Møbler i bæredygtige materialer kræver formidling
Møbeldesigner Jonas Herman Pedersen er aktuel med to stole, som han har produceret af to materialer – CLT og Recoma. De er hans bud på årets SE-udstilling og nudger til at vælge møbler med minimalt klimaftryk.
En ting er, at fagfolk nørder i de rigtige materialevalg, men almindelige mennesker skal også gerne kunne se fordelen i at vælge møbler ud fra, hvilke materialer de er fremstillet af. Ellers kommer de reelt bæredygtige materialer ikke bredt nok ud til at gøre en forskel på klimaaftrykket. Det mener møbeldesigner Jonas Herman Pedersen, som er aktuel med stolen, Poles Apart Chair, som han har produceret af CLT og Recoma. Stolene er fremstillet til årets SE-udstilling og skal nudge både branchen og folk i almindelighed til at vælge møbler ud fra materialets klimaftryk.
– Mit bidrag skal vise nye veje med æstetik og etik, men også hvordan materialevalget har stor indflydelse på, hvordan ting kommer til at se ud. Nye materialer giver møbler nye stofligheder og et andet udtryk, siger Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– Det har været enormt spændende at bevæge mig ud i andre materialer end hidtil, hvor jeg primært har arbejdet i massivt træ. Med de to stole trækker jeg en stor skala fra byggeri ned i en mindre skala i form af et møbel. Da byggeriet sætter et kæmpe klimaaftryk, er det afgørende, om man vælger det ene materiale fremfor det andet.
CLT (cross laminated timber) minder om og bruges som klassisk krydsfiner. Det er en meget formstabil plade, som kan anvendes i stedet for mdf, spånplade og OSB.
– Pladerne giver fornemmelsen af massivt træ. De holder formen, når man begynder at skære i dem, så de har stadig udtrykket af rigtigt træ, forklarer Jonas Herman Pedersen og påpeger, at formstabiliteten skyldes limningen af det langsgående træ i begge retninger.
– Lige gyldig, hvordan man skærer i CLT, får man de samme kanter med synligt endetræ. Det gør det superinteressant at arbejde med disse retningsløse materialer, som f.eks. kan bruges til paneler og inventar. De kan slibes flere gange, da de enten af tre relativt tykke lag, siger Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– Det er ikke ’rocket science’ at arbejde med, men muligheden for at kunne dimensionere et møbel med f.eks. brug af de tyndeste CLT-plader er en klar fordel. Der fås forskellige kvaliteter af plader, og de fremstår ofte med knaster, hvilket giver dem et uperfekt udtryk. Det er også med til at formidle pladernes udtryk af massivt træ.
Man skal ikke vælge dem på grund af kvaliteten set i forhold til knaster eller ej, da de er ’uperfekte’. Det giver et forskelligt udtryk fra gang til gang, som man skal kunne omfavne.
På grænsen til modeland
Recoma, som er fremstillet af genanvendt emballage, altså renset mademballage af pap og papir, har et minimalt klimaaftryk, da pladerne er fremstillet af 100 pct. genbrugsmateriale, som kan genanvendes cirkulært. Recoma findes i to udgaver – en med brunt papir, og en med mønster/farver med klar folie.
– Det makulerede pap, med eller uden plastikoverflade, sammenpresses ligesom OSB-plader med et højt tryk. De kan bruges som supplement eller alternativ til gips -eller Fermacell-plader, forklarer Jonas Herman Pedersen og fortsætter:
– De kan også bruges til forskalling og kan spartles og males på. På Recoma med klar folie kan man se materialet inden i – det er på grænsen til modeland, da man kan se detaljer på emballagen. Det er et tungt materiale, som jeg derfor har fået en meget tung stol ud af.
Stank af fisk i værkstedet
Det det sværeste ved opgaven var ikke at forfine materialet for meget, men lade det tale for sig selv. Kunsten for ham var at holde igen og acceptere, at den færdige stol fremstår i det ærlige materiale med en klar form.
– Når hertil er nok, giver det helt andet møbelkoncept. Form, funktion og materiale går stadig op i en højere enhed, og de nye materialer har givet mig en god forståelse af, hvad de kan, og hvordan de opfører sig, når man skærer i dem, siger Jonan Herman Pedersen, som dog fik en overraskelse, da en stank af fisk bredte sig i hans værksted, da han begyndte at skære Recoma-pladerne.
– De skal ikke forarbejdes på samme måde som træ, men bearbejdes meget langsommere ligesom med plastiske materialer som f.eks. plexiglas. Det er mere komplekst at vælge materialer i dag, da man skal have et klar billede af til hvad og hvordan, det skal bruges. CO2-aftrykket giver designer og arkitekt et stort ansvar i forhold til at bruge det bedst mulige, siger Jonas Herman Pedersen, som derfor ser en ny dimension i faget, hvor de nye materialerne kommer til at blive et branding-element.
– De kan bruges positivt og forhåbentlig vil blive efterspurgt af kunder. Men der ligger noget formidling og en form for opdragelse i det, selv om opdragelse er en skidt ord. Men det er ikke ligegyldig, hvad vi vælger, selv om det er svært at navigere ansvarligt og forblive kritiske som fagfolk, slutter Jonas Herman Pedersen.
