Eilersen åbner dørene til nye indretningseventyr i København
I maj åbner møbelhuset Eilersen et nyt showroom i det indre København. ’My Eilersen’ har fokus på det private hjem og kreative samarbejder med indretningsarkitekter.
Siden 1895 har N. Eilersen A/S haft hovedsæde på Fyn i Skamby. Eventyret startede med kareter, sidenhen blev grundlægger Nils Eilersens viden om dampbøjning af træ videreført til de flotteste træskeletter til buskarrosserier. I dag er Eilersen kendt for at lave de bedste sofaer, og kernen er stadig træ. Næste eventyr begynder i maj, når dørene åbnes til Eilersens første showroom i København.
Eilersen er eksperter i det private hjem, da møblerne er skabt hertil. Udover 1600 m2 showroom i Skamby, tilføjes der nu et nyt showroom i Niels Hemmingsens Gade 7.
- Med åbningen af et ekstra showroom er vores fokus især på det private hjem. Vi ønsker især at få indretningsarkitekter til at lægge vejen forbi os, når de står overfor at vælge møbler til deres kunders hjem som de sidder og indretter. Med 'My Eilersen' kan vi gøre deres job meget enklere ved at tilbyde dem hjælp til at få customized en af vores over 60 modeller, så de kan opnå det møbel, deres kunde ønsker til deres hjem, udtaler Nils Juul Eilersen.
De gamle lokaler i Niels Hemmingsens Gade er blevet restaureret med respekt for de smukke rammer, der lå hengemt under nedsænkede lofter og gulvtæpper. De flotte gamle glasmosaikker lyser lokalet helt op med deres grønne og gule toner, de blev i sin tid lavet af kunstner og maler Preben Hornung (22.7.1919-3.8.1989). Preben Hornung er udover sine glasmosaikker kendt for at have malet Dronning Margrethe II. Lokalerne husede i mange år en bank, og bankboksen står her stadig. Bygningen blev opført i 1903, desværre er arkitekten ukendt.
Flere spændende kunstnere kan lige nu opleves i de smukke lokaler selvfølgelig omgivet af en masse nyheder såvel som klassiske Eilersen designs:
Thora Finnsdottir
Stine Regild
Daniel Wester
Jonas Sangberg
Kirstsen Schrøder
Henriette Lyndfeldt
Chandler Mclellan
Signe Fensholt
Toke Lauridsen
Emeli Höcks
Malene Knudsen
BOKS: Om Eilersen
Siden 1895, har virksomheden fokuseret på håndværk, kvalitet og innovation. Grundlægger Niels Eilersen var den første i Danmark til at anvende damp til at bøje træ. Innovation og tradition er stadig essensen af virksomheden, der har givet liv og navn til mange klassikere gennem årene. Siden 1930erne har Eilersen produceret møbler med kvalitet, komfort og holdbarhed i højsædet. Denne strategi har gjort Eilersen til et anerkendt brand både herhjemme såvel som internationalt. Eilersen drives i dag af fjerde generation.