Væggens beige farve, grænsende til gul, fungerer fint i kombination med orange. Det mønstrede trægulv Noble Eg Manhattan tilføjer dynamik og liv til rummet. Stylist: Camilla Gantelius, fotograf: Andrea Papini, i samarbejde med Blå Station, Nordsjö og Tarkett.
Gulvtrends - 3 aktuelle indretningsstile for det kommende år
Corona-pandemien har på mange måder påvirket måden, hvorpå vi indretter vores hjem. Tryghed er kommet mere i fokus, og en personlig og bæredygtig indretning er blevet vigtigere end tidligere, når det gælder valget af gulve, farver og interiør. Gulvproducenten Tarkett præsenterer her i samarbejde med trendekspert Rikke Bye-Andersen, tre fremtrædende stilarter for 2022, hvor forskellige designs af vinyl- og trægulve udgør grundlaget.
Naturlig og minimalistisk
Den nye indretningsstil er stærkt inspireret af den største kunstner af dem alle, nemlig naturen, og skaber på den måde plads til afslapning og restitution. En blød, ensfarvet palet i beige eller grå, kombineret med naturlige materialer og elementer med et stærkt og enkelt formsprog. Det er ikke nødvendigt at dekorere alle væggene, men derimod vigtigt at give plads, så hvert enkelt element kan komme til sin ret. En stærk søgen efter ro og balance kendetegner dermed indretningsstilen, som på mange måder appellerer til en langsommere tilgang til livet.
– Det er på mange måder en fusion mellem Japan og Skandinavien, og indretningsstilen har fået navnet ’’Japandi’’. Her kombineres det rene, stilistiske og beskedne japanske udtryk med det mere hyggelige og varme skandinaviske, siger Rikke Bye-Andersen.
Et elegant trægulv med brede, lange planker eller naturtro vinyl, gerne i kombination med en beige tone-i-tone-farvepalet, er et godt udgangspunkt for denne indretningsstil
Vinyl kan også bruges i interiøret. Kombinationen af iQ Surface Contrast Airy på væggen og iQ Surface Contrast Accent på gulvet giver en harmonisk oplevelse og tilfører energi til rummet.
Personligt og særpræget
Uforudsigelige tider har gjort det om end vigtigere for den enkelte at udvikle og udtrykke sin egen individualitet og skabe et hjem, der først og fremmest giver tryghed og ro. Et hjem, som familien genkender sig selv i, og som skaber de rette rammer for udfoldelse. Genbrug, arvestykker og bevidst forbrug kendetegner indretningsstilen. De genstande, der bringes ind i hjemmet, er dermed nøje udvalgt og skal helst have en historie.
– En harmonisk farvepalet og en kombination af gammelt og nyt interiør giver gode forudsætninger for at skabe et personligt og særpræget hjem, siger Rikke Bye-Andersen, trendekspert og stifter af pudeproducenten Gudrun A/S.
I denne indretningsstil er der ingen regler for farver, mønstre eller materialevalg. Her fungerer mønstrede trægulve som et fremragende grundlag, samtidig med at de tilføjer karakter og en spændende dimension i indretningen.
Vinyl i et naturligt træmønster, såsom iD Inspiration English Oak Grege, er et godt udgangspunkt for en ellers farverig indretning. Stylist: Camilla Gantelius, fotograf: Andrea Papini, i samarbejde med Blå Station, Nordsjö og Tarkett.
Farverig og harmonisk
Med udgangspunkt i ønsket om et personligt hjem tages der også mere vovede og individuelle valg, når det kommer til farver. Eksempelvis ser vi flere trendy, bløde pasteller, der flirter med 80’erne, kombineret med forskellige nuancer af beige, hvilket skaber en spændende farvekontrast. Og beige toner, der ligger på kanten af det gule, spiller en fremtrædende rolle og er et godt grundlag for en alsidig farvepalet, enten i kombination med andre bløde og farverige nuancer eller en anden stærk accentfarve. Farverne vælges efter princippet om, at det skaber dybde, når den samme farve ikke går igen i alle rum.
– Nuancer af grøn og blå er derudover ofte favoritter. De er nemme at omgive sig med og har, som bekendt, referencer til naturen. Noget vi søger i forskellig grad uanset indretningsstil, tilføjer Rikke Bye-Andersen.
Trægulve, farverig vinyl, eller vinyl i naturtro mønstre skaber et moderne grundlag og er et godt udgangspunkt for at få mere farve ind i hjemmet. Det udtryk, som sten og træ giver, er også i særligt fokus, når det kommer til gulve.