Salone del Mobile i Milano er en jungle med design
Design af møbler, interiør og belysning samt uderum er på agendaen under den verdensberømte designuge i Milano. For kendere er den et must, selvom hypen ind i mellem når hysteriske højder.
Man ved, at man er på vej til verdens største møbel- og designmesse i Milano, når Rolf og Mette Hay fra HAY er vej ind i det tidlige morgenfly fra København - og vækker opmærksomhed på de forreste rækker, da de får et hjerteligt kram af en bekendt.
Humøret og forventningens glæde er tydeligvis højt på denne tidlige solrige forårsmorgen i april, hvor vel sagtens alle med interesse i møbler, design, interiør og kunst samt belysning stimler i hordevis til den norditalienske storby. Alle de verdenskendte designere er i Milano i denne uge, så man skal ikke blive overrasket over at se Patricia Urquiola, Phillipe Starck eller Tom Dixon. Årets pay off er “Do You Speak Design” som ses på store billboards rundt omkring i byen og på togstationer som Fiera Rho ved messecenteret, hvor tusinde af mennesker i løbet af ugen dagligt passerer.
Plads til store armbevægelser
Omdrejningspunktet er det kæmpestore messecenter, Fiera Milano Rho, hvor Bella Center på Amager minder om en meget lille lillebror. De 16 messehaller - heraf Euroluce med belysning - er indrettet med stande med nyheder for utallige brands fra hele verden. Her kan man primært møde de store veletablerede navne, som har taget sydpå for at vise den globale landsby deres seneste bedrifter. Et begrænset udsnit af dem tager turen til København i juni, når den danske miniature-pendant, 3 Days of Design finder sted. Udbuddet af brandnyheder er så overvældende, at man selvfølgelig godt kan få tanken, om alle disse produkter har sin berettigelse i en verden, der er optaget af en bæredygtig fremtid?
Oplevelser i by og på messe
Har man ikke været i Milano før i forbindelse med Salone del Mobile Milano, kan det anbefales at gøre lidt research inden, da det ellers kan virke lettere kaotisk med de mange brands, som kæmper om de besøgendes opmærksomhed. Det store messecenter kan man sagtens bruge flere dage i, hvis man vil se det hele, men det mest interessante er de muligheder, man finder inde i de forskellige kvarterer i byen. I messecenteret kan man på opstillede skærme søge på bestemte brands eller designere/arkitekter, så man kan gå direkte til den ønskede stand. I midten finder man restauranter, caféer og barer, hvor man kan hvile de trætte ben – for man kommer til at gå mange kilometer.
Rød rose og grøn kanin
Under designugen er det i områderne Brera og Tortona, hvor møbel- og interiør samt belysningsforretninger åbner dørene. Og når man bevæger sig fra A til B i byen, kommer man ofte forbi udstillinger eller installationer, som er lavet specifikt til designugen. Det er det mest interessante, da man her uforstyrret kan lade sig opsluge af stemningen og opleve udendørsrummet. I den enkle skala kan man sidde i et stille historisk gårdmiljø sætte sig i en rød stol designet som en rose eller orkidé. Midt på hovedattraktionen Via Durini kan man opleve et lille haverum bygget på stedet, hvor man kan tage et hvil i en grøn stol - designet som et kaninhoved. Et af årets temaer er Metamorfosi Urbana, som henviser til byudvikling.
Læs også:
Portræt af designer Sebastian Herkner
Aktivering af lyd og lys
Arkitekter kan finde et godt overblik i netværket, Archiproducts, som ud over et magasin, en webshop og en app også har en stand i messecenteret. Man finder input om alt fra møbler til offentlige bygninger for kontraktmarkedet til køkkenlamper designet af Alvar Aalto. Tager man forbi den botaniske have i Brera finder man i år udstillingen, Walk The Talk, som er en slags interaktiv “spilleplade”, hvor man kan aktivere lys og lyd på en sti gennem haven – og på den måde for en forståelse for urban mobilitet sat i en bæredygtig kontekst.
Med andre ord byder designugen i Milano på rigtig meget godt, men også rigtig meget overflødigt – og virker en anelse hysterisk, når et stort designbrand sluser en kø af folk ind gennem en sort, velourbeklædt passage ind til en stor atriumgård. Her udsættes man nærmest for “sikkerhedskontrol” med afgivelse af personoplysninger, inden man lukkes ind i dødkedelig atriumgård udstyret med minimalistiske møbler til uderum. Efter få minutters “test” af et af havemøblerne verfes man væk på arrogant vis. Sådan er det også i Milano.
