Indret #2 2025
Den bæredygtige indretning skal også være æstetisk
I denne udgave af INDRET ser vi nærmere på LAIKA Rumdesigns indretning af egne lokaler, hvor man er gået efter en DGNB Rum-certificering til guld. 80 % af inventaret er således genanvendt, og af de 20 % nye møbler er størstedelen produceret af 100 % genanvendte materialer. Vi taler med arkitekt Julie Mille Søbye og proceskonsulent og sociolog, Ph.d. Valinka Suenson, som fremhæver, at bæredygtig indretning selvfølgelig også skal have en æstetisk dimension.
Arbejdet med genanvendelse gør nemlig ikke bare rummet mere bæredygtigt, men tilfører også et ekstra lag af historie og karakter, som øger trivsel og tilhørsforhold for brugerne. Det sociale aspekt også spillet en stor i DGNB Rum-certificeringen, hvilket ikke har givet store panderynker for LAIKA Rumdesigns, da man altid arbejder med brugerinddragelse som en naturlig del af arbejdet.
Vi taler også med Mette Fredskild, arkitekt og designer fra Konga Kitchens, hvor man på samme måde lægger på stor vægt slutbrugernes muligheder for at vælge personlige tilpasninger af deres køkkener. Mette pointerer vigtigheden ved at bruge gode materialer som egetræ og stål, der er langtidsholdbare og patinerer smukt.
Endelig gør vi status på cirkularitet i møbelbranchen, hvor Sustainablity Manager Louise Mørk fra møbelproducenten HOUE fra Ry oplever en støt stigende efterspørgslen efter bæredygtige produkter, og specielt i kontraktsalg er der en voksende fokus på, at møbler skal indeholde genanvendte materialer.
Direktør i Lifestyle & Design Cluster Betina Simonsen har samme oplevelse, og hun ser et æstetisk potentiale i et materiale som plast, der via genanvendelse kan give unikke teksturer og farver, hvilket appellerer både til miljøbevidste forbrugere og til kontraktmarkedet.