Hæve-sænkeborde med tilhørende beregning af CO2-udledning
ConSet har de gængse kontorborde, men også specialiteterne, der er udviklet sammen med kunder og forhandlere.
ConSet er en dansk møbelproducent, der sælger gennem lokale forhandlere, men forhandler også direkte. Medarbejderne ved trods alt mest om lige præcis ConSets produkter og vil meget gerne hjælpe med at finde det bedste match mellem opgaven og forhandleren.
ConSets udvalg af ergonomiske borde er stort. Fra både de mest almindelige enkle stilrene kontor- og skriveborde og komplette hæve-sænkeborde til mange skærme, men også mange specialiteter som fritstående pusleborde på hjul.
ConSets eksisterende specialiteter er ofte begyndt med en henvendelse, så derfor er man meget velkommen til at ringe og forhøre sig. Det værste, man kan få, er et nej tak.
LCA for alle borde
ConSet har gennemført en LCA (Life Cycle Assessment) efter gældende standarder (DS/EN ISO 14040:2008, DS/EN ISO 14044:2008, DS/EN ISO:14071:2014) og med TÜV som 3. parts auditør. Derved har man opnået viden om aktuelle niveauer og indsigt til at målrette fremtidens initiativer.
Konkret betyder det, at ConSet for alle produkter oplyser CO₂-udledningen direkte på hjemmesiden. Kampen mod drivhusgasser udledt fra møbelproduktion bliver ikke afgørende, men… mange bække små.
Hæve-sænkeborde til alle formål
Produkternes berettigelse er, at de bidrager til effektivitet, sundhed og komfort på arbejdspladserne. Det er et dokumenteret faktum og fundamentet for ConSet.
Produkterne hæver og sænker, mest skriveborde på kontorer eller i hjemmene, men der er mange andre situationer, hvor funktionen giver mening.
Alle mennesker er forskellige, og til ConSets held gælder det også højden, endda både når man sidder og står.
Langtidsholdbare løsninger
Det første ConSet bord blev leveret i år 2000, og ConSet er blandt pionererne for produkttypen. Det er blevet til mange år med produktudvikling og produktionsforbedringer! Medarbejderne møder stadig nogle af de første borde, hvis der skal bruges en reservedel. Det er en fornøjelse, at gamle dyder passer til nutidens forventninger.
Produkterne giver høj værdi i forhold til indholdet og er i overensstemmelse med WEEE, REACH, ROHS, CE, EN 527-1, EN 527-2, og som tidligere beskrevet er værdier for CO₂-udledningen tilgængelig.
ConSet har produkterne er på lager i Skjern, så hold jer ikke tilbage.