Soft Lounge Chair Leather er generøs i sin karakter, størrelse og materialitet
Soft Lounge Chair i ny version - til at nyde livets øjeblikke
TAKT lancerer nu Thomas Bentzens prisvindende loungestol Soft Lounge Chair i en ny version med lædersæde, der bringer et nyt niveau af komfort og varme til stolen. Dermed kan man opgradere sin stol og beholde den i generationer.
De fleste brands inden for møbelbranchen designer nye produkter til sæsonens lanceringer. Men hos TAKT ønsker man det anderledes.
- Den mest bæredygtige stol er den, du allerede ejer. Da TAKT sælger direkte til forbrugeren, udvikler vi langsigtede relationer, der gør det muligt for os at videreudvikle vores produkter til gavn for nye og eksisterende kunder. Det første salg er begyndelsen på et gensidigt forhold, ikke bare en enkelt transaktion. Hvert møbel fungerer som et bindeled mellem kunden og os, fortæller Henrik Taudorf Lorensen, grundlægger og CEO i TAKT i en pressemeddelelse.
Design for generationer
TAKT har i foråret forpligtet sig til sin filosofi om 'Perpetual Sustainable Design', der skal sikre, at alle produkter er designet til reparation med reservedele på lager, så TAKTs møbler kan gå i arv til de kommende generationer. Også Soft Lounge Chair Leather vil demonstrere, hvordan denne filosofi præsenterer en ny forretningsmodel til gavn for kunder og planeten.
TAKTs Perpetual Sustainable Design bryder med den usunde køb-og-smid-væk-kultur omkring møbler, fordi TAKT mener, at møbler skal passes på og gives videre. I erkendelse af, at livet leves, og tingene kan gå i stykker, designes alle møbler til reparation med reservedele på lager, så man frit kan slippe bekymringer og nyde de øjeblikke, hvor børn, hunde, venner og middagsselskaber kan kaste uventede begivenheder i ens retning.
- Vi mener, at møbler skal holdes af, plejes og gives videre til fremtidige generationer, siger Henrik Taudorf Lorensen, grundlægger og CEO i TAKT. Det er grunden til, at alle vores møbler er designet til reparation. Vores kunder bliver velkendte med hvert enkelt komponent, når de samler møblet. Så når livet leves - og hvis uheldet er ude, så kan de identificere den rigtige del, der skal repareres eller udskiftes. På denne måde kan dine møbler holde i generationer."
Designer Thomas Bentzen fortæller videre:
- De fleste brands fokuserer på at designe nye produkter i et forsøg på at blive mere bæredygtige. Men det er klart, at en god måde at reducere vores CO₂eq-forbrug på er ved at forbedre og forlænge levetiden for de produkter, vi allerede ejer. TAKTs komponentbaserede tilgang til design har givet os mulighed for at videreudvikle Soft Lounge Chair og tilbyde nye niveauer af komfort og varme til både nye og eksisterende kunder.
Patina
Designet undersøger, hvordan man draperer et formstøbt finersæde og -ryglæn over en solid træramme, hvilket resulterer i en let, rummelig og behagelig karakter til det moderne hjem. Møblet er også blevet testet og godkendt til mere kommercielle miljøer,
Den nye stol er polstret med 'Dunes' fra Sørensen Leather, et miljøbevidst materiale med et naturligt, rustikt udseende og en sublim, næsten fløjl-agtig fornemmelse, der udvikler en smuk patina over tid. Materialet har modtaget det tyske Blue Angel Ecolabel (Der Blaue Engel) og det nordiske Svanemærke, en højt respekteret certificering, der bekræfter, at det lever op til krav omkring miljøet, brug af energi og ressourcer.
Læs også:
Bryder med køb-og-smid-væk-kultur
Soft Lounge Chair Leather er let at samle og har en udvidet femårs garanti, hvor hver komponent kan udskiftes, hvis det er nødvendigt. Dette er en del af TAKTs forpligtelse til Perpetual Sustainable Design, som sikrer, at alle TAKT møbler er designet til reparation med reservedele tilgængelige online.
TAKTs komponentbaserede 'design-for-repair' tager højde for dagligdagen ved at gøre reservedele tilgængelige for køb til hvert produkt og har et supportteam til at guide dig gennem denne proces, hvis nødvendigt.
Ansvarlige materialer
Som standard praksis for alle TAKTs møbler er Soft Lounge Chair Leather FSC-certificeret, blevet tildelt EU Ecolabel, og dets miljøpåvirkning er blevet kvantificeret ved hjælp af EU-Kommissionens Product Environmental Footprint (PEF) retningslinjer og den uafhængige danske klimaberegner MÅLBAR.