Charlottehavens Health Club er blevet en oase af velvære
I renoveringen af badefaciliteterne i Charlottehavens fitnesscenter valgte luksushotellet i samarbejde med Mosaikhjørnet keramiske vægfliser i to forskellige marmorlook, der skaber en eksklusiv hulestemning,
Luksushotellet Charlottehaven, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, er et hotel med en særlig stemning, der gerne vil tilbyde gæsterne luksus i øjenhøjde. Hvad enten man er turist på overnatning i hotellejlighederne eller man som lokal østerbro’er spiser i restauranten eller er aktiv i hotellets Health Club, vil gæsterne opleve en eksklusiv stilfuldhed, ro og nærhed.
Renovering til ny oplevelse og nemt vedligehold
Charlottenhaven ligger i smørhullet mellem det gamle Østerbro og det nyudviklede byområde Nordhavn, og efter snart to årtier var det på tide at modernisere badefaciliteterne i Charlottehavens fitnesscenter for at imødekomme de mange gæster.
– Charlottehavens vådrumsfaciliteter skulle have en opgradering, som dels kunne skabe et mere eksklusivt udtryk i tråd med resten af hotellet og dels skulle gøre det nemmere at vedligeholde området. Derfor fjernede vi alt i brusenicherne, mellemgangene og saunaerne og startede helt fra bunden, så vi kunne give gæsterne en ny oplevelse, fortæller Kristian Vøttrup, driftschef i Charlottehaven i en pressemeddelelse.
Om valget af fliser siger driftschefen:
– I samråd med Mosaikhjørnet fandt vi frem til keramiske vægfliser i to marmorlook. Lokalerne er beliggende i underetagen, og for at gøre rummene lysere valgte vi flisen Bianco Calacatta i et hvidt design til brusenicher og mellemgange, mens vi monterede en dybgrøn flise i saunaerne, som giver en særlig hulestemning. Da fliserne er i storformat på 120x270 centimeter, har det været en kæmpe fordel for os, at Mosaikhjørnet tilbød at skære fliserne til på fabrikken i Italien, hvilket både sparede os penge og tid med flisemontering,
Æstetik og funktion mødes
Da renoveringsprojektet gik i gang, vidste man hos Charlottehaven, at de nye gulve skulle være mere skridsikre uden at gå på kompromis med æstetikken, og derfor kom Mosaikhjørnet med en uortodoks anbefaling, der har vist sig at være den rette løsning.
– Når man vælger gulvfliser til brusenicher og andre rum, hvor der bliver vådt, så er det vigtigt at benytte materialer, der ikke bliver glatte. Vi foreslog en keramisk flise til gulvet, der faktisk er skabt til udendørs brug, men som har en ru og dermed skridsikker overflade, uden at den er ubehagelig at gå på med bare tæer. Dermed slipper man også for andre løsninger såsom gummimåtter, forklarer projektkonsulent hos Mosaikhjørnet, Camilla Højriis Larsen, og suppleres af Kristian Vøttrup:
– Vi er utroligt glade for resultatet, der er blevet meget eksklusivt og stilrent i sit udtryk. Det har flere af vores gæster også bemærket, som synes at lokalerne er blevet en lille oase, der er behagelig at benytte og opholde sig i.