Ny sanselig farvekanon til HEWIs sanitetsserie 477/801
For at inspirere til planlægningsideer i sundhedsbygninger og daginstitutioner har HEWI udviklet et emotionelt engagerende farvekoncept til sit designikon: Den barrierefri sanitetsserie 477/801.
Det er ikke nemt at skabe et designikon. Alligevel lykkedes det HEWI at designe en ægte klassiker for mere end 35 år siden: Serien 477/801, som i dag er den første og fortsat mest omfattende systemløsning til standardkompatible, barrierefrie sanitetsarmaturer.
Serien består af produkter, der understøtter fortløbende bevægelser og opvejer begrænsninger: Gribebøjler, sammenklappelige støtteskinner, brusebøjler, brusehåndlister, klapsæder samt tilbehør og meget andet.
Med tre nye farvekoncepter giver HEWI serien et anderledes, sanseligt og indbydende udtryk.
Farvepåvirkning – hyldest til en klassiker
Farver påvirker os følelsesmæssigt; de skaber atmosfære og bringer autenticitet og individualitet til indretningen.
For HEWI er farve afgørende, når det handler om at tilpasse et designikon, der er så godt som fuldendt i formgivning og funktion, til tidens trends og på den måde øge designaspektet i planlægningen.
At varetage ikonisk design er af stor betydning for HEWI. Derfor findes der eksempelvis tre nye farveudgaver af Serie 477/801.
Den nye Tricolor farvekanon til sundhedsbygninger består af energiske og levende koral, aquablå og rent hvide nuancer.
Desuden tilbyder Hewi farverne æblegrøn, majgrøn, koral, aquablå, og stålblå specielt til børnehaver og daginstitutioner.
Hewi iconic kids
Hewi iconic kids
Hewi iconic kids
Hewi iconic kids
Hewi iconic kids
HEWIs farvekoncepter stimulerer sanserne og skaber orientering
Samspillet mellem de forskellige dele og deres nye, fremhævede udtryk i koral, aquablå og ren hvid skaber en stemning i rummet, som både er stimulerende og vitaliserende. Samtidig har farve signaleffekt.
Hvis et produkt er fremhævet med en farve, signalerer farveaccenten dets funktion og støtter intuitivt brugen.
Børn oplever rum anderledes end voksne
De farveudgaver, som er skræddersyet til uddannelsessektoren – børnehaver og daginstitutioner – har en venlig, afslappende og harmoniserende effekt med deres bløde, naturlige toner.
Rum som disse, hvor børn og voksne leger, dyrker sport og spiser sammen dagen lang, kræver en særlig grad af robusthed og nemt vedligehold af de materialer, som er anvendt.
Ligesom på operationsstuen eller lægeklinikken er det svært at undgå, at interiøret får et sterilt og upersonligt præg, men HEWI viser, at det også er muligt at gøre indretningen mere følelsesladet.