Tomme, uanvendte arealer i mange danske kantiner

Paulette Christophersen. Foto: Barsk

Den traditionelle kantine, som vi kender den, skaber døde kvadratmeter og missede potentialer for virksomhederne – og deres medarbejdere. I 43 % af de danske virksomheder bruges kantinen primært til frokost og mere end hver femte (22 %) kantine står som regel tom udover til frokost. Det viser en undersøgelse lavet af arkitektur- og designvirksomheden PLH i samarbejde med analyseinstituttet Norstat.

 

– Vores undersøgelser viser et stort uudnyttet potentiale – med kantinen som eksempel. Vi ved, at rum påvirker mennesker. Tomme, ubrugte arealer virker demotiverende, mens fleksible rammer kan skabe liv, energi og fællesskab igennem hele arbejdsdagen, fortæller Paulette Christophersen, partner i arkitektur- og designvirksomheden PLH.

 

Nogen vil måske pointere, at en kantine jo netop er skabt til at huse frokostpausen. Men hvis man sætter det lidt i perspektiv, så er det en væsentlig stor andel af arbejdsdagen, hvor den traditionelle kantine står tom.

 

Et almindeligt dansk kontor, som kun bruger sin kantine til frokostpause, vil oftest bruge kantinen fra kl. 11.30 til 13.00. Det betyder, at kantinen bliver brugt i 1,5 time på en arbejdsdag. Går man videre ned af det lille regnestykke, står kantinen altså tom 29,5 timer ud af en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Det svarer til, at i næsten 80 % af arbejdstiden, står kantinen tom og ubrugt.

 

I Nykredits hovedsæde er stueplan designet i en serie af fleksible rum, som kaldes saloner. Foto af Kontraframe

 

Alle der tager trivsel og udnyttelse af kvadratmeter alvorligt, bør tage deres passive kvadratmeter op til revision, pointerer Paulette Christophersen. Og det gælder ikke kun for kantinen, men også andre områder, der kun har et enkelt formål – det kan fx være gangarealer, mødelokaler, tekøkkener, auditorium, etc.

 

Gentænk kontoret

Ifølge fremtidsforsker og ekspert i vidensarbejdspladser Claus Sneppen, Associeret Partner ved Instituttet for Fremtidsforskning og forfatter til The (R)Evolution of the Office Workspace (Springer, 2025), står kontoret midt i en grundlæggende transformation. Fra historisk primært at have fungeret som et operationelt rum for det daglige arbejde bevæger kontoret sig i stigende grad mod at blive et bevidst designet samarbejds- og relationsrum i en stadig mere digitaliseret arbejdshverdag for vidensmedarbejdere. Et konkret og jordnært eksempel på denne udvikling finder Sneppen i kantinen.

 

Empty Canteen. Illustration af Rikke Storm

– Kantinen er et oplagt eksempel på et rum, der bør gentænkes som et samlende relations- og socialt rum, der rækker ud over frokostpausen. Når medarbejdere ses sjældnere fysisk, stiger betydningen af de møder, der faktisk finder sted. Her kan, og bør, kantinen og andre fællesrum spille en langt mere aktiv social rolle for både organisationen og medarbejderne gennem hele arbejdsdagen, udtaler han.

 

Transformer traditionelle områder til nye muligheder

Vi ved, at rum påvirker mennesker. Og i en tid, hvor mange medarbejdere gerne vil arbejde hjemmefra, kan en gentænkning af traditionelle områder ikke bare give kontoret en saltvandsindsprøjtning, men skabe et helt nyt liv, energi og fællesskab i virksomheden. Hybridarbejdets påvirkning af det fysiske arbejdsmiljø har gjort det endnu vigtigere at overveje den oplevelse, man som virksomhed tilbyder sine medarbejdere.

Claus Sneppen, forfatter & associeret partner ved Institut for fremtidsforskning

– Vi ved, at en kantine kan transformeres til langt mere end et frokoststed. Den kan blive et samlingspunkt og arbejdsplads hele dagen, hvor man kan nyde morgenmad, frokost, aftensmad og endda ’grab & go’ af forskellige madretter på farten mellem møder eller på vej hjem. Når man kombinerer zoner til forskellige formål, får folk lyst til at hænge ud og skabe sociale relationer. Det giver et trygt og uformelt fundament for samarbejde og innovation, siger Paulette Christophersen.

 

Mange virksomheder kæmper om at tiltrække og fastholde talent, og derfor kan de arealer, vi tidligere har overset, vise sig at blive de mest værdifulde. Kantiner og tekøkkener bør gentænkes som aktive samlingspunkter: steder for uformelle teammøder, uformel kommunikation fra ledelsen, sociale aktiviteter, overraskende events eller drop-in arbejde. Ikke nødvendigvis med store investeringer, men med nye vaner, drift og indretning, der inviterer til at opholde sig.

 

– I takt med at behovene for vores kontor ændrer sig, bliver kontoroplevelsen endnu vigtigere. Hvis vi gentænker de traditionelle områder, vil de døde kvadratmeter få liv igen. F.eks. elsker mange en caféstemning, og den har vi skabt i flere forskellige designkoncepter med det resultat, at folk nyder en god kop kaffe i uformelle møder med kolleger eller arbejder dér på deres bærbare computer som et afbræk fra kontoret. Det skaber kultur, tiltrækker medarbejdere og giver brandet fysisk tyngde. Det samler mennesker, slutter Paulette Christophersen.