Finn Juhls originale akvarel af Television-stolen med rødt polster. Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark
Hannes Soveværelse af Finn Juhl genskabes i Paris
Ved Paris Design Week relanceres hele Hannes Soveværelse fra 1961, som Finn Juhl tegnede til sin samlever Hanne Wilhelm Hansen. Det farvemættede interiør viser en eksperimenterende side af hans møbelkunst.
Under Paris Design Week midt i september bringer House of Finn Juhl et af Finn Juhls mest personlige og utraditionelle interiører tilbage i produktion. Hannes Soveværelse, der første gang blev vist på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1961.
Sengens iøjnefaldende felter er inspireret af Goethes farveteori
Sengens iøjnefaldende felter er inspireret af Goethes farveteori
Sengens iøjnefaldende felter er inspireret af Goethes farveteori
Her bliver hele indretningen relanceret i sin helhed med Wilhelm Hansen-sengen, Television-stolen og Television-bordet. Handskeskabet, der ligeledes indgik i det oprindelige soveværelse, er allerede relanceret. Møblerne præsenteres hos Triode Design i Paris, hvor udstillingen åbner 10. september under Paris Design Week og kan opleves frem til 24. oktober 2026.
Et soveværelse som samlet komposition
Hannes Soveværelse adskiller sig markant fra det formsprog, der havde etableret Finn Juhl som en af dansk møbelkunsts centrale skikkelser i 1940'erne. Her arbejdede han ikke blot med de enkelte møbler, men med soveværelset som et sammenhængende interiør, hvor møbler, materialer og farver blev komponeret som en helhed. Resultatet var et ekstravagant og grafisk rum med stærke farvefelter, organiske former og usædvanlige materialekombinationer. Samtidig var soveværelset en personlig kærlighedserklæring til Hanne Wilhelm Hansen.
Projektet markerede desuden afslutningen på en epoke. Det blev Finn Juhls sidste bidrag til Snedkerlaugets Møbeludstilling, som lukkede fem år senere. Gennem flere årtier havde udstillingen været en vigtig platform for Finn Juhls eksperimenter med møbelkunst, materialer og rumlige kompositioner.
En seng formet af farveteori
Det centrale møbel i indretningen er Wilhelm Hansen-sengen, der er udført i kirsebærtræ med detaljer i wengé og har et organisk stel, som giver den forholdsvis store seng et let og næsten svævende udtryk.
Sengens sider og hovedgærde samt den dråbeformede detalje på fodstykket brydes af malede farvefelter. Farvesætningen tager, ligesom skufferne i Handskeskabet, afsæt i Johann Wolfgang von Goethes farveteori og dens forhold mellem varme og kolde farver. Farven er ikke blot en dekorativ tilføjelse, men en integreret del af møblets arkitektur.
Kombinationen af kirsebærtræets varme glød, den mørkere wengé og de malede flader understreger det skifte i Finn Juhls arbejde, som Hannes Soveværelse repræsenterede.
Finn Juhls originale akvarel af Television-stolen med rødt polster
Finn Juhls originale akvarel af Television-stolen med rødt polster
Television-stolen brød med dansk møbelkunst
Også Television-stolen viser Finn Juhls lyst til at afprøve andre konstruktioner og materialer. Den oprindelige stol blev fremstillet af snedkermester Ludvig Pontoppidan og kombinerede kirsebærtræ med stål og et markant cylinderformet ryglæn.
Finn Juhls originale akvarel viser stolen med rødt polster, som oprindeligt var tænkt udført i thaisilke. I den relancerede udgave kombineres kirsebærtræ med bruneret stål, hjul i ubehandlet messing og valgfri polstring. Stolens konstruktion stod i tydelig kontrast til meget af den danske møbelkunst omkring 1960. Her lader Finn Juhl træ, metal, polstring og farve spille sammen i et mere sammensat udtryk.
Det lille Television-bord viderefører indretningens grafiske linjer. Bordets kehlede kanter, som også kendes fra Finn Juhls Cocktailbord, åbner sig mod siderne og giver den kvadratiske bordplade en tydelig profil. Proportionerne trækker tråde til den japanske æstetik, som også kan spores andre steder i Finn Juhls arbejde.
Møblerne delte anmelderne i 1961
Da Hannes Soveværelse blev præsenteret på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1961, var reaktionerne langt fra entydige. Interiørets stærke farver og utraditionelle møbler vakte både fascination og modstand.
Berlingske beskrev soveværelset som en festlig farvesymfoni og konstaterede, at Finn Juhl gik sine egne veje. Arkitekt Svend Erik Møller, der tidligere havde udtrykt begejstring for Finn Juhls arbejde, omtalte derimod Handskeskabet, sengen, stolen og bordet som "parfumerede".
Television-stolens cylinderformede ryglæn var så opsigtsvækkende, at det også fandt vej til en tegneseriestribe i Politiken, hvor formen blev karikeret som en tombola.
Reaktionerne fortæller samtidig noget om projektets placering i dansk designhistorie. Hannes Soveværelse passede vanskeligt ind i forestillingen om afdæmpet, funktionel dansk møbelkunst. Finn Juhl arbejdede her mere ekspressivt med farve, metal, træ og møblernes indbyrdes relation i rummet.
Et sent eksperiment vender tilbage
Med relanceringen samler House of Finn Juhl igen Hannes Soveværelse som den møbelgruppe, Finn Juhl oprindeligt viste i 1961. Set fra et nutidigt indretningsperspektiv er projektet interessant, fordi Finn Juhl ønskede at forny sig fremfor at gentage. I stedet for at gentage de organiske træmøbler, som havde været med til at skabe hans internationale ry, eksperimenterede han med nye konstruktioner, stærke farver og mødet mellem blandt andet kirsebærtræ, wengé, stål, messing og tekstil.
Samtidig fastholder Hannes Soveværelse sin private dimension. Det var et rum skabt til Hanne Wilhelm Hansen og dermed både et designhistorisk eksperiment og en personlig fortælling.
