Portræt af designeren Troels Grum-Schwensen: Nedslag i rummet

 

En fed lejlighed på fjerde sal med højt til stuklofterne, tre stuer én suite og fine parketgulve - og så er der lige det med udsigten over Søerne, som er helt formidabel.

Indretningen er både minimalistisk og effektfuld, og består fortrinsvis af møbler, som Troels Grum-Schwensen selv har tegnet. Her er en skønsom blanding af unika, prototyper, møbler i produktion, og møbler, som ikke længere bliver fremstillet, men som giver et vue over næsten 30 års virke.

”Min lejlighed er sådan set også mit showroom – eller snarere laboratorium”, siger Grum-Schwensen og fortæller, at det er vigtigt for ham at kunne se, hvordan hans møbler fungerer i rum.

Fraktale åkander

At arbejde med rum er essentielt for Grum-Schwensen, og efter hans mening skal et møbel opfattes som et lille rum i det store rum. Derfor bestræber han sig for at give sine møbler et selvstændigt og markant udtryk, der både kan indordne sig og give et tilpas modspil til de rum, møblerne skal bruges i.

 

Det er i følge Grum-Schwensen en meget svær balancegang, og for at illustrere, hvad det drejer sig om, hiver han en stak fotos frem af siddemøblet Waterlilly, som han tegnede for nogle år siden til Globe Furniture (nu +Halle).

 

Det er et stort, rundt møbel med en diameter på 156 cm, der er tænkt til offentlige arealer, og består egentlig af to selvstændige elementer: Fuldmånen, som er helt cirkulær, og Halvmånen med en konkav indskæring i sædet, der passer til Fuldmånen.

 

Konstruktionen gør, at man kan lave store fraktale opstillinger, der slynger sig i alle retninger, og her er det, at rummet kommer på banen som med- og modspiller.

 

En cirkel er i sig selv retningsløs og for at understrege dette, er opdelingen af den store læderpolstrede sædeflade udført som fem dele med tydelige syninger, hvilket gør, at opstillinger med Waterlilly - enten enkeltvis, i række, eller i slanger - ikke behøver at indordne sig optisk efter et rums geometri eller valget af gulvbelægninger; eksempelvis lange gulvplanker eller firkantede fliser. Tværtimod vil f.eks en slangeopstilling udgøre et markant og organisk modspil til et stramt, rektangulært rum

 

Den svære toer

Et af de ældre møbler, som står i Grum-Schwensens lejlighed, er konferencestolen Genoa, som han tegnede i midten af 1990erne for EH Totalindretning i Odense. Det er en stol, som i sin tid vakte stor opmærksomhed for sit markante formsprog, og i øvrigt et af de første møbler i Danmark, hvor sæde og ryg var udført i støbt PUR. Et andet sted i lejligheden står en stol, der minder en hel del om Genoa, men alligevel er helt sin egen. Den stol hedder Toro og er tegnet til Labofa A/S, og stamtræet er da også i orden, idet den er et barn af Genoa. Troels Grum-Schwensen fortæller, at da Labofa overtog rettighederne til Genoa for nogle år siden, fik han til opgave at lave en revideret version, der var lidt lettere i sit udtryk og mere enkel at fremstille. Det var ikke noget nemt projekt, idet det i virkeligheden drejede det sig om at skabe en helt ny stol, hvor Grum-Schwensen ønskede at fastholde den oprindelige stols udtryk samtidig med, at nyfortolkningen gerne skulle give et kvalitetsløft til både siddekomfort og konstruktion. Den mest synlige ændring er sket i ryggen, som er lidt mindre krum og ikke går så dybt ned mod sædet, hvilket giver en mere fri siddestilling og dermed en bedre siddekomfort.

Den geniale tanke og de lykkelige eksperimenter

For en del år siden præsenterede Troels Grum-Schwensen møblet ”Bænk i metermål”, som bestod af en lang siddeflade i ekstruderet aluminium – der samtidig udgjorde en bærende langsgående bjælke, hvorpå ben enkeltvis kunne glides på plads, uden brug af skruer eller værktøj. Hovedideen var, at bænken kunne laves i alle mulige længder og monteres med ben, hvor der var behov for det, og at benene blev holdt på plads alene ved hjælp af tyngdekraften - altså belastningen af siddefladen.

”Bænk i metermål” består af ét ben samt en lang bjælke der udgør både siddeflade og bæring. Bænke kan laves i længder efter behov og benene glides på hvorefter tyngdekraften låser konstruktionen uden værktøjsbrug. Et eksempel på T G-Ss bestræbelser på at tegne møbler med store tilpasningsmuligheder til forskellige rum.

Det var et særdeles innovativt monteringsprincip, og det syntes møbelproducenten R. Randers i Odder også. Firmaet, som i dag har navnet Randers + Radius A/S, havde dog ikke behov for en bænk og spurgte derfor, om Grum-Schwensen ikke kunne prøve at bearbejde princippet til en bordserie i stedet for. Sådan en forespørgsel siger en designer ikke nej til, men hvad der lignede en forholdsvis let opgave, blev til en lang og sej proces, hvor Grum-Schwensen blev nødt til at gentænke hele konstruktionen. Men løsningen blev lige så enkel, som den var genial: I stedet for løse ben, der glides på plads enkeltvis, fandt Grum-Schwensen frem til en konstruktion med to ben, der nærmest fungerer som en tang, og griber om en langsgående bjælke i ekstruderet aluminium på undersiden af bordpladen.

Benene på GRIP monteres enkelt som en slags stor omvendt tang. Tyngdekraften låser og stabiliserer konstruktionen, når man har sat bensæt på den bærende alu-bjælke, hvor man måtte ønske det. Enkelheden i princippet medfører mangfoldige muligheder for brugeren.

Vippebeslaget med en bolt mellem de to ben gør det uhyre nemt at placere de enkelte ben-sæt, hvor det nu passer bedst (eller flytte dem), og det anvendte konstruktionsprincip har samtidig den fordel, at bordet bliver meget stabilt, når det belastes. Igen er det tyngdekraften, der kommer i spil, idet ”tængerne” låser sig mere og mere fast om bjælkens femkantede profil, jo større vægt der er på bordpladen. Løsningen gør, at man kan lave næsten uendeligt lange bordopstillinger ud i ét, med meget stor stabilitet i alle retninger. Bordserien, der fik det mundrette navn GRIP og vakte, med det samme, stor opmærksomhed for sit fleksible konstruktionsprincip og det gennemarbejdede, skulpturelle formsprog. Det var derfor også meget naturligt, at serien fik Danish Design Award.

Her ses GRIP som enkeltbord med massiv træplade. Bordsystemet kan – næsten uendeligt – varieres i pladematerialer, farver, længder, benplacering m.v.

Troels Grum-Schwensen var selvfølgelig meget glad for det solide skulderklap, som den danske designpris er, men fremhæver i samme åndedrag SE’s betydning som et helt nødvendigt eksperimentarium for udviklingen af dansk møbeldesign. Troels Grum-Schwensen har i mange år været medlem af denne møbelsammenslutning (Snedkernes Efterårsudstilling) og har som regel altid været leveringsdygtig i skæve og idérige forslag til nye møbeltyper. Det spændende er, at man aldrig kan vide, hvad der dukker op på sammenslutningens årlige udstillinger, og om nogle af ideerne kan realiseres, enten direkte eller i en bearbejdet form.

Som eksempel på dette viser Grum-Schwensen et lille opbevaringsmøbel – DRUM - frem, som han havde med på SE, og som nærmest ligner et æg på tre ben, hvor toppen er skåret af og erstattet af en rund bakke. 

Løfter man bakken af, kommer der en cirkulær hylde til syne med små rum til opbevaring af fjernbetjeninger, oplader til mobilen og andet nødvendigt grej, og løfter man den hylde op, er der plads til lidt strikketøj i bunden af ”ægget” eller - Oh, fryd! - det uundværlige snack til lørdagsfilmen. Om dette møbel bliver til andet end en prototype vides ikke, men nu er der i hvert fald eksperimenteret med ideen, og det er ifølge Grum-Schwensen det vigtigste - tyngdekraft eller ej.