Nyt møbeldesign gentænker den moderne arbejdsplads
AART Designers og Holmris B8 lancerer et fleksibelt og identitetsskabende møbelsystem som bud på fremtidens indretning af arbejdspladsen og nye behov efter pandemien.
Arbejdspladsen har altid forandret sig i takt med samfundsudviklingen og nye teknologiske tilstrømninger. Senest har pandemiens ankomst rykket radikalt ved den måde, vi arbejder på –fra uddannelsesinstitutioner og serviceerhverv til kontormiljøer.
Ligesom den blandt andet har introduceret hjemmearbejde for en langt større gruppe end tidligere.
En forandring, som rejser spørgsmålet om den fysiske arbejdsplads’ fremtidige funktion og berettigelse. For hvad er det helt særlige som arbejdspladsen kan tilbyde, og hvordan kan indretningen være med til at understøtte netop det?
Foto af AART/ Holmris B8
Foto af AART/ Holmris B8
Ultra-flesibelt møbeldesign
Som svar på det væsentlige spørgsmål har AART Designers og møbelproducenten Holmris B8 udviklet det nye møbeldesign, Informal, der med sine fleksible moduler retter sig mod de uformelle møde- og arbejdspladser i det aktivitetsbaserede arbejdsmiljø.
- Med Informal har vi arbejdet målrettet med at skabe et unikt og dynamisk møbel, som på enkel vis udvider det traditionelle kontor- og arbejdsmiljø til også at omfatte mere fleksible og identitetsskabende zoner med fokus på samarbejde og socialisering, siger Morten Hove Lasthein, partner og designchef i AART Designers.
Læs også:
Morten Hove Lasthein, partner og chefdesigner i AART designers: Jeg er en indefra og ud designer
Designet består af fire enkle moduler, der kan stå hver for sig eller i par, så der kan skabes alt fra klassiske bordbænkeopstillinger og højborde til reoler og lave podiums for virksomhedens produkter eller medarbejdernes projekter. Informal virker således som flere møbler i ét med en bred vifte af både arbejds- og identitetsskabende funktioner.
– Pandemien har åbnet for nye perspektiver på, hvordan vi indretter vores arbejdspladser, så folk får lyst til at vende tilbage og ser fordelene herved. Vi mener, at Informal er et godt bud på en løsning. For selvom vi nu kan arbejde, hvor som helst, er det sociale sammenhold en vigtig ingrediens i en virksomheds kultur og medarbejderens tilfredshed, siger Henrik Holmris, direktør i Holmris B8.
AART Designers er designunit i AART Architects, der er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 180 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator.
Foto af AART/ Holmris B8
Foto af AART/ Holmris B8
Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.