Historie og moderne indretning forenet i retsbygning

De store lysekroner i de tidligere læsesale ”bæres” af figurative edderkopper. Der er mønstre af muslingeskaller i entreen og ugler på facaderne. Detaljerigdommen er stor i Hack Kampmanns nationalromantiske bygning fra 1902, som ligger på Vester Allé i Aarhus. Men hvordan transformerer man en gennemfredet bygning, som tidligere har huset statsbibliotek og erhvervsarkiv til en retsbygning fuld af moderne installationer og funktioner?

 

Den opgave har et stort team af arkitekter, restaureringsspecialister, ingeniører, konservatorer og entreprenører arbejdet på i flere år, og nu står bygningen endelig færdig, så Retten i Aarhus kan flytte ind.

 

 

- Udfordringen har været at forene de mange krav til en moderne retsbygning, men stadig værne om bygningens mange fredningsværdier, siger arkitekt Jesper Wegener fra H+ARKITEKTER, som har været totalrådgiver på projektet.

 

Selv møbler og inventar i bygningen er fredet, og derfor har der været mange hensyn at tage i restaureringsprocessen. Slots- og Kulturstyrelsen har været tæt knyttet til projektet, og hele tre gange måtte dele af restaureringen for det særlige bygningstilsyn.

 

Bygningen har i nyere tid fået navnet ”Smykkeskrinet”. Dels pga. de mange arkitektoniske detaljer og den gennemførte udsmykning, og dels fordi bygningen har huset litterære og forskningsmæssige ”skatte” som statsbibliotek og erhvervsarkiv. De mange udsmykninger har Kampmann lavet i samarbejde med billedkunstneren Karl Hansen Reistrup.

 

- Hack Kampmanns bygning er en markant repræsentant for nationalromantikken, som er kendetegnet ved de mange udsmykninger. Der er ugler på facaderne og lysekronerne er udsmykket med guldsmede. Det er en stor kontrast til vores moderne minimalisme, siger sagsarkitekt Mette Skovbjerg fra Rønnow Arkitekter, som har haft ansvaret for den restaureringsfaglige del af projektet. Det er H+ARKITEKTER, som har haft det overordnede ansvar for projektet som totalrådgiver, mens ingeniørfirmaet Tækker har stået for de tekniske løsninger.

 

 

En trappe med mange overvejelser

En af de helt store udfordringer har været at skabe to nye hovedtrapper, som skal fungere som flugtvejstrapper ved brand. Det viste sig at blive en større opgave for teamet.

 

- Vi har haft mange drøftelser med Slots- og Kulturstyrelsen om de nye trapper. Det areal vi havde til rådighed til trapperne var småt, og vi overvejede derfor, om vi kunne lave en rund eller halvrund trappe, som Kampmann ofte har brugt i andre af sine byggerier. Eller om den skulle ligne de gamle trapper i bygningen, fortæller de to arkitekter.

 

Da et gammelt citat fra statsbiblioteket dukkede op, blev ideen om de runde trapper kasseret. I citatet var det nemlig beskrevet, at man ikke ønskede runde trapper, fordi det var svært at balancere med en stor stak bøger på en spindeltrappe.

 

Selvom der ikke længere skal bæres stakkevis af bøger på trapperne, så vandt historien, og trappetårnet blev i stedet kvadratisk.

 

- Først havde vi tegnet trappen i jern, men vi endte med en olieret fyrtræstrappe, med en ubehandlet underside med bræddebeklædning, hvor vi fik inkorporeret nogle detaljer fra en af de oprindelige trapper. Vi kan stadig komme i tvivl om, hvorvidt det nu også var den helt rigtige løsning, men trappen er blevet rigtig flot, så tvivlen skyldes nok mere, at vi er nogle fagnørder, som har svært ved slippe processen, siger Mette Skovbjerg med et grin.

 

 

Reoler til teknik og kunst

Som det meste af inventaret var de store reoler fra det gamle statsbibliotek også fredede. Nogle af disse er derfor blevet bevaret, men de rummer ikke længere bøger. I stedet er reolerne blevet omformet, så de nu skjuler tekniske installationer som radiatorer, el og kameraføringer. I stedet for bøger står der nu udtagelige kassetter, som gør det muligt at komme ind til teknikken. Kassetterne er beklædt med trælister, som illuderer bogrygge, og som også fungerer som akustikdæmpere. 10 procent af ”bogryggene” er farvet i de særlige røde, grønne og blå farver, som blev brugt af de gamle bogbindere, og reolerne får dermed også en dekorativ funktion.

 

- Vi er virkelig glade for, at det er lykkedes os at finde en god løsning til at skjule teknikken, som samtidig er med til at fortælle statsbibliotekets historie. Især i mødelokalerne er der brug for meget teknisk udstyr, så her har vi især brugt reolerne, fortæller Mette Skovbjerg.

 

Retsbygningen er en offentlig bygning og derfor har det også været et krav, at der skulle ny kunst ind i bygningen. Og her har reolerne også spillet en helt særlig rolle.

 

I de gamle læsesale har den britisk-danske designduo benandsebastian lavet en kunstinstallation over temaet ”Non Human Justice”. Her er de store reoler blevet suppleret med forskellige træskærerarbejder, som bl.a. forestiller robotter og rotter, som igennem historien er blevet stillet for en domstol. De reoler der ikke var plads til bliver nu brugt i biblioteket på Arkitektskolen i Aarhus.

 

 

 

Moderne for sin tid

Selvom bygningen har været moderne for sin tid, bl.a. pga. et avanceret ventilations- og varmesystem, så har den gennemgået en del ændringer for at leve op til nutidens krav om indeklima, teknik og ventilation. Bygningens oprindelige varmesystem fungerede dels via lodrette kanaler i skillevæggene og dels ved, at etagerne var adskilt af støbejernsriste, hvor varmen fra kælderen kunne sive op i bygningen. De oprindelige støbejernsriste ses stadig i gulvene som en udsmykning, men de fleste af dem er blevet lukket, så etagerne er helt adskilt.

 

- Af hensyn til lydisolering har alle møderum skulle lukkes helt af. Derfor er de gamle støbejernsriste blevet udfyldt med beton, men de er stadig synlige og med til at fortælle historien om den oprindelige brug af rummene, fortæller Mette Skovbjerg.

 

I gangarealer og læsesale har man ladet ristene være åbne, så man fortsat kan opleve de oprindelige rumligheder igennem flere etager.

 

Det har også været et krav, at de gamle fyldingsdøre til retssalene skulle lydisoleres, så der er fuld diskretion bag de lukkede døre.

 

- Det har vi løst ved at sætte oxiderede jernplader på den ene side af dørene, som kan fjernes igen. Generelt har vi arbejdet meget med reversible løsninger, så det i princippet er muligt at føre bygningen tilbage til sin originale stand igen, siger Mette Skovbjerg.

 

Det meste inventar i bygningen er fredet. Her i blandt de pompøse lysekroner, som ”bæres” af edderkopper. De er alle blevet skilt ad, renset og forsynet med nye lyskilder.

 

 

Flere af møblerne er tegnet af Kampmann selv, og stole og borde i de gamle læsesale er bevaret. Stolene som tidligere var betrukket med kunstlæder, som desværre ikke længere kan skaffes, er nu betrukket med hestehårdækken. Et materiale som man også brugte i Kampmanns tid.

 

I Informationen og retssalene har vi tegnet nyt fast inventar, som lever op til moderne teknik og komfort, siger Jesper Wegener.

 

For at finde frem til bygningens originale farveskala, har en farvekonservator skrabet sig gennem flere lag plastmaling. Her fandt man bl.a. frem til den originale grønne farve, som oprindeligt blev brugt i de gamle kontorer, mens læsesalene og bogarkiverne var holdt i hvidt. Disse farver er genskabt, for at fortælle om rummenes oprindelige hierarki.

 

Belejligt nok ligger Hack Kampmanns bygning lige ved siden af den nuværende retsbygning, og begge bygninger kommer nu til at tilhøre Retten i Aarhus. For at skabe forbindelse mellem de to bygninger har man lavet en underjordisk tunnel, så bygningerne er naturligt forbundet.