Design Concept Denmark omfatter nu de tre brands: Andersen Furniture, Muubs og Topline Group
Møbelproducent er klar til næste vækstfase
Efter overtagelsen af Topline oplever Design Concept Denmark nu synergierne af at samle produktion og kompetencer på tværs af Europa.
T1-table 220x95 cm oak-soap / Treat shelf double oak-oil
Efter overtagelsen af Topline kan man nu hos Design Concept Denmark begynde at se de første synergier. Integrationen har samlet koncernens produktionskompetencer i et mere sammenhængende setup, der spænder fra massivtræ og sofaproduktion i Polen til bordpladeproduktion i Danmark hos Frederiksen Grenaa.
- På kort tid samlet flere af vores kompetencer og taget hul på de kommercielle synergier. Det giver os en helt anden styrke og handlekraft i markedet, fortæller Morten Bertelsen Hertz, CCO i Design Concept Denmark.
Med mere end 250 ansatte i Polen og en samlet omsætning på knap 400 mio. kr. står koncernen i dag med et produktionsapparat, der kombinerer volumen, specialisering og geografisk nærhed til kernemarkeder.
Samlet setup skaber nye muligheder
Overtagelsen af Topline har haft et strategisk sigte ud over øget volumen. Ambitionen har været at skabe en mere integreret værdikæde med tættere kobling mellem udvikling, indkøb og produktion. Ifølge COO Carsten B. Andersen har det allerede resulteret i kortere beslutningsveje, styrket indkøbskraft og større fleksibilitet i produktionen.
- Vi har fået et produktionsapparat, hvor vi kan skalere hurtigt og tilpasse os kundernes behov. Det giver os en fleksibilitet, som mange efterspørger i dag, siger han.
Den tættere integration gør det muligt hurtigere at omsætte idéer og designkoncepter til færdige produkter, samtidig med at omkostningerne holdes konkurrencedygtige.
Platform for OEM-produktion og partnerskaber
Det styrkede produktionssetup er ikke alene tiltænkt koncernens egne brands. Design Concept Denmark ser et voksende potentiale i OEM-produktion og partnerskaber med andre møbel- og designbrands, der efterspørger en stabil og erfaren produktionspartner.
Delta table round
Koncernen tilbyder i dag kapacitet inden for sofaer, massivtræ og bordplader og positionerer sig som en samarbejdspartner, der kan bidrage aktivt i hele værdikæden – fra udvikling til færdigt produkt.
- Vi ser os selv som mere end en producent. Vi vil indgå i tætte samarbejder, hvor vi sammen med vores kunder kan løfte både kvalitet, effektivitet og skalerbarhed, siger Carsten B. Andersen.
Klar til næste fase
Det første halve år efter Topline-overtagelsen har ifølge Design Concept Denmark lagt et solidt fundament. Næste skridt er øget fokus på vækst, nye samarbejder og yderligere udnyttelse af synergier på tværs af koncernen. Design Concept Denmark inviterer derfor brancheaktører, arkitekter og brands til dialog om fremtidige samarbejdsmuligheder.
Om Design Concept Denmark
Design Concept Denmark har hovedkontor i Søften ved Aarhus og omfatter, foruden Topline Group, brands som Andersen Furniture og Muubs samt bordpladeproducenten Frederiksen Grenaa.
