Designer Johan Carlsson træder ind i arkitekturens indre rum
Vi har et ambivalent forhold til ordet interiør i Danmark, mener arkitekt og designer Johan Carlsson. Selv holder han meget af begrebet Interior Architecture, og i et eksperimenterende felt mellem kunst, arkitektur, design og iscenesættelse udfolder han rummets evne til at fortælle en histori e.
Kære læser... Sådan bør indledningen til et portræt af Johan Carlsson lyde. I 2011 var den herboende svenske arkitekt, designer og rumskaber en af initiativtagerne bag publikationen Dear... Et trykt magasin, hvor de, som arbejder praktisk og professionelt med rum, inviteres til at dele ideer, tvivl og forestillinger i en form for skriftlig samtale, såvel som stille kritiske spørgsmål og anspore en faglig debat. Selvom udgivelsen kun er en lille del af Johan Carlssons virke, siger det en hel del om hans glæde ved at være i dialog med andre mennesker og den værdi og inspiration, han finder i at, vi deler vores tanker og spørgsmål med hinanden.
Mere team end tegnestue
Samtalen mellem forskellige fagligheder finder sted hver dag på Johan Carlssons tegnestue JAC Studios, hvor teamet består af både billedkunstnere, arkitekter og designere. De er i dag 12, der sammen arbejder med udstillingsdesign og interiør i bred forstand i de højloftede lokaler på 1.salen af et baghus i Københavns Indre By. Her plejede passende at ligge et trykkeri, men i dag er det som at træde ind i en kunstners atelier blandt store papskulpturer, materialeprøver og gipsafstøbninger af Vadehavets bund. Det er nok især den poetisk iscenesatte udstilling på Vadehavscentret, som åbnede i begyndelsen af februar, Johan Carlsson og JAC Studios er kendt for.
Læs også:
Interview med Dorte Mandrup om Vadehavscentret: Fremadskuende arkitektur bygget på tradition
Han beskriver selv sit studio mere som et team end som en tegnestue. Hver del af holdet har sin baggrund, erfaringer og faglige felt, som er med til at undersøge og frembringe det enkelte projekt. De arbejder i et eksperimenterende felt mellem arkitektur, kunst, design og formidling, hvor teori og praksis befrugter hinanden. Især skaber de interiører, designer inventar og skaber udstillinger til museer både i Danmark og internationalt. Men deres undersøgelser af rumlig historiefortælling og interiør som faglig disciplin kan også komme til udtryk i en film eller tekst.
- Om vi arbejder med byrummet i den store skala, eller om vi er helt nede i en detaljering af, hvordan en håndvask møder et badekar, handler det for os om at skabe helheder. Gennem arbejdet med lys, bevægelse og materialer, både visuelt og i forhold til taktilitet, forsøger vi at skabe noget, der hænger sammen og berettiger sig selv, siger Johan Carlsson.
Foto: James Medcraft
Byen er en historie, du ikke ved hvor ender
Johan Carlsson studerede i en årrække skulptur og tekstil i Sverige, hvor han er født og opvokset. Han troede, han skulle være tekstilkunstner før han i 1995 flyttede til København og startede på Danmarks Designskoles afdeling for møbel, rum og scenografi. Efter basisårene tog han på udveksling i London, hvor han gjorde sin bachelor færdig på AA, Architectoral Association School of Architecture og siden sin master fra Designskolen på langdistance. I 2000 var han tilbage i København og åbnede, sammen med grafisk designer Pulsk Ravn, et galleri og workshopsted, de kaldte RACA, i en gammel skobutik på Gammel Kongevej. Der var et stort vindue ud mod gaden, hvor de kunne invitere folk ind og udstille, og der opstod hurtigt et kreativt mødested og fællesskab.
I RACA lavede Johan Carlsson og Pulsk Ravn gennem otte år performances i byen. De iscenesætte forskellige steder for at undersøge, hvordan mennesker bruger byrummet og se, hvad der skete, når der opstod nogle nye sociale situationer i hverdagen. De stillede bl.a. 100 liggestole op på Alexander Platz i Berlin, lavede et natåbent offentligt bibliotek i Montreal og klædte sig i uniformer og vaskede trapper to gange om dagen i en uge på en undergrundsstation i Liverpool.
- Det lå tæt op ad kunstscenen, men jeg tror aldrig selv, jeg kaldte det kunst. Det var en metode, en undersøgelse af, hvordan man gennem infiltration og performance kunne tage del i byrummet og komme tæt på brugerne på en anden måde end ved at komme ud med et spørgeskema eller en formular. Vi fortalte en historie, men vi vidste aldrig, hvordan den ville udvikle sig. Det var vi selvfølgelig nysgerrige efter at se, men vi var også optagede af at give noget tilbage. Tilbyde en anden måde at opleve og bruge en plads eller et sted på, siger Johan Carlsson.
Foto: Adam Mørk
Rumlige fortællinger
På et tidspunkt længtes han efter at arbejde med noget mere permanent. Og da han blev spurgt om, han ville skabe en udstilling til Jorn Museet, blev det første skridt i retning af den tegnestue og de projekter, han især arbejder med i dag. Johan Carlsson beskriver, hvordan opgaven samtidig blev en uventet forening af alt det, han havde beskæftiget sig med indtil da:
- Det er smukt at arbejde med det temporære, det at noget er der i et stykke tid. Som de performances vi skabte i RACA. Men det er også stærkt, når man vælger at lave noget permanent. Der tager man nogle valg og siger, nu er det her i 10 år eller 100 år. Det er en anden måde at arbejde med rum og materialitet på. Den første udstilling, vi lavede på Jorn Museet, handlede om Jorns univers, hvem han var ud over hans malerier og keramik. Det bragte mig tæt på Situationismen, som han var en stor drivkraft inden for, og det mindede om det, jeg havde beskæftiget mig med i forbindelse med byrummet, interventioner og det temporære.
- Samtidig fandt jeg ud af, at det at lave udstillinger er en måde at få lov til både at skabe design og arkitektur, iscenesættelse af rummet og også fortælle historier. Spørgsmålet om, hvordan vi formidler en historie i et rum, og hvordan vi kan bruge rum til at fortælle en historie er noget, jeg har været optaget af siden tiden på AA i London.
Foto: Karina Tengberg
Rummet mellem de indre vægge
Når man bevæger sig rundt på tegnestuen er der skæve, grå papmodeller, så vel som skarpskårne klodser af indfarvet beton og på endevæggen fanger en blank stålskive, foldet som tekstil, lyset fra vinduerne. Her er projekter i gang, der iscenesætter spildevandsrensning i Helsingborg, et isfjordscenter, der skal fortælle historien om indlandsisen på Grønland og et trapperum under udvikling til Københavns nye Bymuseum.
Fortællingen, der skal udfolde sig i trapperummet, bliver udviklet over en række middage. For ligesom de i JAC Studios tager sig tid til at eksperimentere med både materialer og metoder, så udforsker de også processen og hvordan man sammen når frem til de bedste ideer. Sociale relationer og et personligt engagement i projekterne løber som en rød tråd gennem alt, hvad Johan Carlsson fortæller.
Og selvom projekterne bevæger sig fra interventioner i byrummet til iscenesættelse af Vadehavets fugleliv eller hverdagens bolig, så er der en gennemgående opmærksomhed på rummet som et seriøst fagligt område uanset skala.
- Overordnet set arbejder vi med det indre rum, og det er den dialog, vi fører først og fremmest. Nogle gange synes jeg, at man glemmer den værdi, det indre rum har. I diskussionen af facader og rummet mellem husene, bliver rummet mellem de indre vægge nogle gange placeret i næsten en anden faglighed. Måske fordi det så nemt kan forandres. Hvor ofte freder vi for eksempel et interiør? Det er ikke tit, siger Johan Carlsson og fortsætter:
- Internationalt er der en stor interesse for interiør i de her år og en større bevægelse er i gang. Der bliver skrevet flere bøger specifikt om interiør, og hvis man ser på de større byer, bliver der arbejdet meget med adaptive re-use. Selvom vi bygger meget i København, så er der også mange steder, hvor vi ikke kan bygge så meget mere, så der er et stort behov for transformation. I Danmark har vi et ambivalent forhold til ordet interiør. Internationalt taler man mere om Interior Architecture, og det synes jeg er et udmærket ord. For rum er jo 'den indre arkitektur'. Jeg synes, det er et meget smukt ord, som vi nogle gange glemmer.
Foto: Mathias Rode
Ting må gerne tage tid
Dagen efter, jeg møder Johan Carlsson på tegnestuen, skal han til Sydkorea til åbningen af en udstilling, de har skabt til Genius Loci museet, tegnet af den japanske arkitekt Tadao Ando. Det er en permanent udstilling af den omfattende Yumin samling af Art Nouveau glaskunst, der ikke før har været fremvist. Museet ligger på en sydkoreansk vulkan-ø med udsigt over havet og udover interiør og udstillingsdesign, var opgaven også tegne et nyt indgangsparti til museet. Johan Carlsson indrømmer blankt, at det var noget ærefrygtindgydende at sende designforslaget til Tadao Ando, som skulle godkende projektet og fulgte processen tæt. Interiøret beskriver Johan Carlsson, som et næsten meditativt indgreb:
- Det er ret følsomt at gribe ind i sådan en stærk arkitektur. Vi har valgt at skabe nogle rolige rum med generøs plads til genstandene, for eksempel er der en seks meter lang montre til en enkelt genstand. Det iscenesat på en måde, der får tiden til at gå lidt langsommere, ting må gerne tage tid.
OM JOHAN CARLSSON
Johan Carlsson er uddannet arkitekt og designer fra Danmarks Designskole og Architectural Association School of Architecture i London. I 2009 etablerede han JAC Studios, der i dag består af 12 arkitekter, designere og kunstnere. De arbejder i et eksperimenterende felt mellem arkitektur, kunst, design og formidling og løser især opgaver inden for interiør og udstillingsdesign både i Danmark og internationalt. Af projekter i Danmark kan bl.a. nævnes særudstillinger på Davids Samling og de permanente udstillinger på Tøjhusmuseet, Museums Center Hanstholm og det nyåbnede Vadehavscentret. I Sverige er de i gang med at skabe rammerne for en ny permanent udstilling på Livrustkammaren, som er en del af Stockholms Slot.