Groove
Britisk topdesigner kan opleves i København
Kom tættere på den britiske designer Tom Dixon. Fra 10. januar kan hans legende design nemlig opleves ved en 30 m2 stor installation hos Jacobsen Plus.
Melt Mini
En installation med den britiske designer Tom Dixons møbler, lamper og objekter kan i det meste af 2025 opleves hos møbelforretningen Jacobsen Plus midt i København. Men den markante møbeludstilling vil det britiske brand styrke sin tilstedeværelse i Danmark og får samtidig muligheden for at komme tættere på kunderne, designentusiaster og indretningsarkitekter.
Jacobsen Plus er en førende forhandler i inden for skandinavisk design med møbler, belysning og tilbehør fra anerkendte brands som Fritz Hansen, Louis Poulsen, Carl Hansen & Søn, &Tradition og Hay. Man forhandler allerede Tom Dixon, men det bliver første gang, at brandets møbler kan ses i butikken.
Læs også: Dixon rykker uden for
- Efter mere end 2 år på strøget i København, relancerer vi nu Jacobsen Plus i en ny form. Butikken åbner fem forskellige branded-spaces samt vores kendte WIRE- store-afdeling. HAY, Vipp, &Tradition, New Works & ikke mindst Tom Dixon vil være til stede, siger Peter Jacobsen, direktør for Jacobsen Plus, og tilføjer:
Plumb Sofa
- Tom Dixon er “tilbage” i Danmark med en nu endnu stærkere kollektion og et design, som løfter vores sortiment til internationalt niveau. Det er essentielt for os altid at værre forrest, og derfor giver det mening at have Tom Dixon med om bord; brandet tilbyder et unikt design, som man ikke finder i alle hjem. Det er tydeligt for enhver, at Tom Dixons designs vil gøre det sjovere at komme hjem!
Læs også: Portræt af designer Sebastian Herkner
I Tom Dixon-installationen kan man opleve nogle af hans mest kendte produkter:
- FAT WORK og MELT MINI: En behagelig arbejdsstol og en lampe i organiske former.
- PLUMP SOFA:En moderne fortolkning af den klassiske Chesterfield-stil.
- PORTABLES: Bestseller-serie af genopladelige lamper, der er inspireret af modellerne MELT, BELL og STONE. Serien er velegnet til både indendørs og udendørs brug.
- GROOVE: Tom Dixon brandets første kollektion af udendørsmøbler, der kendes ved sine karakteristiske riller, inspireret af art déco-perioden.
- SLAB: Lænestol med tilhørende skammel, hvor komfort og elegance forenes i form af en FSC-certificeret træramme og læderbetrukne sæder.
- BUMP: Minimalistiske, håndlavede objekter i borosilikatglas.
Læs flere nyheder om møbeldesign
Tom Dixon
Tom Dixon brandet
Tom Dixon blev etableret i 2002 og forhandles i 90 lande. Specialet er møbler, belysning og accessories.
Grundlægger og kreativ direktør, Tom Dixon, er en af de mest indflydelsesrige britiske designere i branchen. Han er internationalt hyldet som et betydeligt originalt talent.
Han er selvlært designer og kom frem i midten af 1980'erne med sin serie af møbler i svejsede bjærgningsdele. Sammen med den italienske gigant Cappellini har han designet den kendte S-stol. Sidst i 1990'erne blev Tom Dixon Creative Director hos Habitat, hvor han fornyede brandet, mens han holdt fast i Terence Conrans vision om at berige hverdagen gennem et enkelt, moderne design.
I løbet af årene har Tom Dixon modtaget en række priser. i 2014 modtog han prisen "Årets designer" ved Maison & Objet i Paris. I 2019 vandt han sølvmedalje for det bedste havedesign ved RHS Chelsea Flower Show og modtog samme år den prestigefyldte London Design Medal ved British Land Celebration of Design Awards.