Designer John Astbury: Et fælles formsprog som udgangspunkt

For Astbury handler designprocessen om intuition – en stille søgen efter balance, klarhed og en form, der ganske enkelt føles rigtig. Med udgangspunkt i én fælles form undersøger han med bordet Kin Tables, hvordan gentagelse og rotation kan skabe subtile variationer og en skulpturel rytme.

Hvordan bruger du gentagelse og reduktion i dit designarbejde?

- Jeg leder efter motiver i mit arbejde – det kan være gentagelser eller enkle, stående figurer. Selvom processen ofte ender i en form for reduktion, er det ikke målet i sig selv. Jeg tegner den samme figur igen og igen – nogle gange forenkler jeg, andre gange tilføjer jeg elementer – det er en søgen efter noget, der føles rigtigt. Med Kin tog jeg gentagelsen et skridt videre ved at genbruge det samme element i forskellige orienteringer for at nå frem til det endelige udtryk.

 

Finder du mest inspiration i fortiden eller i fremtiden?

- Det er svært at indkredse inspiration – den findes både i fortiden og i det, der ligger foran os. Jeg forsøger at bevare en åbenhed og villighed til at lade tingene komme til mig. Der ligger en vis naivitet i det, som jeg gerne vil fastholde i arbejdet. Når det er sagt, tror jeg, at man grundlæggende altid ser fremad – mod at skabe noget nyt. Fortiden er en kilde til inspiration, men det er fremtiden, der driver én til at skabe.

Hvornår tænker du bedst – og hvordan ser det rum ud?

- Idéerne opstår ofte i overgangsrum – når jeg rejser, dagdrømmer eller småtegner. Næsten planløst. Disse mellemliggende tilstande, hvor jeg er uopmærksom, bliver ofte katalysator for de første idéer. Arbejdet begynder først rigtigt i studiet bagefter. Rummet dér kan variere meget – nogle gange er det ordnet og kontrolleret, andre gange helt kaotisk – alt afhænger af processen.

Hvad er det mest uventede sted, du for nylig fandt inspiration?

- Inspiration handler om opmærksomhed – om at registrere, når øjeblikket indtræffer. Det kan være en gren på jorden, en make-up-beholder, en liste med matematiske termer, ordet ‘drift’, en farve. De små øjeblikke tager form i relation til andre – som kontraster eller forbindelser.

 

Hvordan spiller personlige minder og kulturelle referencer ind i dit arbejde?

- Minder og referencer er helt centrale i min proces. Jeg samler hele tiden – skriver noter, laver lister og skitser. Det er en vane, og det bagvedliggende arbejde giver mig retning. Det handler om at have en bevidsthed om øjeblikket og gribe det, når det opstår. Objekterne bliver resultatet af denne strøm af minder, billeder, ord og lyde. Selve idéen kan komme hurtigt, men de mange timer med noter og lister skaber rammen, som gør det muligt.

Hvordan ved du, at et design er afsluttet?

- Jeg tænker meget på balance – på at finde et punkt i designet, der føles som et øjeblik i tiden. Arbejdet består i at finde det punkt, hvor man stopper. Det er svært at vide, hvor meget længere man skal presse idéen, men når jeg mærker følelsen fysisk, så er designet færdigt.

 

I en serie, der ellers er rolig og reduceret, tilfører den orange farve en særlig energi. Hvordan ser du farvers rolle i forhold til designets identitet?

- Jeg mener, at ethvert designs identitet skal have flere lag. Materialevalget kan fremhæve forskellige facetter. Med træfinish har Kin en rolig og blød karakter, mens den brændte orange farve fremhæver de grafiske former og giver en skarpere tilstedeværelse. Samspillet mellem materialitet og form er stadig noget, der fascinerer mig som designer.