
Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen
Kopiering af dansk design – krænkelser for trecifret millionbeløb
Problemet med kopiering af design er et stadigt stigende problem. Man kan dæmme op for det via lovændringer, lyder opfordringen fra ekspert i ophavsret, advokat Maria Fredenslund.
Det skal ikke kunne betale sig at kopiere design. Men det er desværre alt for nemt og med små konsekvenser, viser tal indsamlet via en rapport udarbejdet af Hjarn von Zernichow Borberg, Cph Facilitation for RettighedsAlliancen i 2024. Rapporten, som viser de økonomiske konsekvenser ved designkrænkelser, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt rettighedshavere i følgende brancheorganisationer: Design Denmark, Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) og Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri (TMI/Møbelproducenter).
Blandt rapportens konklusioner – som følge af de nuværende regler og manglende lovgivning på området – har mindst 3 ud af 10 designrettighedshavere været udsat for designkrænkelse. 7 ud af 10 designere, som er blevet kopieret, vælger ikke at lægge sag an. Det viser sig nemlig i forbindelse med retssager, at krænkeren har tjent flere penge på at kopiere sammenlignet med den erstatning, som designeren kan opnå.
- Det er en vigtig dagsorden, da det drejer sig om økonomiske tab på mellem ca. 381.000 kr. til 3.640.000 kr. i gennemsnit for medlemmer af alle fire brancheorganisationer. For medlemmer af Design Denmark, DKoD og FAOD ligger tabet på mellem ca. 390.000 kr. til 1.000.000 kr. Det svare til ca. 7-18 pct. af den enkelte designers omsætning, siger Maria Fredenslund, direktør i og grundlægger af RettighedsAlliancen, en organisation, som arbejder for at sikre kulturbranchens vilkår og rettigheder på internettet.
Det er også et problem rent samfundsmæssigt, da designkrænkelser koster ca. 400-500 mio. kr. årligt, hvilket påfører staten et tab på ca. 478 mio. kr. i momsprovenu. For medlemmerne af Design Denmark, DKoD og FAOD ligger tabet på ca. 100 mio. kr. om året, hvilket svarer til ca. 125 mio. kr. i tabt momsprovenu for staten.
Læs også:
Nanna Ditzel: Rum til tiden
CH24 Y-stolen fra Carl Hansen
Svært at håndhæve retskrav
Maria Fredenslund påpeger desuden, at det efterlader designerne med en følelse af, at de ikke ved, hvad de skal gøre. Risikoen er, at hele grundlaget for kreativitet forsvinder, når man som designer reelt set ikke får noget ud af at sagsøge den, som har kopieret ens design.- Konsekvenserne for designbranchen er bl.a. det selvvurderede tab pr. designer, som skyldes designkrænkelse, mistet goodwill og mistet motivation. De fleste vælger ikke at anlægge sag, da det i 40 pct. af sagerne har kunne betale sig for krænkeren at kopiere andres design, siger Maria Fredenslund og understreger, at tendensen med mange kopivarer i omløb er voksende.
De to mest kendte kopisager, hvor skadelidte vandt sagen, er keramiker Anne Black, som fik til tilkendt 1 mio. kr. i erstatning fra virksomhederne Roland og Salling Group, og Würtz Keramik, som fik tilkendt 2.4 mio. kr. i erstatning. Når de immaterielle rettigheder bliver krænket, og handlinger i strid med god markedsføringsskik skal belyses, kræver det en kontant overvågning af markedet.
- Vi monitorer løbende distributionssteder, hvor det yndede mål for kopiering typisk er de store designikoner, men der er også produkter i andre prisklasser. Der kopieres over en bred kam, og de rettighedshavere hos RettighedsAlliancen er primært møbeldesignere, som bruger mange ressourcer på at forhindre det, forklarer Maria Fredenslund og fortsætter.
- Selv om vores arbejde oftest handler om 1:1-kopisager, er det især det operationelle arbejde i forhold til håndhævelse, som vi beskæftiger os med. Det er svært at håndhæve retskrav, og det smitter af på hele området, når man ikke kan forvente at få økonomisk oprejsning ved gå i retten.
Det kan godt være, at man vinder en sag, men RettighedsAlliancens analyse af kopisagers udfald gennem de sidste 20 år viser, at krænkeren har haft større fortjeneste end sagsomkostninger til skadelidte. Det kan derfor stadig kan betale sig at krænke andres rettigheder.
Myren fra Fritz Hansen
Undergraver værdikæden
Kopivarer primært sælges via internationale online webshops og distribueres geografisk via salgskanaler, som er dedikeret til at sælge kopier – oftest produceret i Kina. Maria Fredenslund bruger således en stor del af sin tid på at gennemgå online salg af ulovlige varer hos f.eks. e-handelsselskaber som Alibaba.com og Temu.com og INFURN Furniture i Indien samt Facebooks MarketPlace.- Vi kan i dag se en større andel af ulovlige varer, selv på ellers lovlige medier som Facebook. Vi prøver at gå ind og stoppe salget, som både går til Europa og USA. Det er svært at sige noget om omfanget uden for Danmarks grænser, og vi kan kun stoppe det, vi opdager. Men konkret viser en undersøgelse, at 19 % af danskerne er villige til at købe kopivarer, siger Maria Fredenslund.
Det er med andre ord udtryk for en stigende tendens også i forhold til danske designere, som RettighedsAlliancen er meget opmærksom på. Når en designer er med i foreningens fællesskab, har det stor betydning af forretningsmæssige årsager, da problemet med kopiering er med til at undergraver hele værdikæden.
- Vores forretningsstrategi er det vigtige arbejde med at få den ulovlige kopiering stoppet, men også at få synliggjort overfor hele branchen, at man godt kan gøre noget ved det. Det behøver ikke være som at slå i en pude. Vi vil skabe fokus på, hvad man kan gøre, fortæller Maria Fredenslund, som godt ved, at det kan være op ad bakke fore en lille designer at gå rettens vej via domstole, da det koster mange penge at hyre advokater.
Bedre vilkår som mål
Som designer kan man ikke helgardere sig mod at blive kopieret, men man kan som noget nyt søge hjælp i DesignNævnet, som Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk står bag, og hvor RettighedsAlliancen sidder i bestyrelsen.
- DesignNævnet kan hjælpe i tvister, hvor det er en sag om efterligninger. Modparten skal i disse sager anerkende, at deres produkt er en efterligning. Selv om DesignNævnet ikke kan gøre det helt ud for en retssag, er det et prisvenligt og effektivt alternativ til domstolene i de situationer, hvor flere partner ønsker at få vurderet, om der potentielt er tale om en krænkelse, FØR man går ind i en årelang retssag, forklarer Maria Fredenslund og fortsætter:
- Det gør særligt gældende, når man tænker på, at 7 ud af 10 vælger ikke at gøre noget ved det, når de oplever at blive kopieret. Man har også mulighed for at søge responsumudvalget, som er en del af Designnævnet, om en udtalelse, der er en vurdering af, om dit produkt kan beskyttes.
Maria Fredenslund understreger desuden, at der er værd at nævne, at man via UBVA (Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) kan søge om støtte til at få dækket omkostninger ved at indbringe en sag for designnævnet, hvilket gør det meget attraktivt i sammenligning med at gå ind i en dyr retssag.
CH07 Skalstolen fra Carl Hansen
Mere effektiv håndhævelse
RettighedsAlliancen er en ”trustet flagger”, hvilket vil sige, at de har hjemmel og autoritet til at få stopper den ulovlige kopiering, når de henvender sig. De kan sørge for nedtagning af ulovlige annoncer for kopivarer, ligesom de kan politianmelde systematiske rettighedskrænkelser.- Da vi har en myndighedsudpeget rolle, har designkrænkeren en særlig forpligtelse til at håndhæve vores anmeldelse på en hurtigere og mere effektiv måde, forklarer Maria Fredenslund og understreger, at der skal meget strengere straffe til for, hvis det ikke skal kunne betale sig at krænke andre.
Som lovgivningen ser ud i dag, er det overhovedet ikke afskrækkende for rettighedskrænkere at kopiere originalt dansk design. Der er ingen retssikkerhed for området. Designeren kan ikke beskytte sin rettighed, hvis de ikke kan få økonomisk oprejsning ved at gå gennem domstolene.
- Derfor skal man som designer sørge for at få sine registreret sine rettigheder i form af f.eks. varemærker, som gør det nemmer for os at monitorere. Så kan den krænkede gå til DesignNævnet eller indrapportere til os, hvis de finder en efterligning eller en 1:1-piratkopi, slutter Maria Fredenslund.