
Tagterasse inviterer til at tage byens stemning ind
Det eksklusive hotel NH Collection Copenhagen åbnede i august sin tagterasse. Fra ROOF – Bar & Lounge kan gæsterne nyde den smukke udsigt ud over stemningsfulde Christianshavn og cool signaturcocktails.
Hotellet ligger i første parket ud til vandet på Christianshavn og fra NH Collection kan hotellets gæster og lokale nyde udsigten over byens kobbertage, havnen og Øresund. Smag for eksempel cocktailen C4 opkaldt efter Kong Christian d. 4. Og rækken af ikoniske bygninger, han fik opført.
København har nu fået en unik rooftop på 600 m2, som alle kan besøge, det kræver dog bordreservation. NH Collection Copenhagen byder velkommen på ROOF – Bar & Lounge der åbner byen fra oven med udsyn over byens mange vartegn som Børsen, Christiansborg, Vor Frelser Kirke, Den Sorte Diamant, Marmorkirken og Øresundsbroen.
- Hos NH Collection Copenhagen har vi glædet os til at kunne byde københavnere og turister velkommen til ROOF – Bar & Lounge. Vi er stolte af at have skabt en unik rooftop på Christianshavn, og det bliver spændende at følge, hvordan ROOF kan bidrage positivt til bylivet og atmosfæren i området og også på det københavnske hotelmarked. Det flotte resultat er skabt i samarbejde med ATP Ejendomme, der har været med til at udvikle den nye rooftop til en byoase i hjertet af København, siger Anders Duelund, General Manager for NH Collection Copenhagen i en pressemeddelelse.
Tårne og tag har inspireret cocktails
Terrassen er indrettet med loungeområder ude på terrassen under store parasoller med plads til 100 gæster og i den overdækkede bar med plads til 35 gæster.
ROOF har åbent hver dag fra kl. 12 til frokost og fra sen eftermiddag og indtil køkkenet lukker tilbydes et ’snack, nibbles & bites’-koncept til barens signaturcocktails, som alle er inspireret af byens tårne og tage.
Hotellet NH Collection
NH Collection er Minor Hotels-koncernens upscale hotellinje, kendt for sine unikke hoteller i storbyer i Europa, Nord-, Central- og Sydamerika og Mellemøsten. Som et led i koncernens filosofi og ønsket om at inspirere og fascinere gæsterne, stræber NH Collection efter det ekstraordinære. Derfor er alle hotellerne designet med omtanke for rejsende, der vil have det optimale ud af deres ophold med unikke, kreative og nyskabende oplevelser.
