minimum MAXIMUM viser vej som lysende geometriske flader i uderummet
Italienske LAM32 har ud fra det gyldne snit udviklet ’minimum MAXIMUM’. En serie af lysende geometriske glasflader til større pladser, byrum og indgangspartier, hvor lysindtryk i belægningen kan skabe en stemning og vise vej.
Det er hele 30 forskellige former, der er fordelt på 6 serier med udgangspunkt i dimensionerne for det Gyldne Snit. - Og ja, overfladen består virkelig af glas, ekstra klart, hærdet glas, der er underkastet en specifik anti-stain sandblæsning, og som kan holde til et tryk på 5 tons! - Det er på trods af længder og diametre, der når op til 1250mm. Den rektangulære og trekantede model fås sågar i en længde på 2025mm.
De geometriske former er bygget til at ligge i plan med belægningen, men kan i lige så høj grad benyttes i spejlbassiner eller lignende, nedsænket i vand på op til en meters dybde (24V versionen er IP68). De hviler på en stål/aluminiumsramme der er kraftigt anodiseret og er i øvrigt vandal-sikret, så de netop er velegnede til offentlige rum.
LAM32 minimum MAXIMUM Cerchio
LED-lyset i tre valgfrie hvide nuancer er fordelt, så hele fladen fremstår jævnt lysende og kan desuden dæmpes vha. DALI-styring.
Serierne er CERCHIO, cirkelrunde flader fra Ø250mm til Ø1200mm. LINEA med bredde på 100mm og længder fra 250 til 1250mm. QUADRATO, kvadratiske har en sidelængde på 250 til 1200mm. RETTANGOLO, TRIANGOLO 1 og TRIANGOLO 2, hhv. rektangulære og trekantede flader fås med længder op til 2025mm og bredder på op til 1250mm, så det er forholdsvis store og robuste, lysende flader, man kan sammensætte i valgfrie mønstre.
Læs også: Portræt af lysdesigner Jesper Kongshaug
minimum MAXIMUM -serien forhandles af DELUX DENMARK, 43 53 53 35, www.deluxdk.com
Yderligere oplysninger om LAM32’s produkter kan findes på www.lam32.com