Snedker-upcyclede møbler hæver barren for genanvendte materialer
I fremtidens design genanvender vi materialerne, ifølge Rasmus Greve fra Loudliving, hvis passion er snedker-upcycling. Et massivt plankegulv er i samarbejde med Sweco blevet til inventar og møbler i ATP Ejendommes nye hovedkontor.
Rasmus Greve
- Det har været lidt som at skrive noterne til fremtiden at lave inventaret til ATP Ejendommes hovedkontor, fortæller Rasmus Greve, ejer af Loudliving, der er frontløbere på møbler lavet af genanvendt træ.
- Det her er nok den første skalerbare snedker-upcyclede designløsning skabt ud af et kæmpe gulv. Vi har taget en råvare ud af ATP’s ejendom ved Vibenshus Runddel og genbrugt den til inventar i en anden af deres ejendomme. På den måde skaber vi produkterne ud af bygherres egne materialer, og bygherre får en lang højere pris for sit eget materiale. For at skabe en cirkulære økonomi handler det om at lave et produkt til en pris, der kan klare alle de ekstra håndteringer i processen.
Historien om møbler og inventar til ATP-Ejendomme danner en cirkel, som endda får endnu en fortsættelse i fremtiden. Selve designet til inventaret har Swecos arkitekter været inde over.
- Ud fra arkitekternes brief og ønsker til møbler og inventar, har vi responderet på, hvordan det kunne laves. Og det super spændende i projektet var, at vi virkelig skulle ud i at udfordre materialet. Det var ikke kun firkanter, man satte sammen. Vi skulle også ud i at lave trekantslister, rundinger, buer og alt sådan noget. Der har været mange lærepenge i det her projekt, men det har været det hele værd. Det hele står bare så fint sammen med det øvrige inventar, der er valgt til indretningen. Historien, der er viderebragt, er også fin. Det her er ligesom drysset på kagen, siger Rasmus Greve.
Produktudvikling inden for en cirkulær økonomi
For at det overhovedet kan lade sig gøre at få en cirkulær økonomi i processen, skal der skabes et økonomisk rum for alle parter.
- Det er vigtigt for os at vise bygherre, at det faktisk lade sig gøre at skabe cirkulær økonomi i projektet, og der er plads til alle i værdikæden. For bygherre gælder det om, at det færdige produkt får en vis værdi, fordi det er dyrere at tage materialerne nænsomt ud af bygningen, håndtere og afrense dem. Oveni er der snedkerarbejdet. Derfor skal der være en stærk rød tråd om, at det faktisk kan betale sig.
Erfaringen har Loudliving, der begyndte som nichevirksomhed for historiebåret design med Børsen bordet, lavet af børssalens nu 167 år gamle parketgulv.
- For at den cirkulære økonomi kan lykkes, skal produktet være snedker-upcyclet til et niveau, så man som minimum kan sidestille det med alt nyt. I vores verden får man en helt unik historie og værdi ud af det, men samtidig opfylder vi jo de krav, vi alligevel skal se ind i om at udnytte de ressourcer, vi allerede har. Før lavede man et design, og så fandt man materialet til det. Nu er det vendt på hovedet. Vi har materialet og laver et design ud fra det.
En dygtigere værdikæde
Det er brug for både dygtige nedrivere og materialekendskab i samarbejdet på tværs af byggeriets for at genanvende ressourcer, og værdikæden er udvidet med flere aktører i håndteringen, eksempelvis til at pakke træet ned
- Nedriverne er i fuld gang med at oplære sig selv i at tage hånd om nedtagning af materialerne. Så kommer vi med vores ekspertise i, hvordan man er nødt til at tage gulvet op på en bestemt måde for at kunne genanvende det. I samarbejde med nedriverholdene bliver vi dygtigere og dygtigere, fortæller Rasmus Greve:
- Man skal se hierarkisk på materialerne i en trekantsform, for nogen vil kunne bruge forskallingen, det helt billige materiale, og jo længere op vi kommer, jo bedre eller mere forfinede bliver materialerne og kan bruges til andre ting. Det tror jeg er ret vigtigt at have for øje, så man udnytter materialerne bedst muligt. Man laver jo ikke skillerumsvægge af en flot bjælke.
En af de største udfordringer i genanvendelse af ressourcer er ifølge den selvlærte møbelsnedker omstændeligheden i at håndtere materialerne:
- Vi startede Loudliving Prework Studio for at kunne være med helt fra start i nedrivninger. Ellers kommer vi som inventarproducent jo ofte sidst i byggeprocessen, og så er løbet kørt for de materialer, som kunne være genanvendt. I ATP-projektet var den største udfordring mængden af materialer. For plankerne, der blev taget op, er virkelig store. Al arbejdet med at nedtage og sørge for afrensning var en fysisk stor opgave. Men vi gik til det med ja-hatten på og en vis naivitet, og det har givet os værdifuld læring.
Træets skavanker bliver rettet op, men historien bibeholdt
For der er forskel på at få en gammel gulvplanke ind på værkstedet frem for et helt nyt stykke træ.
- Det er en hel anden proces. Træet kan have alverdens skavanker. En belægning skal måske renses af, eller planken kan være fyldt med skruer og søm. Materialet skal igennem en hel del, inden vi kan bruge det igen.
I møblerne til ATP gjorde Loudliving sporene i træet til en del af det færdige produkt.
- I restmaterialer kan der være alverdens stumper og dimensioner, og alt sammen skal tilpasses til et snedker-upcyclet slutprodukt. Hvis vi mødte beskæringer midt i gulvplankerne, lavede vi lister til at sætte ind, så det blev et helt stykke igen. På nogle af buerne måtte vi fylde riller ud i 17 meter lange buer. Men alt dette har gjort helhedsindtrykket utrolig snedker-upcyclet, fordi man har alle de her detaljer fra træet, der er Douglas-træ med exceptionelt flotte åretegninger og endetræ.
Der var også steder, hvor vi bevidst lavede 45 graders-samlinger for at lukke synlige samlinger på bagsiden. Alle sådanne detaljer blev tænkt igennem.
Genanvendelsens sløjfe
Hele gulvet fra Vibenshus-bygningen er endnu ikke brugt, og Rasmus Greve løfter sløret for, at der kommer en opfølgning. For på samme adresse opfører ATP Ejendomme ejendommen 21ø.
- Eftersigende kommer materialet tilbage til den samme matrikel. Og det er en rigtig fin sløjfe på hele fortællingen, at noget af materialet kommer tilbage til den samme matrikel, runder Rasmus Greve af:
- Vi elsker historiefortællingen i designet, men samtidig vi tænker i at lave møbler med lang holdbarhed. Herunder også på – hvordan kan vi bruge dem igen? Hvis vi nu bliver ringet op om 100 år, hvordan kan man så genbruge materialerne.