interiør og møbler samt male akvareller forestillende bygninger og landskaber. Hans brede talent har jeg fundet stor inspiration i, ligesom jeg generelt har en stor forkærlighed for den gyldne æra i perioden 1925-1975, hvor han var en af frontfigurerne. Jeg har derfor altid konteksten for et designprodukt med mig, hvilket vil sige, at et møbel fra datiden ikke virker i dag, hvis vi ikke kan bruge det, fortæller Marie-Louise Høstbo og fremhæver Kinastolen fra 1944, der står rundt om Poul Kjærholms PK54 spisebord i det møderum hos Fritz Hansen, hvor interviewet foregår.

 

- Selv om det snart er 80 år siden, at Hans J. Wegner tegnede den, er det stadig en god stol. Den er god at sidde i, og den er smuk og funktionel i al sin enkelhed. Det handler om en vigtig arv, som vi giver videre. Og hvis væggene her kunne tale om de arkitekter og designere, som har haft deres gang her hos Fritz Hansen! udbryder Marie-Louise Høstbo.

 

 

Det multifunktionelle er en vigtig del af Fritz Hansens design-DNA, hvor især kontormøbler kan rykke ind i privaten, ligesom en 7’er-stol sagtens kan agere kontorstol og Dråben fra 1958 kan agere spisebordsstol

Alt er forbundet

På sin nye arbejdsplads glæder Marie-Louise Høstbo sig dagligt over at være omgivet af designklenodier ikke blot fra den gyldne æra – designet af de største ikoner inden for dansk møbeldesign – men også af nye navne, som allerede har slået deres stjernestatus fast.

 

- Spanske Jaime Hayon kan noget, som ligger i fin forlængelse af de smukke designobjekter, der gennem årene er blevet skabt af talentfulde designere og arkitekter for Fritz Hansen. Han har med sin lænestol, Ro, formået at skabe en moderne arvtager af Ægget, hvor linjerne skaber fine paralleller til dansk design, siger Marie-Louise Høstbo, som løbende arbejder på at finde nye design, der har potentiale til at blive nye klassikere.

 

Marie-Louise Høstbo ser forholdet mellem indretning og bygningens arkitektur og landskabet som et udtryk for, at alt er forbundet. Det samme så Arne Jacobsen, mener hun, da han designede alt fra bestik, dørstoppere, stole og lamper til sine bygninger for at skabe en helhed.

 

- Vi lever i en tid med klimaforandringer, hvor vi i dag mere end nogensinde er blevet bevidste om, hvor forbundne vi er med naturen. Det hele hænger sammen, og derfor skal møbler kunne holde til mere end en generation, hvis vi skal tale om bæredygtighed.

Dansk design-DNA

Spørger man Marie-Louise Høstbo, hvad dansk design betyder for hende, slår hun en latter op, da det er så grundfæstet en del af hendes liv, at det næsten bliver et for banalt spørgsmål.

 

- Alt er design – fra koppen jeg drikker morgenkaffe af til Margretheskålen i mit køkkenskab samt stolen jeg sidder på. I Danmark er vi så vant til, at godt design er en integreret del af vores liv, så vi ikke skænker det en tanke, at vi måske, ligesom jeg selv, har siddet på 7’er-stole på vores gymnasium, siger Marie-Louise Høstbo og fortsætter:

I anledning af 150-års jubilæet vil Fritz Hansen genfortolke et udvalg af deres mest berømte designmøbler – i særlige farver, materialer og tekstiler. Blandt fornyelserne er borde af Poul Kjærholm, som også tegnede de berømte PK31-sofa i 1958

- Vi har alle en relation til design og tager det ofte for givet. Sådan er det bare. Tænk blot på, hvor godt vi f.eks. sidder i et venteværelse hos tandlægen, ligesom vi kan køre på et velstruktureret vejnet. Der er et dansk design-DNA, som er en vigtig del af dansk kultur.

Og netop det danske design-DNA er det, som Fritz Hansen forsøger at indfange med de designprodukter, som lanceres i forbindelses med 150-års jubilæet.

Der kommer f.eks. et nyt eksemplar af Ægget, nogle nye lamper og accessories samt en ny marmorbordplade til PK61-sofabordet af Poul Kjærholm.

Der kommer også nye forsidepolstrede 7’er-stole. Alle møbler vil kunne opleves under 3 Days of Design, hvor Fritz Hansen vil udstille på Designmuseum Danmark.

 

- Marmoren er norsk og af samme type, som den, man har lagt i forbindelse med restaureringen af Designmuseum Danmark. Jubilæumskollektionen er tilpasset den øvrige kollektion, så Fritz Hansen fortsat fremstår som et samlet designunivers, siger Marie-Louise Høstbo og løfter sløret for, at der senere på året kommer to yderligere relanceringer af Poul Kjærholm-værker, som skal vise, hvad han kunne med sin unikke tilgang til formgivning.

 

Modeller og innovation

Indretning af arbejdspladser og kontorer er også et af Marie-Louise Høstbos ansvarsområder i kollektionen. Indretningen i forbindelse med ombygningen bliver skabt i samarbejde med et internationalt designstudio. Hun ser kontoret som et sted, der skal være indbydende for at øge kreativiteten og arbejdsglæden. Tendensen med funktionelle hjemmearbejdspladser hilser hun velkommen, da det vidner om en ny fleksibilitet i boligen.

 

- Det grundlæggende er en god dialog om, hvordan et funktionelt arbejdsrum skal se ud og hvad det skal kunne. Man skal finde møbeldesign, der passer til ens behov og kan inspirere en i løbet af dagen. Det har f.eks. været kriterierne for indretningen af mit eget nye kontor her hos Fritz Hansen, siger Marie-Louise Høstbo, der valgte bordet Pluralis af Kasper Salto.

 

- Det er utroligt, hvordan et bord kan gøre én så glad, siger Marie-Louise Høstbo, der har valgt Kasper Saltos mødebord, Pluralis, som skrivebord på sit nye kontor

- Pluralis-bordet har et metalstel, hvor bordbenene nærmest på skulpturel vis kan stå alene som et visuelt statement i et rum. Kasper Salto er et godt eksempel på, hvordan Fritz Hansen samarbejder med designere og ikke kun hviler på laurbærrene via sit bagkatalog, siger Marie-Louise Høstbo og henviser til arbejdsprocessen hos Fritz Hansen, der begynder på værkstedet med skabelse af konkrete modeller.

1895 Overgaden oven Vanden Christianshavn Copenhagen

- Vi går hurtigt i maskinrummet, da det er så meget lettere at tale ud fra en model fremfor blot ideer uden fysisk form. Det er via en god dialog mellem flere faggrupper, at vi udvikler nyt design. Det bæredygtige for Fritz Hansen ligger bl.a. i, at et godt møbel skal kunne holde kvalitetsmæssigt. Selv om vi ikke kan love, at de er 100% tidsløse, bør det konstant være vores mål, siger Marie-Louise Høstbo og fortsætter:

- Det er en pågående proces, hvor vi løbende undersøger forskellige materialers kunnen. Vi går i gang flere steder i huset samtidig, da flere faggrupper byder ind. Det innovative er vigtigt, og vi tager intet for givet, men er lydhøre over for og holder øje med, hvad man kan med enten et materiale eller en ny tendens i både Danmark og andre lande.