
Akustisk gennembrud på konferencehotel blåstempler dansk opfindelse
De akustiske glasvægge fra Tonax har overgået alle vores forventninger, fortæller driftschefen på Hotel Nyborg Strand.
Det startede som en akustisk udfordring, der virkede umulig at løse, da Hotel Nyborg Strand præsenterede sit ufravigelige ønske til den omfattende renovering af dets nye kontor- og receptionsområde. Ambitionen om et åbent glaslandskab med exceptionelt gode lydforhold var som den gordiske knude, fordi glasvægge af natur er akustisk problematiske. Ny dansk akustikopfindelse blev gennembruddet, der muliggjorde Nyborg Strands renoveringsdrømme – med imponerende resultat!
I travle perioder besøger op mod 600 gæster konferencehotellet dagligt, og lydniveauet gjorde det svært for de ansatte at finde arbejdsro og betjene telefonen.
- Vi ønskede en transparent opdeling af receptionsområdet og det bagvedliggende åbne kontorlandskab, så gæsterne bliver budt velkommen med det samme af vores receptionister. Men samtidigt var det også ekstremt vigtigt for os, at arbejdsmiljøet og akustikforholdene er i orden for vores personale, fortæller Kennet Temberg, driftschef, Nyborg Strand.

Hvad er så problematisk ved glasopdelinger?
Hotellets ønske om glaskontorer med optimale lydforhold for de ansatte er yderst forståelige, men ville tidligere have været svært forenelige.- Alt for mange glaskontorer oplever problemer med akustikken, og der har hidtil ikke været noget produkt på markedet, der kunne løse dette, forklarer Malene Gram, direktør i lydvirksomheden Tonax.
Glas har en hård overflade, og når man placerer hårde overflader over for hinanden i et glaskontor, så slår lydbølgerne frem og tilbage mellem de parallelle vægge. Det forstærker lyden, og der skabes et meget uhensigtsmæssigt akustisk miljø.
- Vi så derfor behovet for en nytænkning af de traditionelle glasvægge, hvor akustikreguleringen blev tænkt ind i designet, og dermed forbedrer akustikken i stedet for at ødelægge den, fortsætter Malene Gram.

Hvad gør opfindelsen ny og revolutionerende?
Resultatet blev en innovativ glasskillevæg, Acourise, der har indbyggede lydabsorberende søjler, der placeres i samlingerne mellem glaspartierne. Udover at absorbere lyden, skråtstiller søjlerne glaspartierne en anelse, så lydbølgerne brydes og man fjerner de parallelle overflader fra lokalerne. Acourise skaber på denne måde både transparente og akustisk behagelige lokaler, og var netop dén løsning, som Nyborg Strand efterlyste til deres vision for fremtidens kontormiljø på hotellet.
- Det er en spændende og nyopfundet skillevægsløsning, som både er utrolig flot, men samtidigt også har en utrolig effekt på lydmiljøet, udtaler hoteldriftschefen.
Glaskontor: Nu med ro og trivsel
Nyborg Strand er nu færdig med første etape af den storslåede ombygning af kontor- og receptionsområdet, og hotellet har allerede høstet stor ros for dets unikke receptionsdesign, hvor æstetik og akustik smelter sammen.
Virker så godt, at hotellet ønsker mere
De nye kontorer er taget i brug, og både hotelledelsen og de ansatte er imponerede over, hvad Acourise gør ved akustikken i lokalerne. Derfor har hotellet allerede lagt en ny ordre på skillevægsløsningen til næste store etape af deres kontorbyggeri.
- Det er uden tvivl en blåstempling, der kan mærkes, når en kunde er så tilfreds med vores løsning, at de vil have mere, afslutter Malene Gram.
Læs mere om at skabe god akustikregulering i bygningens rum