
Graceful Swing Orb Rheolog Arcs Forma Hour Soft Collection
Swing-stolen får tildelt miljømærket EU Blomsten
Swing-stolen er blevet tildelt miljømærket EU Blomsten. Stolen er designet af Henrik Sørig Thomsen og bliver det første design i Bolia-kollektionen, der får den europæiske miljøcertificering.
Swing EU Ecolabel
EU-Blomsten opnås af produkter med en garanteret, uafhængigt verificeret lav miljøpåvirkning.
Det er det eneste officielle miljømærke, der anerkendes i alle EU-medlemslande samt i Norge, Liechtenstein og Island – også kendt under den internationale betegnelse EU Ecolabel.
Certificeringen, som blev introduceret i 1992, kendetegner produkter, der er miljømæssigt fremstillede, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Bolia har frivilligt taget initiativet til at opnå denne certificering.
Swing uden siddehynde er håndlavet af FSC®-certificeret (FSC® C165134) massivt træ fra lovligt, bæredygtigt skovbrug og er det første design i Bolia-kollektionen, som tildeles miljøcertificeringen.
Certificeringskriterierne er fastsat således, at kun 10-20 % af alle produkter kan kvalificere sig til EU Blomsten.
For at få tildelt miljømærket skal det enkelte produkt opfylde høje miljøstandarder gennem hele sin livscyklus:
Fra råvareudvinding over produktion og distribution til bortskaffelse.
Miljømærket opfordrer også virksomheder til at udvikle innovative produkter, der er holdbare, nemme at reparere og genanvendelige.
Udover Swing-stolen er et udvalg af Bolias møbelstoffer også miljømærket, hvilket giver den enkelte mulighed for at designe et møbel i et slidstærkt stof eller naturligt uld, der opfylder de samme miljøstandarder.
Vælg mellem Bergo, Step Melange, Laine og Gaja C2C.