Dansk design i superligaen i Milano – fra Thomas Alken til Cecilie Manz
Verdens største designuge finder sted i Milano i disse dage og løber til og med på søndag. Danske designere nyder stor anseelse, og det er klart for enhver, der kommer med toget til Salone del Mobile Milano. Der hænger nemlig to plakater – den ene er med Thomas Alken, den anden med Philippe Starck.
Nationaliteter fra det meste af verden rejser til Milano i april for at se, opleve og sanse design i alle afskygninger – fra møbler og interiør, køkkener og badeværelser samt belysning til akustikløsninger, kunsthåndværk og vilde installationer i byrummet.
Designugen foregår som altid både ude i det enorme messecenter, Fiera Milano i Rho uden for byen og inde i centrum af Milano, hvor kvarterer som f.eks. Brera og Durini konkurrerer med messecenteret om de besøgendes opmærksomhed. Selv om dansk design er meget højt værdsat og spiller en stor rolle globalt, vælger flere og flere brands messecenteret fra på grund af de efterhånden skyhøje priser for en stand, fortæller flere branchefolk til Indret.dk. Udgiften kommer let op på samme pris, som det koster at bygge et mindre parcelhus. Men de fleste er dog repræsenteret på en eller anden måde.
Men tager man turen til Milano, vil man ikke blive skuffet, for der er smæk for skillingen, hvad angår nye trends og de hotteste navne inden for designverdenen. Og selv om det kan synes meget kommercielt, er relevante emner som AI, klimabevidsthed og bæredygtighed på agendaen. En af de største og mest iøjefaldende installationer på messen var således Under the Surface. Immersive Installation by Accurat, Design Group Italia og Emillano Ponzi (Salotto. NYC), som omhandlede vands betydning for verden og metoder til at spare på rent vand.
Alken og Starck side om side
Som dansker kan man ikke undgå at blive stolt, når man ved rullebåndende for gående på den enorme togstation ved Fiera Milano i Rho, kan se designer Thomas Alken på en plakat side om side med den store franske designer Philippe Starck. Thomas Alken reklamerer på plakaten for sin nye udendørs sofa, fremstillet af genanvendelige materialer, Layer Sofa, som han har designet for danske Mindo. Philippe Starck er aktuel med værket, What? A homage to Alessandro Mendini by Philippe Starck, som kan ses på Triennale Milano og er finansieret af Foundation Cartier pour l’art contemporain.At der er store penge på spil, kan man bl.a. få bekræftet ved, at flere produktnyheder er så spektakulære og ligefrem dekadente, at man har svært ved at forestille sig andre købere end f.eks. Lady Gaga eller en stenrig oliesheik fra Mellemøsten med en excentrisk smag. Man skal derfor ikke blive overrasket over at se et rundt badekar – hugget ud af travertin – som går ud i et med travertingulvet, en James Bond-agtig møbelserie fra Bentley Home og en jacuzzi omkranset af et rækværk med balustre af krystal indeholdende LED-lys.
Læs også:
Salone del Mobile i Milano er en jungle med designEn handelsmesse
I år afholdes Il Salone del Mobile for 65. gang, og møbel- og designmessen har siden begyndelsen haft et eksplicit kommerciel mål, hvilket arrangørerne ikke lægger skjul på. Overvejelser om materialer fylder meget og kan muligvis blive næste års tema, lyder det.
- Il Salone har altid været en handelsmesse, hvor nyheder inden for møbelbranchen har været præsenteret samlet, og hvor producenter og designere har haft et mødested. Nutidens fokus på bæredygtighed ligger os naturligvis også på sinde, så udstillerne skal opfylde en række krav for at kunne være med, siger 41-årige Maria Porro, som i 2021 blev udnævnt som den første kvindelige President of Salone del Mobile Milano.
De unge ’upcomings’ har man en særlig forkærlighed for, da de er fødekæden til fremtidens designere. De repræsenteres i deres eget område, Salone Satellite, som i år har 25-års jubilæum. En af de lovende nye designere er Felicia Arvid, som er blevet portrætteret på Indret.dk. Hun blev for to år siden taget ind under vingerne af grundlægger og kurator af Salone Satellite, Marva Griffin, som går under tilnavnet ’great godmother of design’. Felicia Arvid er i år med for tredje og sidste gang på Salone Satellite, da de unge efter tre år forventes at have samlet så meget erfaring og knyttet så mange kontakter, at de kan deltage på den etablerede messe derfra. Det kan Felia Arvid formentlig også sagtens, da hun allerede er begyndt at arbejde for store brands som f.eks. Foscarini og har modtaget flere priser.
Rum til at tænke
Cecilie Manz behøver næppe den store præsentation, og hun er aktuel i Milano med sit nye sofa- eller sidebord, Shoto Table, som hun har designet for japanske Maruni. Publikum fik et ’sneak peek’ på nyheden, men man venter indtil 3 Days of Design med en større udfoldelse af det dansk-japanske designsamarbejde. I kollektionen ses – ud over Shoto Table med en oval bordplade placeret på en fod af metal – også et bakkebord ved navn Tray Tabel. I Milano præsenterer Cecilie Manz også en stok i samarbejde med den japanske designer Keiji Takeuchi og tæppekollektionen, Landscape, for Kasthall.
Det helt store trækplaster på Salone del Mobile Milano er den kunstneriske installation, Interiors by David Lynch. A Thinking Room, Curated by Antonio Monda. David Lynch, filmskaberen bag bl.a. tv-serien Twin Peaks (1990) og filmene Wild at Heart (1990) og Blue Velvet (1986), blev for et par år siden spurgt af sin ven, den italienske forfatter, filmskaber, essayist og professor, Antonio Monda, om han ikke havde lyst til at bidrage til møbelmessen.
David Lynch var positiv over for ideen, da han på daværende tidspunkt tilfældigvis var begyndt at lave møbler på hobbyplan. Resultatet er hans Thinking Room, der er ment som en opfordring til at lukke verden ude for en stund og vende fokus indad. David Lynch praktiserer Transcendental Meditation dagligt, men understreger, at Thinking Room ikke er et meditationsrum, men et rum, hvor man kan sidde og tænke – og gerne få ideer.
Røde velourgardiner og trone
Rummet har David Lynch og Antonio Monda fået opbygget i samarbejde med scenografer fra byens teater, Piccolo Teatro. Installationen er omkranset af meterhøje røde velourgardiner, som omkranser et indvendigt et aflukket rum. Man ledes ind i rummet via en mørklagt gang, og i midten står en trone af lyst træ, beklædt med gyldne velourhynder. I højre side er der et tegnebord, og i venstre siden står tegneredskaber, da publikum opfordres til tegne en af sine ideer. På væggene, som er noprede blå-sorte søjler, ses syv digitale lysbilleder, f.eks. siden af et slagtet lam, sort røg fra forurenende skorstene og tusindvis af mennesker forsamlet, formentlig symboliserende overbefolkning.
- Tallet syv går igen i de syv metalrør øverst på tronen, som strækker sig mod det guldbemalede loft. De referer muligvis til de syv chakraer i menneskets krop, men det kan ikke bekræftes, ligesom David Lynch ønsker at holde sine film og installationer indenfor for møbelverdenen skarpt adskilt, siger Antonio Monda, som har fundet samarbejdet med Lynch og teateret yderst inspirerende.