Portræt af designer Poul Christiansen: ”Der skal være mening bag”

 

Hvis man skal komme med et bud på et gennemgående træk ved Poul Christiansen designs, så har der været et fokus på at udvikle nye materialers potentiale. Han har i sit arbejde i Komplot Design hele tiden været bevidst om at bruge nye teknologiske gennembrud i sine designs, eksempelvis var Komplot Design med Gubi stolen blandt de første, der udnyttede mulighederne med 3D-finér til det yderste.

– I arbejdet med Gubi var vi virkelig ude på grænsen af materialets muligheder. 3D-finér er et dyrt materiale, så man skal ikke bruge det til noget, der kan laves på gængse metoder. For mig som designer er det ikke nok, at noget kan laves, og at det givetvis kan sælges. Der skal være en mening med at skabe, en løsning på et problem, en ny funktion eller en ny måde at opleve et rum på, udtaler Poul Christiansen, der er kendt for klassikere som Le Klint 172 lampen og Gubi stolen.

 

 

At fortælle noget nyt

Ifølge Poul Christiansen er det helt essentielt, at man kan fornemme en grundlæggende ide – en tanke bagved et design, som flytter tingene fremad i forhold til materiale, form, funktion eller koncept:

- Godt design repræsenterer en ægte nyhed i forhold til andre eksisterende produkter – ikke bare en ny farve eller små justeringer. Det er også et fast krav til mig selv: At jeg som designer aldrig gentager mig selv. Her skal et nyt designprodukt altid kunne fortælle en interessant historie.

En forkærlighed for form

Poul Christiansen kalder selv det tidlige samarbejde med Le Klint for et rent eventyr, da det allerede tog sin begyndelse ved optagelsesprøven til Arkitektskolen, hvor han opdagede mulighederne ved at folde efter kurver. Han fortæller:

- Jeg har altid haft en forkærlighed for skulpturelle former og for at arbejde i 3D. Det var samtidig med Utzons arbejde på Sydney Operahus, og jeg var inspireret af arkitekter som Felix Candela og Pier Luigi Nervi. Jeg blev fascineret af mulighederne med foldning efter kurver og arbejdede sideløbende med fænomenet hele min studietid.

Og samarbejdet med Le Klint er fortsat frem til i dag, hvor Poul Christiansen blandt andet i 2006 lavede den elegante lys-skulptur, Elysion.

 

”I 1968 var design et fyord”

Poul Christiansen lavede mange af sine designs for Le Klint i sin tid på arkitektskolen, og på det tidspunkt var den overordnede holdning, at man som arkitekt burde beskæftige sig med samfundsmæssige problemer, som eksempelvis boligmangel.

- Det var ikke velset udelukkende at arbejde med design, og efter min studietid fik jeg ansættelse hos Ib og Jørgen Rasmussen Arkitekter. De samarbejdede dengang med Herman Miller, som jeg blev sat til at tegne møbler for, så på den måde fik jeg afløb for mine tilbøjeligheder, smiler Poul Christiansen og tilføjer:

- Som bygningsarkitekt er der så mange økonomiske vanskeligheder og kampe. Her er design mere umiddelbart, og så er der hele glæden ved at sætte noget i produktion.

Poul Christiansen var i Ib og Jørgen Rasmussen Arkitekter frem til 1985, hvor han begyndte i det nystartede designfirma Penta Design, og her arbejdede han blandt andet med Postetaten som kunde.

 

Inspiration fra Italien

- Penta Design havde imidlertid en problematisk virksomhedsopbygning, hvor grundlæggerne stadig havde deres egne firmaer, som de lagde deres bedste opgaver i. Derfor valgte jeg at starte Komplot Design sammen med Boris Berlin, siger Poul Christiansen.

Den nystartede designvirksomhed fik ret hurtigt en stor opgave for System B8 (senere Duba-B8), hvor man skabte en meget ambitiøs og avanceret kontormøbelserie med inspiration fra Italien, Aritmo.

- Aritmo var givetvis for veludstyret og forkromet til virksomhederne på danske marked. Den blev i hvert fald ikke en succes, men efterfølgeren System 3000 var mere organisk, og det blev en meget populær serie, fortæller Poul Christiansen.

Lysten til at overaske

Et andet vigtigt projekt var konferencebordserien Collage, som Komplot Design lavede med norske Møremøbler (i dag Fora Form). Serien gav et regulært gennembrud for producenten på eksportmarkederne, og vandt flere designpriser. Poul Christiansen fortæller:

- På det tidspunkt var konferenceborde et uopdyrket marked, og vi lavede noget, der ikke var set før. Dengang var der helt klare forventninger til et konferencebord – eksempelvis runde former og laminatoverflader – og der gik vi andre veje med benenes konstruktion, bordpladernes geometri, en tyk svævende bordplade og de utallige kombinationsmuligheder.

 

Non – en arketype

Stolen Non fra svenske Källemo ligner med sin yderst simple udformning en slags arketypisk stol. Man kan se den som et statement a la Rene Magrittes berømte ”This is not a pipe” maleri. Poul Christiansen fortæller:

- Groft sagt ligner stolen noget, som et barn kunne have tegnet, og den har derfor fået betegnelsen NON-design. Vi havde et behov for at stille uret tilbage til nul og begynde forfra. Det er ikke en designet stol – det er bare en stol.

 

På trods af sin provokerende enkle udformning rummer Non-stolen mange tekniske finesser. Gummiet og de indbyggede fjedre gør stolen blød for kroppen samtidig med, at den kan holde til at blive brugt både inde og ude. Fysisk og visuelt er designet lydløst, hvilket også gør stolen oplagt til eksempelvis museer.

Kontormiljø med fra- og tilvalg

Der har været en periode, hvor kontorer har været præget af koncepter som åbenplan og free seating, som havde til opgave at fremme kommunikationen og produktiviteten for medarbejderne. Men det viste sig hurtigt, at folk havde svært ved at fungere 100 % i de åbne kontorlandskaber. Poul Christiansen er i færd med at udvikle sit bud på fremtidens kontormiljø, hvilket indbefatter kontormøbleringsmoduler, der tilgodeser flere individuelle behov end tidligere:

- Jeg bruger meget energi på at tænke på akustik og reducere visuel støj i konceptet, men grundlæggende mener jeg, at nøglen til et godt kontormiljø er fleksibilitet. Virksomheder kan ikke alle indrette sig på samme måde – der er store forskelle på en bank og et reklamebureau. Derfor har jeg fokus på tilvalg og fravalg – så man kan imødekomme den enkeltes arbejdsfunktioner.

Offer for et komplot?

Poul Christiansen etablerede sammen med Boris Berlin i 1987 Komplot Design, og man har skabt interessante arbejder både indenfor industriel-, grafisk- og møbeldesign. Efter næsten 25 års samarbejde valgte de to designere for ca. 4 år siden at gå hver sin vej, hvor man dog fortsat samarbejder omkring videreudviklingen af visse designs.

Historien bag navnet Komplot Design er i sig selv ganske usædvanlig. Boris Berlin og Poul Christiansen var i sin tid ansat i Penta Design, og de mente begge, at tiden var inde til at forsøge at gå nye veje, så de informerede deres chef om, at de ville starte op for sig selv, hvilket fik ham til at udbryde: Er I ved at lave et komplot?

Til det spørgsmål kunne man enten svare benægtende, eller man kunne som de to designere tage betegnelsen på sig. For en slags komplot var der tale om – ikke så meget et komplot rettet mod deres tidligere arbejdsgiver, som et bevidst og livfuldt komplot rettet mod det stillestående indenfor dansk design.